Yoga, afspænding og meditation i Aalborg

Yogaens øvelser for kroppen, åndedrættet samt dybdeafspændingen, giver dig et umiddelbart velvære. Du styrker og smidiggør kroppen på en harmonisk måde.

Afspændingen hedder Yoga Nidra og er med til at samle virkningen fra de foregående yogaøvelser, samtidig med at den giver en god forberedelse til den følgende meditation

Meditationen medvirker til, at du får et afslappet forhold til dit sind og dine omgivelser. Ligeledes styrkes dit nervesystem og kroppen tilføres energi.

Hver enkelt af de mange øvelser, vi underviser i, har sin specielle virkning. Nogle er mentale, andre fysiske — med visse hæver du din energi, med andre går du dybere. Sammenlagt supplerer de hinanden og rører ved alle sider af dit væsen. Virkningerne har du ikke blot glæde af, mens du udfører dem, men hele dagen.

Hav løstsiddende tøj på og spis ikke et større måltid nogle timer inden undervisningen.

Jens Skov Sørensen er født og opvokset i Nykøbing Mors.

I 1987 var han på et 14dages kursus hos Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i Småland i Sverige.

Op gennem 1990erne uddannede han sig til  Yoga- og meditationslærer ved skolens afdelinger i København, Aarhus og i Småland.

Jens har undervist i Aalborg siden 1997.