11 - 18 okt. 2026

Åndedræt og Pranayama - 7 dage

Engelsk
Sprog
Håå Retreat Center
Sted

Om kurset

Hvordan påvirker din vejrtrækning din fysiske og mentale tilstand?

Hvordan kan åndedrætsbevidsthed og yogaens åndedrætsøvelser, pranayama, føre til en oplevelse af hvile i dig selv?

Dette retreat, hvor vi lægger vægt på åndedrættet og Pranayama, er åbent for både begyndere og erfarne yogier.

Under retreatet går vi gradvist fra lette yoga- og åndedrætsøvelser til asana, pranayama og meditationer fra den tantriske tradition. Udover yogaklasserne kan du nyde den smålandske natur, slappe af i saunaen eller prøve vores saltvands-pyramide.

Økologisk vegansk/vegetarisk mad og overnatning er inkluderet i retreatprisen.

Under retreatet er der 1½ dags tavshedsperiode. Alle deltagere laver tarmskylning sammen på retreatets tredje dag.

Karma yoga tider (f.eks. i haven eller køkkenet) er som på de længere kurser, dvs ca. 1½ time hver formiddag og en gang imellem eftermiddag eller aften.

Vilkår

Et retreat på Håå Retreat Center er en unik oplevelse med specifikke vilkår. Læs venligst de følgende sider inden du tilmelder dig:

Vær særlig opmærksom på disse tre betingelser:

  • Alle klasser og karma yoga perioder er obligatoriske
  • Brugen af mobiler, computere eller lignende apparater er ikke tilladt på vores kurser
  • Fuld tavshed holdes under kursets tavse/stille perioder

Vi forbeholder os retten til at afvise retreat-deltagere, som ikke overholder disse vilkår, eller nogen af de andre vilkår, der er beskrevet på de linkede sider. Vi tilbyder ikke refusion efter starten af ​​retreatet, uanset årsagen.

Lærere

Swami Ma Sita Savitri

Swami Ma Sita Savitri

Swami Ma Sita kommer fra Island. Spontane oplevelser i sin ungdom gjorde at hun blev tiltrukket af mystikkens vej. Under sine studieår ved Universitetet lavede hun yoga, men det var først da hun flyttede til København i 1982, at hun fandt det hun ledte efter. Hun deltog i Swami Janakanandas meditationsundervisning.

Gennem årene har Swami Ma Sita været aktiv som underviser på skolens forskellige afdelinger i Skandinavien. I 1991 flyttede hun til Håå Retreat Center, hvor hun er ansvarlig for yogalæreruddannelsen og distributionen af ​​forlaget Bindus titler og er med i kursusstedets ledelse.

Det er primært inden for tre områder, at Swami Ma Sita er gået i dybden: Prana Vidya, Kirtan - og frem for alt Kriya Yoga, som hun underviser i på en- og tremåneders Sadhana-retreatene.

Shantiram

Shantiram

Shantiram er fra Göteborg. Han kom i kontakt med yoga første gang som teenager, hvor han deltog i et aftenkursus på Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Her opdagede han, hvordan yoga og meditation gav ham mulighed for at øge sin energi og kreativitet, og rettede i nogle år dette mod et intensivt arbejde med kunst. Efterhånden voksede der sig et ønske frem om at dele yogaen med andre, og han begyndte yogalæreruddannelsen i Håå. Shantiram bor i Håå og arbejder bland andet med webudvikling og kursusadministration.

Pris

6399 DKK

Fuldpris

Rabatter

Student (10%)
5759 DKK
Arbejdsløs (10%)
5759 DKK
Pensionist (10%)
5759 DKK
25 år eller yngre (20%)
5119 DKK

Tilvalg

Håndklæde og sengetøj
+228 DKK
Eneværelse
+1381 DKK
Dobbeltværelse
+797 DKK