Rigelig med ilt under Nadi Shodana

et pilot studie

– af Per Lange, Leg. Læge Spec. Internmedicin

Af og til når vi laver Nadi Shodana (vekselåndedrættet) eller andre øvelser hvor man holder vejret, føles det som om behovet for at trække vejret forsvinder. Det er som om man skulle kunne blive ved med at holde vejret lige så længe det skal være. Når det sker for mig, plejer jeg let at få en urolig tanke om hvor længe mon det at holde vejret kan fortsætte uden at en skadelig mangel på ilt opstår.

3-mnd-kursen-2014-NadiShodan

Det eneste sikre svar på det spørgsmål får man hvis man måler indholdet af ilt i pulsårerne mens vejret holdes og det er det vi har gjort.

I efteråret 98 udførte jeg en del interessante forsøg på Karolinska Sjukhuset i Stockholm. Et af disse blev lavet på åndedrætsøvelsen Nadi Shodana og beskrives i denne artikel.

Forsøgspersonen var en mand af normal bygning i 40-års alderen, der havde 20 års erfaring med yogaens åndedrætsøvelser. Ved forsøget lavede han 5 runder Nadi Shodana hvor man ånder ind, holder vejret og ånder ud i forholdet 1:4:2. Det vil sige 10 åndedræt på 15 minutter, hvilket er relativt langsomt (en person som hviler har ca. 16 åndedræt på et minut).

Hvis man vil lave målinger på det blod som forsyner hjernen og andre organer, duer det ikke med en almindelig blodprøve fra en vene. Man må have adgang til blod fra en arterie, en pulsåre, som leder blodet ud til kroppens organer – det blod som lige har passeret lungerne og dermed er blevet iltet. En narkoselæge lagde et tyndt plastik­katheter ind i forsøgspersonens venstre radialarterie og derfra tog man gentagne blodprøver i løbet af den tid hvor forsøgspersonen lavede Nadi Shodana.

Resultater

Der blev taget blodprøver regelmæssigt under hele Nadi Shodana og et stykke tid efter. Inden åndedrætsøvelsen var blodet mættet med 97% ilt, som er det normale i hvile. Under eksperimentet måltes som det laveste 88% iltmætning, som er et betryggende iltindhold.

Iltmætningen vendte på nogle sekunder tilbage til 97% efter øvelsen var afsluttet.

Til sammenligning kan nævnes at man ved helt andre medicinske forsøg har sænket friske forsøgspersoners iltmætning til 75% uden negative bivirkninger.

Under forsøget måltes også kuldioxid og pH-værdi som viste samme tydelige forandringer og hurtig tilbagevenden til normalværdierne.

Konklusion

Selv en ganske langsom Nadi Shodana medfører ikke iltmangel, eller at man overhovedet kommer i nærheden af urovækkende værdier m.h.t. indholdet af ilt, kuldioxid eller pH-værdien.

Hvad det er som fysiologisk modsvarer den effekt af øget klarhed og energi som vi kender efter åndedrætsøvelser, er endnu ikke kendt.

Andre forsøg med at holde vejret, hvor vi har taget hurtige serier af billeder med et magnetkamera på hjernen mens vejret blev holdt, tyder dog på at der sker en kraftig aktivering af hjernen. Først i de dele af hjernen som arbejder med en given opgave, og derefter, ved at holde vejret gentagne gange, virker det som om aktiveringen spreder sig over hele hjernen. Jeg håber at kunne vende tilbage med mere om emnet i en senere artikel, når vi har gjort flere forsøg.

SPO2: Blodets iltmætning er normalt 90-98%. På forsøgspersonen synker iltmætningen under hele øvelsen til som det laveste 88%, en værdi som ligner den som man ofte måler hos eliteidrætsmænd ved maximal præstation.

pCO2: Der opstod en tydelig forøgelse af kuldioxidindholdet i blodet under øvelsen, som hurtigt normaliseredes bagefter. Det er forøgelsen af kuldioxid, som giver fornemmelsen af at ville have mere luft.

pH: pH-værdien synker under øvelsen fra normal 7,4 til en anelse under normal 7,26 som det laveste. Det normaliseredes hurtigt efter øvelsen.