Psykisk energi
– Den psykiske energis historie
af Joachim Rodenbeck
„I vores tid har vi opdaget elektriciteten for at kunne forstå energien i os selv‟
(Frit citeret efter Sri Yukteswar i „The Holy Science‟)
Hvad er energi?
Energi, først og fremmest elektrisk energi som er grundlaget for den moderne teknologi, spiller i dag en rolle i vores kultur som man ikke kan se bort fra. Men hvad er energi egentlig? Begynder energiens historie med Edisons opdagelse af glødelampen, og har den nået sin blomstring med atomenergi, laserstråler og ultralyd? Eller er dette, som vi i dag ellers betragter som den tekniske udviklings højeste trin, set fra en anden synsvinkel, en mekanisk, grov og stærkt begrænset, næsten primitiv måde at anvende energi på?
Ser man sig omkring i de gamle kulturer, finder man på alle kontinenter spor af en viden om og brug af kosmisk, biologisk eller psykisk energi, eller hvad man nu vil kalde denne energi. I denne artikel vil jeg give forskellige indfaldsvinkler.
Et blik ind i den europæiske fortid
Interessen for udforskningen af psykisk energi, den livsenergi som ethvert menneske råder over, kan også følges tilbage igennem den europæiske historie. Det skal bemærkes, at det ikke handler om filosofiske betragtninger, men derimod om praktiske metoder som man bl.a. anvendte til at helbrede med.
Alkymisten, fysikeren, lægen og „mirakelhelbrederen‟ fra renæssancen, Paracelsus (ca. 1493-1541), kaldte det for Munis. Han opdagede, at energien kan rense kroppen og genoprette sundheden, eller at blokeringer eller et svagt energifelt kan forårsage sygdomme. Paracelsus havde i sin tid stor succes med helbredelse. Hans ukonventionelle metoder var dog ikke forenelige med medicinens herskende forestillinger, og han blev udelukket fra lægestanden. I vore dage bliver Paracelsus dog betragtet som en af de store fra sin tid.
Den tyske forsker Franz Anton Mesmer (1734-1815) udviklede begrebet Animalsk Magnetisme; han kanaliserede sine patienters energi med hænderne. Endnu i dag findes der såkaldte magnetopater, hvis behandling bygger på hans lære. Heller ikke for Mesmer lykkedes det at retfærdiggøre sin animalske magnetisme for lægekammeret, og han blev bandlyst.
I nabolandet Belgien var kemikeren og fysikeren Val Helmont (1580-1644) ophavsmand til begrebet Magnale Magnum. Han var af den overbevisning, at et menneske gennem denne energi på afstand kunne påvirke eller helbrede et andet. Også den kendte tyske kemiker Baron von Reichenbach (1788-1869) arbejdede med et tilsvarende energikoncept; han kaldte det Odisk Energi.
I det 20. århundrede skabte den østrigske psykoterapeut Wilhelm Reich (1897-1957) i sin terapi begrebet Orgon Energi. Han gik ud fra, at spændinger og blokeringer i kroppens energifelt manifesterer sig som psykiske forstyrrelser, og at psyken på samme måde påvirker energien. Reich brugte bestemte øvelser – hvoraf mange ligner yogastillinger – til at genoprette en fri strøm af energi. Hans ideer danner i dag grundlag for visse psykoterapier.
Reich var en af Sigmund Freuds mest kendte elever. Han emigrerede til Amerika, og det skal bemærkes, at han her tilbragte de sidste år af sit liv i fængsel, da han under McCarthy-regimet blev dømt for statsfjendtlig spredning af ideer.
Tabu – angst – intolerance
Dette er kun et udvalg af de mere kendte navne, opremsningen kunne fortsætte. Ligegyldigt om det kaldes Vitalenergi, Munis eller Orgon, alle navne står i grunden for det samme: En fin energi der lader sig anvende, og som man kan bruge til at helbrede med
Man kan undre sig over, at så mange forskellige navne dukker op for igen at gå i glemmebogen. Det lykkedes for ingen af disse pionerer at etablere deres teorier i den ‚officielle‛ videnskab. De fleste var tvunget til at udføre deres forskning i det skjulte, og nogle blev endog forfulgt til døden. Deres arbejder falder under betegnelser som overtro og charlataneri.
Allerede omkring år 400 blev gnostikernes aktiviteter forbudt. De beskæftigede sig bl.a. med chakraerne. Esoterisk viden blev derefter, og lige til vores tid, kun brugt i hemmelige selskaber, loger eller hos alkymisterne. Psykiateren Carl G. Jung havde f.eks. forbindelse til et sådant selskab.
Men hvorfor blev de i den grad afvist og mødt med intolerance i den daværende kultur? Åbenbart var det tabu at beskæftige sig med psykisk energi, en næsten panisk angst for det ukendte. Det der ikke lader sig forklare med de midler og begreber man har til rådighed, kan åbenbart ikke være til.
Denne begrænsning har dog alene sit udspring i den materielle tænke- og forestillingsmåde. Det er ikke tilfældet overalt i verden. Andre kulturer, det vil jeg senere vise, har integreret brugen af psykisk energi i hverdagen. Men først en udflugt i en nyere naturvidenskabelig måde at se på tingene.
Opdagelser i østblokken – Psykotronisk Energi
Sidst i 1920'erne havde man i Rusland en stærk interesse for udforskning af psykisk energi og såkaldte paranormale evner (tankeoverføring på længere afstande, bevægelse af genstande ved hjælp af viljekraft m.v.). Forskellige forskerhold – fysikere, matematikere, biologer og psykologer – modtog rundhåndet støtte fra staten, og de fik stillet laboratorier med elektronisk måleudstyr til rådighed.
I omfattende undersøgelser over flere år lykkedes det dem på forskellig vis at gøre en „ikke mekanisk‟ energi håndgribelig og dokumenterbar. Videnskabsmændene var enige om, at de havde opdaget en revolutionerende form for energi, et energifelt eller en energikrop som står til rådighed for ethvert menneske.
„Alle levende væsener er fyldt med en slags energi, som indtil for nylig var ukendt for den vestlige videnskab. Denne bioenergi, som vi kalder Psykotronisk Energi, er åbenbart grundlaget for PSI (overnaturlige evner).‟
I bogen Psychic Discoveries behind The Iron Curtain offentliggjorde amerikanerne Ostrander og Schroeder i 1973 de mest interessante og opsigtvækkende resultater af disse undersøgelser. Naturligvis har forskerne i øst ikke opfundet denne energi – men deres opdagelser griber på ny fat i, hvad der er overleveret i mange gamle traditioner. Deres fortjeneste består i, at de afmystificerer begrebet energi og formulerer det i ord som kan forstås udfra et teknisk-naturvidenskabeligt præget verdensbillede.
Kirlian-fotografi - en bro til nutiden?
Udviklingen af kirlian-fotografi siden 1939 er en af frugterne af arbejdet i Rusland. Det er en type fotografi som gør det muligt at se energifeltet hos mennesker, dyr og levende planter som farvede lysstråler på et billede eller en skærm – og her er ikke tale om varmeudstråling.
Et eksempel fra eksperimenterne: Et sundt blad „fotograferes‟, og energifeltet bliver synligt – som en kontur af lysstråler i alle retninger rundt om bladet. Derefter skærer man en tredjedel af bladet væk og gentager fotograferingen, med det resultat at energifeltet fra hele bladet stadigvæk er der – med samme form og størrelse som på det første billede. Først da man fjerner mere end en tredjedel, „dør‟ bladet, og energikroppen forsvinder.
„Al aktivitet i menneskets indre liv nedskrives i lys-hieroglyffer...‟ (Semyon Kirlian, opfinder af kirlian-fotografi).
Ved hjælp af kirlian-fotografi kan man se huller i bestemte dele af energikroppen/-feltet og derigennem diagnostisere bestemte sygdomme. Forskellige tilstande, opstået af følelser og tanker, og til sammenligning med dette, tilstande der opstår i meditation og afspænding, kan synligt registreres som forandringer i energifeltet.
Andre kulturer
Kendskabet til en psykisk energi som man kan styre, en livsenergi eller kosmisk energi, som mennesket er en del af, er fast rodfæstet i mange gamle traditioner eller kulturer.
I Kina kaldes energien Chi, og i Polynesien Mana. I Indien – et land hvor man til alle tider har haft respekt og tolerance overfor mennesker som arbejder med sig selv og som søger tilværelsens spirituelle dimension – taler man om Prana.
I de seneste år er interessen for oprindelige kulturer vokset hos os. Dog skal man vogte sig for den misforståelse, at det drejer sig om eksotiske filosofier som det gælder om at lære udenad, eller som man skal tro på. Det er ikke teoretiske koncepter, derimod først og fremmest praktiske metoder man kan anvende for at forblive fysisk og psykisk sund. De er igennem århundreder overleveret uforandret, og vi har i dag mulighed for at drage nytte af dem.
Akupunktur
I den kinesiske eller japanske tradition finder man helbredelsessystemer som Akupunktur og Shiatsu. De er baseret på et præcist kortlagt netværk af energistrømme (Meridianer), hvori livsenergien Chi eller Ki strømmer. Forenklet kan man sige, at her korrigeres en fejlagtig energifordeling ved at stimulere bestemte energipunkter, og på den måde fjernes årsager til sygdomme og smerter. En behandling består af punktmassage eller indsættelse af nåle. Selv når skolemedicinens hidtidige forklaringer er utilstrækkelige, så bestrider ingen seriøs mediciner længere disse metoders funktionsdygtighed.
Prana
Prana er det navn der i den indiske tradition bruges om den kosmiske livsenergi. Nøjagtigt som i Akupunktur findes også her et netværk af energistrømme (Nadier), som fordeler sig i hele kroppen, og hvori Prana strømmer. Nadiernes forløb og funktion er detaljeret beskrevet i de gamle yogaskrifter, men det er frem for alt i praktisk anvendelse i den levende yogatradition. Teoretiske studier af skrifter er ikke tilstrækkeligt for at opnå erfaring med dette – kun den som praktiserer yogametoderne, vil virkelig kunne fatte, hvad der menes med de gamle anvisninger.
Der findes forskellige slags metoder som har indflydelse på energistrømmene: Asana (yogastillinger), Pranayama (åndedrætsøvelser), Mudra og Bandha (holdninger og låse). Disse er metoder som trinvist går dybere – fra renselse til kontrol af energien – og ved regelmæssig brug fører de til en stabil sundhed og klare tilstande. Vi har tidligere udførligt beskrevet, hvordan Asana regulerer Pranastrømmen.
Når der er opnået en tilstrækkelig balance gennem disse metoder, kan man også anvende videregående teknikker som for eksempel Prana Vidya. Det er en helbredelsesmetode fra den tantriske tradition, hvor man kanaliserer den psykiske energi. Energien ledes derhen, hvor der er behov for det – til syge områder i ens egen krop eller til andre personer, endda på afstand.
Det samme princip at helbrede med energi, omend i en lidt grovere form, bliver også brugt indenfor medicin: I min tid på Det Tyske Sportuniversitet i Køln, ved forskellige sportsskader som ledbåndstrækninger og brækkede ben, blev kroppen påført elektroder. Det skadede område blev stimuleret ved hjælp af svagstrøm. På samme måde leder man på et hospital i Syracuse i New York svagstrøm gennem de ramte områder. Man vikler kobbertråd omkring f.eks. et brækket ben, og fremskynder derved helbredelsesprocessen betydeligt.
Har man en gang lært at bruge den psykiske energi, har man fået en meget kraftig og samtidig en langt mere forfinet metode til sin rådighed.
Energi er liv – et andet syn på mennesket?
På hospitalernes intensivafdelinger er det muligt gennem apparater at holde et menneskes organiske livsfunktioner i gang næsten ubegrænset. Dødshjælpsdiskussionen i vore dage viser tydeligt, at man her er stødt ind i et grænseområde – hvornår er et menneske egentlig i live? Endnu i vort århundrede blev døden erklæret, når hjertet var holdt op med at slå og åndedrættet ophørt. Man lyttede efter hjerteslaget og kontrollerede med et spejl foran næseborene – hvis spejlet ikke duggede, var patienten død.
I de nuværende love, sådan som de anvendes i Europa og Skandinavien, er det defineret, at et menneske er levende, når der stadig kan måles elektrisk aktivitet i hjernen – med andre ord, så længe der er energi til stede i kroppen. Hjertet kan midlertidigt gå i stå, åndedrættet kan gå i stå, men når der ikke længere er energi til stede, har livet forladt kroppen. Ifølge vores love er mennesket altså et væsen, som styres af energi. En opdagelse vi kun langsomt integrerer i vores verdensbillede...
Se også:
– Energiens Kilde – en meditation fra den tantriske Kriya Yoga