En verdensomspændende fællesmeditation
En søndag i august måned 1994 fandt en fællesmeditation sted verden over, fra Europa til Australien. I London f.eks. samledes tusindvis af mennesker på Wembley Stadion for at synge OM uafbrudt, fra kl 12:00 til 12:09. Da vi hørte om det, deltog vi også. På Håå Retreat Center var vi ved at slutte et et-måneds Kriya Yoga retreat, så denne meditation blev det sidste vi gjorde inden afrejsen.
I forlængelse af ovennævnte meditation fik jeg et brev med et spørgsmål om en anden fællesmeditation, som også skulle finde sted samtidigt forskellige steder i verden. Den gik ud på at man ved tanker skulle kunne reparere jordens energinet af linjer som løber gennem landskabet, og skabe kontakt med svundne kulturer. Derved skulle man, så vidt jeg har forstået, kunne undgå verdenskatastrofer. Andre lignende meditationer gøres for at mindske forureningen, nogle for at afskaffe krigen i Bosnien osv. osv. Til brevet svarede jeg følgende:
Der er sikkert fint at ville "helbrede" energi-linje-mønsteret på jorden, eller kontakte Lemuria (et forhistorisk kontinent, ældre end Atlantis, det skal have ligget i Stillehavet), hvis det gavner individet som deltager, og os andre.
I mellemtiden vil jeg undervise endnu et par elever, så de kan bruge yoga her og nu, i deres daglige og i deres åndelige liv - alt imens andre venter på det store mirakel. Hvad man venter på, har jeg aldrig forstået. Livet selv er det store mirakel.
Vist kan man rette en energistrøm mod et mål og manipulere med tanker og sende dem af sted til gode formål, men det er et spørgsmål, om man kan tillade sig at kalde sådan noget for meditation. I så fald må man skelne, og jeg tvinges til at kalde det vi gør for den inderligste meditation. En sådan meditation er det bestemt værd at vove: det kræver blot at man giver slip på alle krav om at ville opnå resultater, det være sig terapeutiske eller psykiske, eller få en mening med det hele forklaret; og at man har en stærk lyst til blot at være til, at hvile i sig selv og deltage i livet og opleve det...
For at være sikker på at man ikke bygger det hele på indbildning, og at man når til den dybe og stærkt opmærksomme tilstand vi kalder meditation, så gør vi det ved hjælp af en gennemprøvet meditationsteknik. Det at virkelig meditere er så meget stærkere end det andet, som jeg her vil kalde ønsketænkning og hypnose. Tilstanden af ren væren har ikke noget med tanker at gøre, det er noget du erfarer, det er ikke begrænset af forestillinger, det er noget du er.
Når du hviler i dig selv, ja selv når du er på vej mod dette mål og du mærker spændinger, gamle holdninger og tilstande slippe, så begynder det hele at falde på plads omkring dig og harmoni opstår. Ved at manipulere, derimod, bruger du din energi på mindre detaljer langt fra dit væsens kerne. Du kommer derfor aldrig i nærheden af den virkelige ro og kraft.
Meditation er i allerhøjeste grad aktuel
Ledere i tidsskrifter og aviser beskæftiger sig med aktuelle ting og tendenser. Kan man overhovedet have en leder i et blad om yoga og meditation? Yoga er jo tidløs. Ja, men til alle tider er det originale, det kunstneriske og virkningsfulde, det ægte og dybe, truet af misforståelser, af udvanding, af dovenskab og angst som sniger sig ind, når noget kommer på mode. Igennem historien er det sket flere gange, at en oprindelig mystisk tradition er blevet udvandet af mennesker som vil have noget at klynge sig til, snarere end at vågne op og udvide bevidstheden og lære sig selv at kende. Og gennem sådanne menneskers sensationstrang eller manglende forståelse, så bliver det værdifulde utilgængeligt for mange. De såkaldte "nemme" løsninger, hvor man finder på i stedet for at lære mere end det man ved i forvejen, står i vejen for udsynet og slører billedet. Eufori er det let at skabe, og forklaringer og mytologi kan man altid finde på - men dyb indre ro og indre kraft og en viden om sit eget væsen er noget ganske andet.
Handling skaber forvandling
Handling skaber forvandling, var et politisk ordsprog i 70erne, men ordsproget gælder også indadtil, handling ændrer også dig. Hvis du vil noget med dig selv, så er det ikke den allerbedste løsning blot at drømme og lægge planer, hvis det ikke umiddelbart følges op af handling.
På vejen mod denne indsigt besluttede jeg en overgang i mit liv kun at lægge de planer, som jeg ville gennemføre. Denne beslutning rensede op i mit sind og fik en helt utrolig virkning på min handlekraft.
Ægte meditation er i sig selv at handle. Den bygger ikke på drømme eller fantasier, men fører frem til et sted hvor der hersker dyb ro, tolerance og en stærk opmærksomhed. Og her er ikke tale om idealer og smukke tanker, men om erfaring. Det paradoksale er imidlertid, at en sådan meditation i allerhøjeste grad smitter af på livet og bliver til et udgangspunkt for ydre kraft og handling.
Hvis man undgår at handle og tror at det at drømme og tænke tanker med et ydre formål for øje, er at meditere, så havner man let i et ingenmandsland, hvor intet sker udover i ens egen tanke- og forestillingsverden (og så er det lige meget om man deler disse tanker med andre). Vist er der noget der hedder kreativ visualisering, og tilsyneladende kan det afstedkomme visse resultater - i hvert fald på kort sigt. Men hvad har man at sammenligne med, hvis man ikke har oplevet meditationens væsen?
Transformation af det personlige liv
Adskillige gange har jeg set mennesker afslutte et kursus og tage hjem med en helt ny udstråling. En udstråling som de måske ikke selv opfatter umiddelbart, men derhjemme falder tingene omkring dem på plads, og det ser ud som om det de behøver tilbyder sig selv.
Naturligvis beror det på den gamle hemmelighed, at når jeg virkelig har lyst og vilje til at gøre noget, så stiller forsynet op på min side. Den hæmning som afholdt mig fra at tage initiativer, har jeg fjernet gennem yogaen. Jeg ser, hvad det er jeg vil, eller i hvilken retning jeg vil gå, og så åbner mulighederne sig...
Transformation af omgivelserne?
For nogle år siden arrangerede foreningen Transcendental Meditation (TM) en stor fællesmeditation i Globen i Stockholm. Det syntes jeg var et godt initiativ, men jeg blev overrasket, da jeg hørte nogle deltagere fortælle hvad de havde gjort. De havde siddet og sendt gode tanker ud i verden - tanker om fred osv.
Engang i 70erne gjorde TM et forsøg i Atlanta i USA. De skaffede sig et hus i et slumkvarter, hvor en gruppe mennesker mødtes og begyndte at meditere hver dag over en længere periode. Metoden de brugte var ægte meditation, i den forstand, at de ikke forsøgte at manipulere med eller påvirke omgivelserne. De hengav sig blot til den teknik, som de nu brugte, nemlig et mantra. Kort fortalt er det en lyd, som de gentager mentalt i sindet ca. en halv time, en eller to gange om dagen, med godt resultat for deres velbefindende.
Da de havde afsluttet denne periode og igen var flyttet fra slumområdet, hvor huset lå som de havde brugt til at meditere i, lod de kvalificerede folk undersøge om deres meditation havde haft nogen effekt på omgivelserne. De sammenlignede statistikken over grove forbrydelser som mord, voldtægt og overfald før, under og efter de havde mediteret i området. Og det viste sig at i perioden, hvor de havde mediteret der, var de grove forbrydelser sunket til et minimum, for atter at stige til det "normale" for området efter at de var holdt op.
Stor var min overraskelse derfor da jeg hørte at man i Globen havde beskæftiget sig med tanker og forestillinger.
Gode tanker - onde tanker
Er 'gode' eller positive tanker da til ingen nytte? Jo, hvis de ikke skaber skyld, skam eller spændinger, når man prøver at tilbageholde de 'onde' tanker, så danner de i hvert fald modvægt til dem. Hvis vi bekæmper tankerne, så vikler vi os ind i dem, og de slipper os ikke. I meditationen undgår man at bekæmpe tankerne, f.eks.ved at betragte dem opmærksomt uden at klynge sig til dem, og indser efterhånden at man ikke er tankerne. Man taber således interessen for dem og sindet falder til ro. Dette gøres naturligvis ikke med vilje eller anstrengelse, men gennem den meditationsmetode man bruger. Tankerne slippes og opmærksomheden fastholdes ved meditationens teknik eller objekt. Tilstanden koncentreres og fordybes.
Nu er det jo ikke sådan, at man ikke skal tænke gode tanker. Nogle mennesker sender gode tanker i alle de fire retninger, og op og ned, inden de begynder deres meditation, men det hører i så fald til det ritual som de omgiver meditationen med og ikke til selve meditationen. Det svarer til at man i religiøse ritualer og meditation, først påkalder guden og vækker kraften og beskyttelsen, inden man går ind i selve meditationen. Dertil har jeg intet at sige, udover at det har min respekt, og at jeg ved, at hvis man mediterer på Gud uden andet formål end kærlighed og trang til at gøre dette, ja så er meditationen uimodståelig.
Alligevel foretrækker jeg den holdning som Lao Tze udtrykker med disse ord:
"...når Tao slippes, er der kraften, når kraften slippes, er der godgørenhed, når godgørenhed slippes, er der retfærdighed, når retfærdighed slippes, er der formalisme.
Men at holde på formerne er kun fortyndet troskab, og tro er begyndelsen til forvirring, traditionen er kun Taos blomst og begyndelsen til uvidenhed.
Derfor vil en stor og mægtig leder holde sig til det solide og ikke dvæle ved det ydre, han holder sig til frugten og dvæler ikke i blomsten. Derfor undgår han det sidste og vælger det første..."
og han fortsætter:
"Vend tilbage til det rene. Opgiv hellighed, lad betænksomhed fare, og folket vil vinde hundredfold; opgiv godgørenhed, lad retfærdighed fare, og folket vil vende tilbage til sønlig kærlighed og faderlig ømhed; opgiv snildhed, lad gevinsten fare, og tyve og røvere vil ikke findes." (Tao Te Ching v/Åge Delbanco)
Den dybde, som man opnår, når man ikke søger andet end meditationen i sig selv, er stor og kan slet ikke sammenlignes med "positive tanker" og hypnose, som er andre ord for mange metoder som er på mode i dag. Ligesom de forgangne tusind år eller mere led under for megen disciplin og blind autoritet, så vil den kommende tid lide af mangel på disciplin og det at kunne holde sig til én ting. Derfor vil stor forvirring opstå, når man glemmer sig selv og render fra den ene sensationelle metode til den anden - målet tabes af syne.
Bag tankerne
Jeg kan også sammenligne den måde, hvorpå jeg her har talt om meditation, med virkningen af yogastillingerne sådan som jeg oplever dem. Når man bruger de forskellige yogastillinger i et program, så har de enkelte øvelser uden tvivl en specifik virkning på bestemte organer eller funktioner i kroppen. Det kan vi se af de undersøgelser, som vi offentliggør her i 'Læsesalen'. Men brugen af et yogaprogram har også en almen virkning. En virkning der ikke går på bestemte detaljer, men som skaber en overordnet tilstand af harmoni. Det som vi oplever som velvære, oplagthed og koncentration, når vi har udført øvelserne.
Det er denne almene harmoni som jeg er interesseret i. Jeg mener at vide, at når den opstår, så vil eventuelle disharmoniske områder i kroppen eller i kroppens energifelt blive påvirket af helheden. Når man gentager øvelserne regelmæssigt over en længere tid, så vil sygdommen forsvinde.
For mig at se eksisterer der et paradoks i "moderne" sygdomshelbredelse. For at kunne helbrede, må man ifølge gængs opfattelse først og fremmest kende til sygdommene, og ikke til sundheden. I Tantra-traditionen går vi ud fra det stik modsatte, nemlig det sunde og raske menneske. Helbredelsen finder ikke sted ved at "bekæmpe" sygdommen, men ved at vende tilbage til den optimale sundhed, som på sanskrit defineres med ordet swastha, det betyder både: at hvile i sig selv, at være sig selv - og - at være sund og rask, i ens naturlige tilstand.
Hvis man har denne beskrivelse for øje, så forstår man, hvorfor man end ikke skal manipulere i meditationen, men søge det højeste mål, som jeg i min begrænsning kun kan udtrykke med disse beskedne ord: En total hengivelse til det at være den jeg er.
Det kan sikkert også udtrykkes på andre måder, religiøse, filosofiske osv. Og for ikke at hævde, at jeg har den eneste definition på det, at uden anstrengelse, komme tæt på sin væsenskærne, så vil jeg endnu en gang citere Lao Tze, og lade ham sige det på sin måde:
"Tredive eger mødes i et nav, og ved hullet i navet bliver hjulet brugbart.
Ler formes til et kar, og ved hulheden i karret bliver det brugbart.
Ved at spare ud til vinduer og døre bygges et hus, og på grund af dets åbninger bliver det brugbart.
Således er tingenes væren fordelagtig, men deres tomhed gør dem brugbare."
(Tao Te Ching)
Nu er det et spørgsmål om ikke-anstrengelse er let eller svær? Ja og nej, den må læres og endda er den lige til som f.eks. Skumringstimen. Men for den discipel, som vil opnå dette, består træningen først og fremmest i at opgive anstrengelsen og at lære at modtage, eller rettere indse, at det hele kommer af sig selv, blot man holder målet for øje og bliver på vejen. Har man først lært ikke at følge alle tilskyndelser, al lyst til at hævde sig selv og sige noget, i stedet for at lytte og opleve, så opnår man stor inspiration. Har man først opdaget tavsheden, så har ens tale stor virkning. Vejen dertil kan være let og ligetil når man kender til hengivelse, men den kan også være smertefuld og fuld af modstand; og sommetider løber den som foregav at være discipel sin vej, når forventninger og idealer er større end evnen til at opleve det der ligger lige for.
I meditationen følger jeg en metode, så den ikke bliver til en forestilling, til forventning eller selvhypnose, men til en konkret erfaring, så afspændingen bliver ægte og bevidstheden udvides harmonisk...
Alligevel vil jeg da godt støtte tanken om fællesmeditation, verdensomspændende eller blot i vor skole. Hvis du er, eller har været elev hos os, er du velkommen hver søndag kl. 20, da mediterer vi rundt omkring i de forskellige skoler.