Varige og dybtgående virkninger
6 års forskning på Tremåneders Sadhana Retreaterne i Sverige
- af neuropsykolog mag.art. Erik Hoffmann
Effekten af Tremåneders Retreaterne i yoga og meditation blev målt med moderne teknik: Bedst mulig balance mellem de to hjernehalvdele, bedre afspænding og tydeligt mindre angst og uro.
Psykofysiologi er den videnskabelige metode til udforskning af sammenhænge mellem psykologiske og fysiologiske processer. Med den bliver man i stand til mere objektivt at studere bevidsthedstilstande som f.eks. søvn og drømme, meditative og hypnotiske tilstande. I denne artikel ser vi, hvordan denne metode kan anvendes til at måle virkningerne af meditations- og yogametoderne på Tremåneders Retreatet som helhed. Undersøgelsen udførtes af neuropsykolog mag.art. Erik Hoffmann. For EEG-teknikken stod civ.ing. Per Gaarde-Nissen.Undersøgelsens formål
I Norden tilbyder Skandinavisk Yoga og Meditationsskole kurser på forskellige niveauer inden for den flere tusind år gamle tantriske yoga og meditation. Disse metoder er ikke videnskabeligt udforsket i samme omfang som f.eks. Transcendental Meditation. Det var derfor oplagt for os at rette en undersøgelse mod de tantriske yoga og meditationsmetoder. Vi valgte at studere elever på Tre-måneders Sadhana Retreaterne på Håå Retreat Center i Småland i Sverige.
Vor forskning fandt sted fra 1986 til 199l. Denne beskrivelse stammer fra den første undersøgelse i 1986. Undersøgelserne de følgende år var mere omfattende, men viste tilsvarende resultater.
I alt 32 elever meldte sig frivilligt til at blive målt inden kursets start og igen ved dets afslutning. Alle blev i starten desuden testet med en psykologisk angsttest (Taylor-testen). Vi anvendte det seneste elektroniske udstyr, og målingerne blev direkte analyseret af en tilsluttet computer.
Dette første år blev projektet opdelt i to selvstændige undersøgelser. 12 elever indgik i et studie af det autonome nervesystem, de resterende 20 fik deres hjernebølger (EEG) målt. Formålet var at studere kursets eventuelle virkninger på det autonome nervesystem og på hjernen - to af menneskets vigtigste biologiske systemer.
Det autonome nervesystem
Det autonome nervesystem deles op i det sympatiske og det parasympatiske system, der har modsat rettede virkninger på hjernen og de fleste kirtler og organer. De sørger for enten at bringe kroppen i en tilstand af aktivitet eller ro. For at kunne se forholdet mellem disse to systemer, måler man den elektriske hudmodstand (BSR= Basal Skin Resistance).
Hos en psykisk og/eller fysisk aktiv person dominerer det sympatiske system, hvilket bl.a. giver en hurtig puls, et højt blodtryk samt en lav elektrisk hudmodstand.
Hos en søvnig, meget træt eller dybt afslappet person ses modsat en langsom puls, et lavt blodtryk samt en høj hudmodstand, hvilket viser, at det parasympatiske system dominerer. Hos et mentalt sundt menneske ser man en hensigtsmæssig balance mellem de to systemer, der omstiller sig i overensstemmelse med omgivelsernes krav.
Hos psykisk belastede, stressede og spændte mennesker optræder der ofte en næsten kronisk dominans af det sympatiske system. Det kan give sig udslag i søvnproblemer, hovedpine, etc. Disse mennesker sveder ofte meget - især fra håndfladerne, hvilket giver en lav hudmodstand.
Omvendt kan man hos kronisk trætte og depressive personer ofte observere en permanent parasympatisk dominans, og hos disse personer måler man en meget høj hudmodstand.
Begge typer af mennesker har altså et dårligt balanceret og ufleksibelt autonomt nervesystem, afspejlet i en vedvarende abnormt lav eller høj hudmodstand (BSR).
Ydermere kan man hos begge typer - i det omfang de er ængstelige og urolige - måle nogle små forbigående fald i hudmodstanden (hudreflekser, GSR = Galvanic Skin Response). Normalt udløses en hudrefleks, når et menneske udsættes for en ydre påvirkning. Den kaldes da specifik og er et fysiologisk kendetegn på, at personen er opmærksom og reagerer.
Videnskabelige undersøgelser har imidlertid vist, at angstneurotikere og nervøse personer har en tilbøjelighed til at udløse mange hudreflekser, selv når de ligger ned, slapper af og er totalt uforstyrrede. Sådanne reflekser betegnes som uspecifikke eller spontane og tilskrives (følelsesmæssige) processer i individet selv. Jo mere ængstelig en person er, desto flere spontane hudreflekser kan man måle under hvile.
Stabilitet i nervesystemet
Hver elev fik monteret elektroder på venstre hånds pege- og langfinger, hvor størrelsen af hudmodstanden (BSR) og antallet af spontane hudreflekser (GSR) blev målt. Han/hun lå på ryggen på en briks i et lyddæmpet rum i de ca. 15 min. målingerne varede.
Eleven blev bedt om at slappe af i 8 min., og vi målte BSR i begyndelsen og i slutningen af denne periode. Ved at dividere startværdien op i slutværdien skabtes et BSR-indeks, som viste elevens evne til at slappe af. Dette indeks steg for gruppen som helhed fra 1,44 før kurset til 1,70 ved dets afslutning. Det var dermed dokumenteret, at afspændingsevnen var væsentligt forbedret, og at det autonome nervesystem således var blevet mere fleksibelt.
Målingerne af antallet af spontane hudreflekser (GSR) viste et fald fra 30 enheder før kurset til 9 ved kursets afslutning. Dette peger på en stærkt øget stabilitet i det autonome nervesystem. Vi sammenlignede derefter dette resultat med resultatet af angsttesten og fandt en meget tydelig sammenhæng: jo færre spontane GSR, desto bedre var resultatet i angsttesten.
Ud fra dette og andre lignende videnskabelige fund er det sikkert at konkludere, at eleverne efter kurset var langt mere rolige og mindre ængstelige, end da de kom. En konklusion, eleverne i øvrigt selv kunne bekræfte.
Hjerneskal af en gammel Egypter. Slangen er symbolet for energi i mange kulturer - på denne hjerneskal ses to kobraer. De står uden tvivl for nerveenergien i de to hjernehalvdele. I yogatraditionen findes denne viden bevaret under navnet Swara Yoga. Forskellige yogametoder har til formål at skabe balance mellem energierne i kroppens og i hjernens to halvdele, mellem sol og måne, mellem Ha og Tha, men hverken i Egypten eller i yoga drejer det sig om de 'anatomiske' dele af kroppen, men om forskellige energier (red.).
Den dobbelte hjerne
I den menneskelige hjerne foregår der en uophørlig elektrisk aktivitet af rytmisk art, de såkaldte hjernebølger. Måling af disse fra elektroder på hovedet kaldes elektroencefalografi (EEG). De for os mest interessante rytmer hedder alfabølger (med et svingningstal på ca. 10/sek.). Videnskabelige undersøgelser har vist, at mængden af alfabølger øges under meditation og meget tyder på, at mediterende i almindelighed har flere alfabølger.
Der er flest alfabølger, når en person har lukkede øjne, er mentalt afslappet og opretholder en passiv opmærksomhed. Når øjnene åbnes eller personen distraheres på anden vis, svækkes alfarytmerne til fordel for de hurtigere betarytmer, dvs. hjernen aktiveres. Mængden af alfabølger viser derfor i hvilken grad hjernen befinder sig i en tilstand af afspændt opmærksomhed.
Det er vel efterhånden almen viden, at den venstre hjernehalvdel styrer sprog, samt logisk og analytisk tænkning. Den højre hjernehalvdel derimod tænker i billeder, fornemmelser og følelser - er helhedsopfattende, spontan og intuitiv. Det biologiske fundament for individets kreative udfoldelse er derfor en 'korrekt' balance og kommunikation mellem de to hjernehalvdele.
Studiet af denne balance var det centrale punkt i undersøgelsen. Vi brugte derfor forholdet mellem mængden af alfabølger i højre og venstre hjernehalvdel (Højre/Venstreforholdet) til at vise denne balance. Nu skulle man tro, at en 'korrekt' balance ville give et H/V-forhold på 1,00, altså 100% symmetri mellem hjernens venstre og højre side. Dette er imidlertid ikke tilfældet - i hvert fald ikke i vor kultur, hvor der lægges så megen vægt på udviklingen af de færdigheder, der er knyttet til venstre hjernehalvdel.
Ideelt hos psykisk sunde mennesker er et H/V-forhold på 1,05 til 1,10 - altså en lidt større (kulturbestemt?) aktivitet i venstre end i højre side.
I dyb afspænding nærmer mennesket sig dog en balance på 1,00 mellem hjernehalvdelene.
Hos psykiatriske patienter derimod finder man et H/V-forhold langt under 1,00. Jo sværere den psykiske forstyrrelse er, jo lavere synker værdien: Angstneurotikere f.eks. viser værdier fra 0,93 til ekstremt lave værdier fra 0,50-0,60 hos paranoide (Hoffmann 1982).
Optimal balance
20 højrehåndede elever deltog i denne første undersøgelse (1986). Elektroder blev monteret ved højre og venstre tinding, og eleverne blev bedt om at lægge sig på briksen og slappe af med lukkede øjne. EEG-maskinen og computeren blev startet, og data blev indsamlet og analyseret i en periode på ca. 10 minutter.
I lighed med andre meditationsundersøgelser fandt vi en klar stigning i mængden af alfabølger i højre hjernehalvdel (på ca. 10%), hvilket viser en bedre afspænding af den højre side af hjernen ved kursets slutning. Alfabølgerne i venstre hjernehalvdel var overraskende nok komplet uændrede. Dette gav en stigning i H/V-forholdet fra 0,98 til 1,07, hvilket ud fra de foregående betragtninger må anses at være en positiv stabilisering af balancen mellem hjernens to halvdele.
En yderligere støtte for denne iagttagelse var det, at vi ved kursets start havde fundet, at elever med et højt H/V-forhold (1,05-1,10) klarede sig godt i angsttesten.
Stigningen i antallet af alfabølger i den højre hjernehalvdel gjaldt for den første undersøgelse. I de følgende år testede vi desuden flere deltagere med overvejende aktivitet i højre side - også disse opnåede i løbet af kurset en ideel ligevægt.
Varige virkninger
Sammenfattende kan det konkluderes, at Tremåneders Retreatet har haft en gunstig psyko-fysiologisk virkning på eleverne - på deres autonome nervesystem og hjerne. Balancen i disse to vigtige systemer blev afgørende forbedret. (Alle de nævnte resultater er statistisk signifikante, hvilket vil sige, at det er usandsynligt, at de kan tilskrives tilfældigheder).
Disse biologiske ændringer peger alle i retning af en generelt forbedret afspænding og stabilitet samt mindre angst og uro hos eleverne ved kursets afslutning. N.B. Alle resultater blev fundet under almindelig afslapning og ikke under meditation, som i de fleste sammenlignelige undersøgelser. Dette peger i retning af en mere permanent langtidsvirkning.
Målet er et andet og højere
Kommentarer fra redaktionen:
Tidligere undersøgelser af Hoffmann (1982) med folk som havde været i terapi i 18 måneder viste en lignende forbedret balance i hjernen. Men med den forskel, at hos eleverne på Tremåneders Retreatet nåede amplituden, (dvs. impulsernes styrke eller højden på alfabølgerne til forskel fra mængde eller frekvens), op til et fælles højt niveau. I terapien derimod, sank amplituden i den hjernehalvdel som til at begynde med var stærkest, ned til den svageres niveau. Når amplituden er høj, arbejder flere hjerneceller i samme retning, og mennesket befinder sig i en tilstand af koncentration.
Kriya Yoga artiklerne beskriver naturligvis mere om Tremåneders Retreaterne indhold end det målingerne viser. Og det er i det hele taget et spørgsmål, om alle vore elever er lige interesserede i sådanne undersøgelser, da de giver et noget overfladisk billede af det som sker på kurset, i deres egen meditation og i livet.
Men én ting står klart: Uanset hvad dit mål er med yoga, så er målingerne med til at vise, at yoga og meditation har positive 'bivirkninger' - du bliver sundere og bedre til at leve i dagligdagen.