Vilkår og betaling - Håå Retreat Center
Retreatvilkår
- Vi beder dig meddele dine pårørende, at det ikke er muligt at kontakte eller besøge dig under retreatet og at du heller ikke vil kontakte dem.
- Lad mobiltelefon, musikafspiller, computer, eboglæser, ipad og lignende blive hjemme, eller deponer sådanne ting i skolens kontor ved ankomsten.
- Vi beder dig overholde tavsheden, som den er beskrevet i retreatbeskrivelsen.
- Deltag i alle klasser og følg lærernes vejledning. Deltag i alle fælles aktiviteter og overhold alle tider.
- Spis kun den mad som du får under måltiderne og kun i spisesalen. Medbring hverken mad eller drikkevarer.
- Som retreatdeltager forpligter du dig til ikke i nogen form at videregive eller undervise i yoga og meditation på grundlag af vores undervisning. For at opnå kompetance til dette kræves en fuldstændig yogalæreruddannelse ved Skandinavisk Yoga og Meditationsskole.
- Brug ikke bilen under kurset.
- At tage væk fra skolen og dens nærmeste omgivelser er det samme som at forlade retreatet.
- Ryg ikke på skolens område, hverken indendørs eller udendørs. Hvis du ikke kan lade være med at ryge, så gå en tur alene, så du hverken med synet eller lugten påvirker andre, der ønsker at holde op. Under Kriya Yoga retreatet, 3-månedersretreatet og Prana Vidya retreatet er rygning slet ikke tilladt.
- Brug ikke andre metoder eller øvelser (f.eks. yoga, meditation, styrketræning, jogging, terapi, astrologi osv.) end dem, der undervises her under dit ophold. Instruer ikke de andre retreatdeltagere i yoga eller anden praksis.
- Brug ikke andre metoder (meditationer, terapier, massage, astrologi, tarot osv.) end dem, du lærer på kurset, mens du er her – hverken alene eller sammen med andre. Og for dine knæ er det bedst, at du ikke løbetræner (jogger) under kurset.
- Tag heller ikke en masse bøger eller tidsskrifter med. Så kan vi som lærere bedre sikre, at du får den tilsigtede virkning, og du vil lettere kunne tilegne dig det, som du kom for.
- Overtal ikke andre, end ikke din partner, til at tage med på retreatet hvis de ikke selv er fuldt motiveret for at deltage. Kom for din egen skyld. Kom som deltager. Uanset hvad din grund måtte være, så kom ikke af nysgerrighed, for at se hvad vi er for nogle. Kom fordi du har lyst til at arbejde med og opdage dig selv.
- Vi forbeholder os retten til på et hvilket som helst tidspunkt under retreatet at afvise enhver retreat-deltager, som ikke overholder disse vilkår, eller som forstyrrer retreat-processen på anden måde. Vi tilbyder ikke refusion efter starten af retreatet, uanset årsagen.
Info til allergikere
Hvis du har nogen form for allergi, skriv det venligst ved din tilmelding. Vi vil gøre vores bedste for at tilgodese dine behov, men vi kan ikke garantere at maden eller miljøet på kursusgården er 100% fri for allergener.
Dette gælder specielt gluten da vi bager brød i køkkenet, samt dyreallergi da der er katte og evt hunde på kursusgården.
Betalingsvilkår
For 3- månedersretreatet gælder specielle priser og regler, se længere nede.
Vi anbefaler stærkt at sørge for, at du har en rejseforsikring. Rejseforsikring kan beskytte dig økonomisk og give ro i sindet.
Kortbetaling
Betaling gøres med kort direkte ved tilmeldning.
Efter du har udfyldt tilmeldingsformularen sendes du videre til en sikker betalingsside.
Betalingen kommer til at stå som et reserveret beløb på din konto.
Inden vi debiterer betalingen gennemgår vi din tilmelding.
Du ved at du har fået plads på kurset når du får en kvittering sendt til din e-mail.
Hvis vi af en årsag ikke kan tage imod din tilmelding afbryder vi betalingen. Der vil så ikke blive trukket penge fra din konto.
Noter at vi ikke længere deler betalingen op i tilmeldingsafgift og kursusafgift. Hele beløbet betales direkte.
Vi kan også tage imod betaling via Bankgiro/Swish mod en administrationsafgift på 10 €. Kontakt os hvis du er interesseret i dette.
Rabatter
Vi tilbyder rabat til dig som er:
- Arbejdsledig - 20 % rabat
- Studerende - 20 % rabat
- Pensionist - 20 % rabat
- 25 år eller yngre - 50%/20% rabat *
* For dig, der er 25 eller yngre, gælder 50% rabat på alle retreats undtagen Tremåneders sadhana retreatet. Der er rabatten 20%.
Vi beder dig sende dokumentation, som beviser at du er berettiget til rabatprisen.
Dette kan f.eks. være: Sygemelding fra lægen eller udskrift fra A-kasse eller arbejdsformidling, kopi af studiekort eller skannet kopi af ID (du kan skjule de fire sidste cifrer).
Andet
Under kurset får du brug for:
En plastik kande til næseskylning
En meditationskæde (mala) med 108 perler (kun til 10-dageskurser og længere)
Hvis du ikke har dette kan du købe det her på kursuscentret eller i vores web shop.
Du kan tage dit eget håndklæde og sengetøj med eller leje det for 29 €. Dyne og pude findes på værelset.
Kost og logi indgår i kursusafgiften. Vi har enkeltværelser og dobbeltværelser. En del værelser har eget badeværelse, andre har delt badeværelse.
Hvis du vil sikre dig at få enkeltværelse med eget bad kan du bestille dette for 25 € pr nat.
Hvis du ønsker at dele rum med en anden kan I bestille dobbeltværelse for 14 € pr nat pr person.
Hvis du kommer med tog/bus til Ælmhult eller Ljungby så kan vi hente og bringe dig på stationen for 200 SEK pr tur.
Andre muligheder:
Vask: 25 SEK (kun vask), 50 SEK (med tørring)
Afmeldingsregler
Vi tager kun imod afmeldinger via mail.
Nedenstående gælder for alle retreats undtagen 3-månedersretreatet:
- Ved afmelding tidligere end 30 dage inden startdato tilbagebetaler vi 75% af det fulde kursusbeløb.
- Ved afmelding mellem 30 og 14 dage inden startdato tilbagebetaler vi 50% af det fulde kursusbeløb.
- Ved afmelding senere end 14 dage inden startdato gives ingen tilbagebetaling.
Der gælder de samme betingelser for ombooking som for afbestilling.
Sygdom
Hvis du bliver nødsaget til at afmelde et retreat inden det begynder pga at du eller et nærtstående familiemedlem bliver alvorligt syg, så kan vi tilbagebetale 75% af det fulde beløb. Dette gælder uanset hvornår du afmelder og kræver fremvisning af lægeerklæring.
Efter ankomst
Retreatafgiften tilbagebetales ikke efter retreatets start, hverken helt eller delvist, uanset hvornår og af hvilken årsag du rejser.
Vi forbeholder os ret til uden tilbagebetaling at afvise deltagere som ikke følger de ovenstående retreatvilkår.
Ændringer i skemaet
Vi forbeholder os retten til at aflyse samt ændre datoen for et retreat. Hvis et retreat bliver aflyst eller ændret til en dato som ikke passer dig, kan vi tilbagebetale det fulde beløb.
Betalingsvilkår for 3-månedersretreatet
Følgende priser gælder for 3-månedesretreatet:
Håndklæde og sengetøj: 900 kr
Enkeltværelse: 160 kr pr nat
Dobbeltværelse: 90 kr pr nat pr person
Delbetaling
Vi kan tilbyde delbetaling for 3-måneders retreatet. Kontakt os for mere info.
Sundhedsattest
Som deltager i et 3-måneders retreat skal du indsende en sundhedssattest med oplysninger om din fysiske og mentale tilstand. Arrangér en lægeundersøgelse i november, og send os en scannet kopi af attesten senest den 1. december (eller så hurtigt som muligt, hvis du tilmelder dig senere).
Afmeldingssregler for 3-månedersretreatet
- Ved afmelding tidligere end 90 dage inden startdato tilbagebetaler vi 75% af det fulde kursusbeløb.
- Ved afmelding mellem 90 og 30 dage inden startdato tilbagebetaler vi 50% af det fulde kursusbeløb.
- Ved afmelding senere end 30 dage inden startdato gives ingen tilbagebetaling.
I øvrigt gælder same vilkår som ovenstående for 3-måneders retreatet.