Tantra og Yoga Nidra
– om viden og metoder i Tantra, som ligger bag de tantriske ritualer og gør Yoga Nidra så enestående effektiv.
Om Nyasa, Chakraer, bevidsthed og beslutningen i Yoga Nidra.
af Swami Janakananda
„På tærsklen til søvn, mens søvnen endnu ikke har indfundet sig, og den ydre vågenhed svinder bort, i dette øjeblik åbenbares væren.” (Vigyana Bhairava Tantra)
Ovenstående citat fra en mere end 4.000 år gammel tekst, beskriver en erfaring i afspændingen Yoga Nidra.
Tantra er en tidløs tradition med metoder til menneskets bevidstgørelse. Ordet Tantra betyder egentlig at udvide – bevidstheden, viden om livet – og at frigøre – sig selv.
At meditere eller filosofere
De „ægte" tantrikere bruger metoder og gør erfaringer, de handler. De filosoferer ikke og er utilbøjelige til overhovedet at ville skrive noget ned. Hvis de alligevel gør det har det udelukkende til formål at inspirere andre til selv at gøre noget, meditere for eksempel, i stedet for at filosofere.
Ikke alle forstår hvad det vil sige at gå på selvvirkeliggørelsens vej. For læreren gælder det om at undervise dem som er modtagelige og virkelig vil bruge det de lærer, men at skjule sin viden for dem som blot er nysgerrige eller sensationslystne, og som bare vil smage lidt for så at haste videre til andet.
Lønsprog i Tantra og andre steder
Meget af det vi finder i Tantra er derfor hemmeligt, enten blev det ikke skrevet ned, eller da skriften var blevet indført, blev det skrevet i et kodesprog, som på sanskrit blev kaldt Sandhabhasa.
Disse kodesprog eller omskrivninger kunne se ud som uskyldige historier, ja ikke altid uskyldige, de kunne også have et pornografisk indhold for at skræmme eller fascinere læseren så vedkommende ikke fik øje på tekstens skjulte indhold. De virkelige praksis var, hvis de overhovedet blev skrevet ned, gemt i ritualer, religiøse og seksuelle tekster, eller bag navne og numre som skulle byttes ud med andre ord. De kunne kun forstås af den som allerede var indviet et stykke af vejen – men selv da forblev det hentydninger i forhold til den vejledning man modtager direkte fra et andet menneske, f.eks. instruktioner i avanceret meditation.
Dette var ikke kun et indisk fænomen, det fandtes bl.a. på det gamle Island, hvor det kaldes lønsprog, det at der bag historien gemmer sig en anden historie, en indvielse, en praksis.
Aspiranten prøves
Aspiranten får forskellige opgaver over en længere tid, for at sikre at hans eller hendes indstilling er åben og at vedkommende er modtagelig. Det gælder om at vide, om eleven vil mistolke lærerens intentioner og handlinger, og om vedkommende virkelig vil gøre op med angst og vanetanker om sine egne begrænsninger.
Ligeledes må eleven forberedes gradvist gennem forskellige lettere praksis, og frem for alt bliver hans eller hendes tålmodighed sat på prøve. Alt dette kan finde sted gennem et dagligt samliv i en ashram eller i lærerens hjem.
Min lærer Paramhansa Satyananda var 12 år hos sin lærer Swami Sivananda i Rhisikesh. Der lavede han hovedsagelig Karma Yoga, som bestod af mange forskellige praktiske opgaver i administrationen af ashrammen og i dens trykkeri.
Siden gik han så ud i Indien som vandrende munk. I en del af sine vandreår fik han mulighed for at trække sig tilbage og bl.a. praktisere de metoder, han havde lært i den daglige omgang med Swami Sivananda. Swami Sivananda havde også sat ham på sporet af ting i yoga- og Tantra-traditionen, som han under sine vandringer kunne finde, drage frem, undersøge og praktisere – derefter var han klar til selv at undervise i det.
Min lærer Swami Satyananda
Swami Satyananda var en enestående lærer – ingen anden, hverken før eller siden, har i den grad tydeliggjort de tantriske praksis. Så tidligt som i 1963 begyndte han at undervise i bl.a. dybdeafspændingen Yoga Nidra. I 1968 lærte jeg forskellige Yoga Nidra-variationer direkte fra Swami Satyananda. I tekster fra den Indiske middelalder, finder vi nøjagtige beskrivelser af indholdet i Yoga Nidra. De var mere eller mindre utilgængelige, og hvordan man kunne bruge dem var ikke tydeligt. Swami Satyananda forstod at bringe disse teknikker ud af skjulestederne og gennem sin undervisning gøre dem til brugbare og gavnlige metoder.
Teori eller praksis
Det er min erfaring, at jo mere man taler om f.eks. meditation i teorien i stedet for at udføre det i praksis, jo mindre mener ens sind, at man behøver at gøre i praksis, man ,kender det jo allerede’. Problemet er bare, at det alene at ,vide’ ingen virkning giver. Kroppen og sindet har ingen glæde af hvad man ved, hvis øvelserne ikke udføres.
For nogle år siden oplevede jeg noget interessant under et et-måneds Kriya Yoga retreat, som jeg afholdt. Her kommer deltagerne for at lære den store Kriya Yoga under tavshed. De er blevet forberedt på tidligere kurser, med forskellige yoga- og meditationsmetoder og med en vis mængde teori. Bortset fra lidt snak i begyndelsen af kurset, følte jeg trang til kun at lade dem meditere, lave yoga og i det hele taget være beskæftiget med praktiske ting. Jeg havde, med andre ord, ikke lyst til at holde nogle foredrag i denne periode, og det harmonerede godt med deres tavshed – da de ikke siger noget, ikke skriver eller læser noget. Tavsheden hjælper med til at fjerne dybere liggende spændinger og understøtter en god balance i hjernen, og den styrker evnen til at opleve.
Da ca. halvdelen af tavshedsperioden var gået, fik jeg alligevel behov for at få klargjort nogle ting og i teorien forklare lidt om, hvordan man kan slippe automatiske reaktioner og vaner i nervesystemet og i sindet. Foredraget, som jeg holdt om aftenen, var vist inspirerende for deltagerne og også for mig selv.
Morgenen efter foredraget havde deltagerne en klasse med almindelig yoga med en anden lærer. Efter klassen kom læreren hen til mig og fortalte, at den vågenhed og koncentration, som havde været tilstede de andre morgener, ikke rigtigt havde været der denne morgen. Deltagerne havde nærmest siddet og smådrømt og det virkede som om de måtte tage sig sammen for at følge instruktionerne. Det skete kun denne ene morgen på hele kurset, ellers var de vågne nok.
Da tavsheden var forbi spurgte jeg deltagerne, om de kunne huske, hvordan de havde haft det morgenen efter foredraget. Jeg fik hurtigt en forklaring af en af dem, og de andre var enige. Han sagde, at de spændende ting de havde hørt om aftenen før, havde fyldt sindet i en sådan grad, at det mente at kroppen ikke behøvede at lave øvelserne. Det var ikke nødvendigt, man vidste jo det hele i forvejen.
Forestilling eller erfaring
Hvad er teori værd, der ikke grunder sig på erfaring. Hvis teori kommer før erfaring vil intellektet blokere for oplevelsen – med forventninger og en anstrengelse, som kan gå i en forkert retning, men også med en bedreviden, der forhindrer åbenhed til at følge og modtage en vejledning i f.eks. en meditation. Dette vil stå i vejen for følsomhed og evnen til at opleve det, som ikke går at skrive ned.
Det hele bliver nemt til indoktrinering. Man får at vide at sådan er det, i stedet for at erfare det selv. Meninger og forestillinger bliver noget man lærer udenad og klynger sig til, tror på, og forsvarer, skønt de ikke er baserede på personlig indsigt og førstehåndsoplevelse.
Tag et ord som meditation. Det er blevet til en forestilling i vide kredse. Sindet kan komme med alle mulige idéer om hvad det er, og undgå det egentlige. „Åh, jamen jeg har da min egen meditation", og så sidder man og smådrømmer. Man forlader aldrig sindets begrænsninger. Ja, man finder måske endog på at undervise ud fra sådanne forestillinger. Der er dem der siger, at de får svar på alt muligt i deres meditation. Det er sikkert rigtigt, men ak, de lader aldrig sindet være i fred.
Afspænding
Med ordet afspænding er det ligeså, det bruges i dag om alt muligt fra hypnose til musik.
I 70'erne indså jeg problemet med disse betegnelser – jeg skulle udgive et bånd med Yoga Nidra. Jeg ville tydeliggøre hvad det drejede sig om og kaldte den ,dybdeafspænding’. Der gik ikke mange måneder, før det begreb blev brugt om alle mulige og umulige afspændinger.
I dag bruges navnet Yoga Nidra desværre også om afspændinger, der intet har at gøre med den effektive teknik, som udspringer af den tantriske tradition og Swami Satyananda. Hvad har man ud af meditation, hvis det ikke giver en mærkbar energi og livslyst i det daglige, og af afspænding, hvis man ikke kommer ud af den med større klarhed, overblik og ro?
Meditation er en pause fra alle indtryk, en måde at tømme sindet. Men derefter er meditation også at søge efter sin egentlige identitet, sit midtpunkt, og her kræves metoder der sikrer, at man ikke snyder sig selv, men virkelig når frem til sit inderste.
Ritualet eller forløbet i meditationen gør at man undgår sindets begrænsning
Klassisk meditation fra Tantra viser dette alternativ. Det tantriske ritual består af metoder som hele tiden optager sindet, og så kan tankerne for den sags skyld gøre hvad de vil og drive forbi i baggrunden. Der er ingen grund til at bekæmpe dem, man har andet at lave. Og skulle du et øjeblik blive optaget af en tanke, så behøver du blot at indse det, huske hvad det var du var i gang med og vende tilbage til din praksis.
Kriya Yoga er et eksempel på dette, med metoder som åbner og renser energistrømmene i kroppen, hæver energiniveauet og skaber en fordybelse, der er uafhængig af sindets anstrengelse, forventninger og idéer.
I Yoga Nidra prøver du ikke at slappe af, du beskæftiger sindet med de metoder der er angivet, og afspændingen udløses, den kommer af sig selv.
Hvor længe kan man f.eks. koncentrere på sin tommelfinger? Et sekund? To? Sindet vil videre til noget andet. Derfor imødekommer man sindets rastløshed og flytter bevidstheden til pegefingeren osv.
Man holder sindet beskæftiget på en måde så det ikke får tid til andet, da kan det ikke fastholde spændingerne.
Formålet med det seksuelle ritual
„Mens du kærtegnes, søde prinsesse,
bliv ét med kærtegnene som evigt liv. ”
(Citater: Vigyana Bhairava Tantra)
De berømte eller berygtede seksuelle ritualer (hvoraf jeg har beskrevet en variation i min bog Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag) er et godt eksempel på, at de tantriske ritualer og praksis har et andet formål end folk normalt tror.
Man mener måske, at ritualet er en udmærket terapi for folk med seksuelle problemer, eller at det er med til at skabe en større seksuel frihed, at det kan forstærke den seksuelle nydelse. Ja, det kan det sikkert – men formålet er et andet.
„I starten af samlejet,
vær opmærksom på ilden,
og bliv ved med det,
så du undgår gløderne til sidst. ”
Det gælder om at fastholde sindet, og hertil er kønsdriften velegnet og stærk.
„Når midt i omfavnelsen
dine sanser rystes som løv,
bliv ét med denne rysten. ”
Når du er forberedt gennem alle de forskellige praksis der ellers hører til i ritualet, foruden bad, måltid etc., så bliver det ønskede resultat uundgåeligt.
„Selv ved at mindes foreningen,
uden omfavnelsen,
transformeres du.”
Formålet er at udvide bevidstheden og styrke energien.
En tidløs og levende tradition
Enhver som viser sig egnet og modtagelig kan få del i den tantriske viden. En viden der er så omfattende, at man kan sammenligne de tantriske metoder med vore dages videnskab. Tantra indeholder foruden metoder til at udvide, hæve og frigøre menneskets bevidsthed, også matematik, astronomi, metoder til helbredelse og kunst af højeste klasse. Man kan sige at Tantra-traditionen indeholder alle tænkelige midler til at hjælpe mennesket på sin vej gennem livet - og at mestre sig selv.
I dag er der desværre gået mode i at betragte Tantra som begrænset til kun at omfatte seksuelle ritualer. De er naturligvis del af traditionen, ligesom der findes mennesker som har glæde af dem – men de er kun en del af den rige tantriske tradition.
En uforstyrret oplevelse
„For livets mening
livet sørger
præcis så længe
til vi spørger. ”
(Gruk af Piet Hein)
Sindet kan forestille sig hvad som helst, både for meget og for lidt, og det elsker at komme med modargumenter, det elsker at diskutere. Du kan bevise hvad som helst, men du kan også modbevise det samme. Men du behøver ikke at lade sindets aktivitet afbryde din meditation. Accepter dit sinds aktivitet – og lad det være i fred. Vend tilbage til din praksis i meditationen igen og igen.
Når du tør modtage direkte – når du ikke forventer sensationelle ,oplevelser’ eller kræver svar på alting – så kan du gå ind i transformationen. Metoderne er hemmelige til man er klar til at bruge dem. Man lærer Kriya Yoga under tavshed.
At man ikke vil give metoderne til uindviede har Tantra tilfælles med kelternes druider (for hvem det var direkte forbudt at skrive noget ned om det de lærte), med de egyptiske indviede og med de oprindelige beboere (Aboriginies) som lever i ørknen i det centrale Australien. I modsætning til kelternes og ægypternes elite, var og er Tantra stærkt folkelig.
Tantras skatte er ikke kun forbeholdt en lærd samfundsklasse, men er tillige en levende tradition i landsbyen, hvor viden og erfaring gives videre fra menneske til menneske gennem generationer.
Indvielserne er baseret på en uafbrudt transformationsproces. I en ændret bevidsthedstilstand gennemskuer du dine tidligere begrænsninger. Indvielsen er et ritual på den måde at sindet til stadighed er beskæftiget indtil det giver slip og åbner sig for nye indsigter og muligheder. Yoga Nidra er et sådant ritual:
Nyasa
Her skal vi beskæftige os med en gruppe metoder og praksis, som bruges i de tantriske ritualer, altså også i de seksuelle, men ikke kun der. De forekommer også i, hvad vi med moderne ord kalder afspænding og i meditation. Deres formål er at ændre krops- og bevidsthedstilstanden, så den bliver nærværende, oplevende og følsom overfor hvad der videre sker i ritualet eller i meditationen.
Disse metoder kaldes under et: Nyasa.
Betydningen af ordet Nyasa er ifølge Oxford Sanskrit English Dictionary:
„at placere, at sætte på eller i, at bruge, at berøre m.m.”
Det man berører er i første omgang kroppens forskellige dele – det man placerer er f.eks. et mantra, en lyd, på de pågældende steder.
Det er værd at lægge mærke til at Nyasa som (tantrisk) praksis i nævnte ordbog defineres som:
„Mental tilegnelse eller tildeling af forskellige dele af kroppen til skytsånder" (eller guddomme).
Denne definition er så vidt jeg kan se korrekt nok, men da den står alene er den for begrænset. Man kunne ligeså godt påstå at al videnskab er religion, da teologi stadig medregnes blandt videnskaberne.
Det afhænger tilsyneladende af hvem der leverer sin „viden" til leksikaene; det er de forskellige og til tider højst mærkelige eller begrænsede definitioner af yoga og Tantra tydelige eksempler på.
Formålet med at bruge Nyasa i tantrisk yoga, er at bevidstgøre, hvilket jeg håber man kan se ud fra teksterne her i 'læsesalen'. Med dette i erindring vil jeg dog citere Agehananda Bharatis korte definition:
„Bogstavelig talt er Nyasa den proces, hvor man ved berøring vitaliserer en del af kroppen, eller et organ i en andens krop, med en bestemt kraft.”
Og han fortsætter.
„For eksempel, ved at placere Ild-mudraen [en måde at holde fingrene på ved berøringen] på hjerteområdet og udtale Ild-mantraet ,ram’, vil den indviedes hjerte blive forandret til kosmisk ild...”
„Det lille menneske” (motor homunculus) viser hvilke dele af hjernen de forskellige kropsdele er knyttet til langs med det viste bånd hen over hjernebarken.
Nyasa kan altså bestå i med hånden, at ,berøre’ forskellige kropsdele. Det kan gøres af en selv, eller det kan gøres af ens partner eller lærer. Men det kan også gøres mentalt, ved at man tænker på de pågældende områder og nævner dem ved navn – det sker f.eks. under lærerens vejledning af Yoga Nidra.
Nyasa er også at ,placere’ et mantra (lyde, stavelser eller sammensætninger deraf, en remse) på forskellige kropsdele. Dette gøres mentalt, eller ved at man udtaler mantraet højt.
Man kan kombinere disse ting ved at berøre kroppen, samtidig med at man udtaler mantraet for det pågældende område, hos sig selv eller på en partner.
Sanskrit-alfabetet siges, ligesom runerne i sin tid i Norden, ikke blot at tjene som bogstaver i dannelser af ord, men også at bogstaverne hver for sig har en iboende kraft, en vibration som danner grundlaget for mantra-videnskaben. I en form for Nyasa fordeles sanskrit-alfabetets bogstaver over hele kroppen, dette kaldes Matrika Nyasa:
„Matrika er kilden til alle mantra, oprindelsen til alle videnskaber og den muld, hvoraf alle grundsætninger, alle vismænd og al viden er født.” (Laxmi Tantra)
Matrika Nyasa er en anden form for Nyasa end den der bruges i Yoga Nidra. Men de som har oplevet den dybe Yoga Nidra vil kunne se lighederne mellem et af de store afsnit i Yoga Nidra og Matrika Nyasa.
Elementerne, jord, vand, ild, luft og æter (rum) spiller også en rolle i Nyasa. Kroppen deles op i fem områder, hver med sit element.
Og som sagt, så kan kroppen og dens forskellige dele vies til en eller flere skytsånder, ja, endog til planeter eller hellige steder. Navnet på ånden eller guden, på planeten, stedet eller elementet findes så i remsen af mantra, som man fremsiger eller gentager mentalt.
Nyasa bruges naturligvis fordi det har en virkning på krop og sind, og ikke som et tomt ritual. Nyasa er i slægt med og måske engang forgænger til Shiatsu og Akupunktur. Men hvor de to andre metoder tager udgangspunkt i den fysiske krop og dens energipunkter, og hovedsagelig bruges til helbredelse, så omfatter Nyasa mere end det, idet den også indeholder metoder til ,berøring’ og vækning af sindets mange dimensioner, bl.a. gennem chakraerne.
Den lange og dybe Yoga Nidra bygger på enkle, og måske netop derfor meget virkningsfulde, variationer af Nyasa, fra begyndelsen til slutningen.
Dimensionerne
Den som har ligget stille på ryggen og fulgt instruktionerne i den dybe Yoga Nidra, ved hvordan man kommer rundt i alle kroppens dele; oplever tyngde og lethed; varme og kulde; smerte og glæde. Hvordan man på forskellig måde kontakter chakraerne; og oplever bestemte symboler; landskaber; billeder m.m.
Et menneske består af flere dimensioner. I dagligdagen er vi fortrolige med kroppen, åndedrættet, tanker, følelser, stemninger og med tilstande som vågen, drøm og søvn. Men der er andre dimensioner og tilstande som meditation, Shaman-tilstanden, hypnose, beruselse ... Ud fra forskellige forudsætninger beskrives menneskets forskellige dimensioner. Jung og Freud indførte begreber som det bevidste, det underbevidste, det ubevidste og libido. I den europæiske mystiske tradition findes begreber som til en vis grad svarer overens med andre kulturers: den fysiske krop, kropsvæskerne (som i Ayurveda), vitalenergien, den astrale krop og den kausale krop. Ligeledes findes også i Europa et begreb som lyksalighed (intens og uafhængig glæde).
I de indiske skrifter Upanishaderne finder vi følgende beskrivelse af menneskets dimensioner:
De fem svøb
(fra Paingala Upanishaden)
„De fem svøb er skabt af føde, livsenergi, sind, indsigt og lyksalighed.
Det som frembringes og fødes alene ved fødens væsen, det som gror alene ved føde, det som finder hvile i jord fuld af føde, det er det svøb som udgøres af føde
(Anna-Maya-Kosha). Det alene er den grove, den fysiske, krop.De fem livsenergier, sammen med de lemmer og organer som vi bruger til at handle med, udgør det svøb som er skabt af livsprincippet (Prana-Maya-Kosha).
Sindet, sammen med sanseorganerne, er det svøb som er skabt af sindet selv. (Mano-Maya-Kosha).
Indsigten, sammen med sanseorganerne er det svøb som er skabt af intelligens
(Vijnana-Maya-Kosha).Disse tre svøb af livsenergi, sind og intelligens udgør den finere krop.
Oplevelsen af ens egen form er det svøb som er skabt af lyksalighed (Ananda-Maya-Kosha). Det er også kausalkroppen.”
Formålet med Nyasa er at berøre og opleve de forskellige planer, at vække bevidstheden der hvor den normalt slumrer som følge af spændinger, og det kan være så almindelige steder som i organer og muskler. Derved frigøres spændingerne, men det er kun et skridt på vejen. Formålet er at opleve, at man ikke er bundet til et bestemt bevidsthedsplan, men at man ved fuld bevidsthed kan rumme alle – og det fører til, at man indser at ens egentlige identitet er den oplevende bevidsthed bag det hele.
Dette er mere end en idé, det er en oplevelse, en erfaring.
For at se brugen af Nyasa i endnu et perspektiv lad os da benytte begrebet Chakra.
Chakraerne, de psykiske centre, små og store
Ved hjælp af Nyasa-metoden i Yoga Nidra, bevæger du dig rundt i kroppen med en hastighed, som lige netop giver dig tid til mentalt at berøre de enkelte steder som nævnes i vejledningen, men ikke så megen tid at du kan nå at tænke på andet. Derigennem udløses den afspændte tilstand. Ved at tænke på disse kropsdele, eller at mærke dem, bevidstgøres hele kroppen gradvist – og dermed bl.a. de tilsvarende områder i hjernebarken (se illustrationen „Det lille menneske").
Energihvirvler og -strømme
Under den afspændte tilstand som udløses af Nyasa i Yoga Nidra kommer man samtidig i kontakt med den finere krop, eller energikroppen. Den består af mange små energihvirvler eller bevidsthedspunkter, som vi kan kalde små chakraer. De er jævnt fordelt over hele kroppen. Mellem dem strømmer prana, den psykiske energi i såkaldte nadier. Disse små chakraer berøres i Yoga Nidra. (Jævnfør Sei- eller Gen-punkter og Ki- eller Chi-energi og Meridianer i kinesisk medicin, se også Yoga og den finere energi).
I sig selv er kroppen ét stort chakra – ét bevidsthedspunkt, én energihvirvel, ét energifelt.
De store chakraer
De store chakraer har flere dimensioner. På det fysiske plan er de centrale områder i kroppen i forbindelse med nervesystemet og nadierne.
- De findes i bunden af kroppen over mellemkødet: Muladhara;
- i rygsøjlen: Swadhisthana, Manipura, Anahata, Vishuddhi;
- i hovedet: Lalana;
- i hjernen Ajna, Bindu og Sahasrara Chakra.
Der findes nogle stykker til, men dette er de af os mest brugte.
Et chakras forskellige dimensioner
Et chakra omfatter ikke blot den fysiske krop, men alle de dimensioner, som mennesket også indeholder. Man kan betragte et chakra som et mikrokosmisk billede på et menneske, ligesom mennesket måske er mikrokosmisk i forhold til universet. Det er i hvert fald hvad Hopierne (i det nordlige Arizona) siger:
„Menneskets levende krop og jordens levende krop blev bygget på samme måde. Gennem begge gik en akse, i mennesket rygsøjlen, rygmarven, som kontrollerede balancen i dets bevægelser og funktioner. Langs denne akse var forskellige centre som vibrerede med livets oprindelige lyd gennem universet, eller advarede hvis noget gik galt.” (Book of the Hopi, F. Waters.)
Chakraerne kendes også i andre kulturer, som vi har set af Hopierne i USA, men også af alkymisterne i Europa og Inuiterne på Grønland og i Canada, blot for at nævne et par af de mere tydelige eksempler.
Vækningen
Først bringes kroppen i harmoni gennem yoga og fra energiens strømme fjernes blokeringer gennem åndedrætsøvelser og afspænding. Yoga skaber en solid og vedvarende balance i hele organismen og i områderne for de enkelte chakraer.
Derefter, gennem Yoga Nidra, Kriya Yoga og andre tantriske meditationer, bringes yderligere bevidsthed ind i disse centre. Nu påbegyndes en rensning af gamle bindinger, vanemønstre og hæmninger (vritti) i ens handlinger og forestillinger.
Så er chakraerne klare til at vækkes, uden at man derfor bliver revet med af hvad der har hobet sig op gennem tiderne af dybtliggende tilbøjeligheder og handlingsmønstre (samskara).
Under vækningen, som i begyndelsen kommer og går indtil den bliver helt stabil, fortsætter mødet med indholdet på bevidsthedens forskellige planer.
„Et menneskes skæbne bestemmes af dets ubevidste udstråling,”
har Poul Martin Møller engang udtrykt det.
Forholdet mellem krop, sind, følelser og vitalenergi (prana) påvirkes gennem de store chakraer. Når de vækkes, opnår du indsigt om dit væsens forskellige lag, og om dine normalt ubevidste reaktioner. Du bliver klar over hvordan dine tilstande påvirker udfaldet af dine handlinger.
Til sidst kan chakraerne åbnes fuldt ud – de fortolkende filtre for den kosmiske energis stråler eller vibrationer er borte. Når vi ikke mere holder igen, men lader alle chakraer kommunikere frit med energien strømmende uhindret gennem dem, som den strømmer gennem universet, da indgår vi i en større helhed som sande kosmiske væsener.
Regnbuens Dharma af Tan Swie Hian:
„I ødemarken sagde den rejsende til det store hvide lys,
'Jeg kan ikke se ind i dig.'
Lyset forvandlede sig straks til otte regnbuer.”
Eller er de nævnte fænomener blot en anden måde at beskrive, at de forskellige områder af hjernen kommunikerer bedre som et resultat af meditationen – det gør de jo når man ser på de videnskabelige målinger og hører folks erfaringer. Der opnås en bedre kontakt med følelserne og mellem krop og sind.
Bevidstgørelsens instrumenter
Med Nyasa at ville bevidstgøre forskellige områder i kroppen og i sindet, og forbinde dem med mantra (lyde), yantra (kraftdiagrammer) og symboler, har meget tilfælles med den måde hvorpå et chakra bevidstgøres eller vækkes.
Det enkelte chakra kan berøres i Nyasa på forskellig måde. Mange af dem er brugt i Yoga Nidra. Her er nogle af dem:
- Gennem kroppens kontaktområder (f.eks. i de klassiske yogastillinger) ved at føle dem;
- gennem toner og de finere indre lyde (det sker gennem Chakra Vajrohan, hvor man synger toner ind i det enkelte chakra, og gennem indre Nada Yoga, lydyoga, og til en vis grad gennem en særlig slags indisk musik);
- mentalt gennem sindet, som har flere dimensioner, ved at nævne chakraet ved navn, ved at placere dets kærnemantra der; og ved et symbol;
- gennem de fem elementer, deres respektive symboler og diagrammer;
- gennem dyresymboler (muligvis en forbindelse tilbage til shamanismen);
- gennem energien, hvor også åndedrætsøvelser spiller en vigtig rolle i renselsen af energiens baner (Nadier). I Nyasa kontaktes de forskellige energibaners frekvenser, ved at man „placerer" bogstaver eller mantra på „lotus-bladene". Disse blade står for de energibaner som er knyttet til det enkelte chakra;
- gennem „nøgler" i form af diagrammer og symboler som skaber kontakten til chakraets dybere dimensioner;
- gennem mandala (eller guddomme) som sæde (eller repræsentanter) for den kosmiske energi som strømmer gennem chakraet og holder det åbent og rent;
- og gennem bevidstheden i sig selv.
Hvor kommer denne viden om disse instrumenter og symboler fra? Vi ved at sådanne ting kan optræde i vore drømme, kunne man svare, så måske de kommer fra denne anden virkelighed, den indre. Ja, men de kommer også fra yogiernes erfaringer. Beskrivelsen af disse nøgler er imidlertid kun skitser på vejen, siden bekræftes eller afløses de af ens egne erfaringer.
Dette har handlet om berøring (Nyasa) og lidt om vækning, men det er langt fra hele historien.
Efter at et chakra gennem vejledning er blevet renset og vækket, bliver det til en del af det bevidste liv. Med vækningen følger evner og en større følsomhed, en slags sanser i områder ud over de rent fysiske. (Som sagt og skrevet se også Kriya Yoga – En bro mellem den indre og den ydre verden)
Derudover kan nogle se om et chakra er aktivt hos et andet menneske. Ved min første oplevelse af dette, så jeg en spiralformet kegle af nærmest blåliggrå energi, der stod ud fra centret mellem øjenbrynene på en dansk yogalærer jeg kendte i min ungdom.
Chakra i Yoga Nidra
Ifølge Paramahansa Satyananda, så begynder Yoga Nidra først rigtigt med oplevelsen af disse chakraer.
I den dybe Yoga Nidra bruger vi otte af de større chakraer til at kontakte de forskellige bevidsthedsplaner.
På min CD Oplev Yoga Nidra benytter jeg mig af de forskellige mantraer som hører til de enkelte chakraer, ligeledes bruger jeg visuelle symboler i overensstemmelse med traditionen i Indien og i Europa.
Da jeg påbegyndte produktionen af Oplev Yoga Nidra under et ophold i USA, blev den indiske musiker Roop Verma inspireret til, som den første i vor tid, at indspille chakraernes ældgamle musiksymboler. Denne specielle musik er blevet forenet med min tekst og vejledning under den dybe Yoga Nidra.
Chakra sættes ofte i forbindelse med Kundalini Yoga, som er et sæt metoder og meditationer, man kan benytte sig af til at harmonisere og vække den psykiske energi. Kundalini Yoga nævnes i Kundalini Upanisaden en årtusind gammel tekst, som blev oversat fra sanskrit af Swami Sivananda i 1935. (Kundalini Yoga, som betegnelse eller navn, er imidlertid også blevet brugt af en moderne bevægelse som deres varemærke – de underviser dog ikke i den oprindelige yoga).
Kriya Yoga er formodentlig den mest dybtgående og effektive form for Kundalini Yoga. Den kan på en forbløffende måde styrke kroppens energifelt, fjerne depressioner, hæve kreativiteten og åbne op for et førstehåndskendskab til de ægte mystiske eller åndelige sider af livet.
Chakraerne er forbundet med bestemte områder i hjernen. Når de afspændes og harmoniseres under Yoga Nidra begynder frigørelsen fra uønskede tilstande, fra forvirring og manglende koncentration. Mennesker som vækker deres chakraer gennem yoga og meditation åbner op for en hidtil uset evne til kommunikation, indsigt og kreativitet.
Bevidsthed
Bevidstgørelsen gennem Nyasa frigør spændinger og træghed, og helbreder på den måde sygdomme; men frem for alt bringer den en i kontakt med alle dele af ens væsen.
Vejledningen i Yoga Nidra gennem kroppens og sindets forskellige områder bevidstgør ikke bare kroppen og gør en mere afslappet og vågen, men træner evnen til at bruge de forskellige områder af hjernen, både dem som står i forbindelse med kroppens forskellige dele og dem der står i forbindelse med chakraerne.
Af den undersøgelse som fandt sted på Rigshospitalet i København i foråret 1997, baseret på min CD „Oplev Yoga Nidra", målt på lærere fra Skandinavisk Yoga og Meditationsskole, fremgår det at bestemte områder i hjernen aktiveres i forhold til hvilke afsnit af Yoga Nidra sindet beskæftiger sig med – Billeder af hjernens aktivitet under Yoga Nidra – (de dele af Yoga Nidra som indeholder chakraerne, blev dog ikke målt i den pågældende undersøgelse).
En anden del af undersøgelsen af „Oplev Yoga Nidra"s virkninger blev senere foretaget på et hospital i London: Der blev der målt „en forøgelse på 65% af endogen Dopamin-udsondring". Dette 'lykkehormon' øger bl.a. motivation og tilfredshed. Det kan også gavne Parkinsonpatienter.
Oplivelse og renselse
Jeg har været så heldig at lære en Yoga Nidra, som er nøje i overensstemmelse med Nyasa som den bruges i Tantra. Blot at læse eller studere de tantriske skrifter siger lidt eller intet om hvordan Nyasa kan bruges, som f.eks. i Yoga Nidra.
I et skrift med vejledning i tantriske ritualer og seksuelle praksis Laksmi Tantra afslutter Nyasa et forløb hvor også åndedrætsøvelser og rensning af de fem elementer indgår. Disse praksis kaldes Bhutasuddhi, renselse af kroppen. Nyasa bygger bro her mellem ydre og indre rensning.
Vil det sige at man renser kroppen og sindet ved mentalt at „placere" et mantra på en bestemt kropsdel eller blot ved at tænke på den? Ja, og det når videre, ved med en mudra (fingerstilling) eller ved mentalt at berøre og derved opleve en kropsdel, vækkes den til live og bevidstgøres.
Micheline Flak underviser i yoga i Frankrig. Hun leder tillige R.Y.E. (forskning i børns brug af yoga i skolen). Hun har gjort et eksperiment under Yoga Nidra, først med en gruppe yogalærere på et seminar, og siden i sin almindelige undervisning.
I Yoga Nidra går man bl.a. igennem alle kroppens dele ved at tænke på dem eller mærke dem, når de nævnes i vejledningen. Man begynder med tommelfingeren på højre hånd, pegefingeren osv. På denne måde opleves først højre side af kroppen, og derefter venstre side. Dette gøres i begyndelsen af Yoga Nidra og normalt uden afbrydelser.
„Da jeg havde vejledt dem gennem højre side af kroppen, hvor de mentalt følte eller berørte forskellige dele i den fastlagte rækkefølge, standsede jeg og bad dem lægge mærke til om de oplevede en forskel mellem højre og venstre side af kroppen.
Bagefter da vi diskuterede det, var eleverne forbløffede over den forskel der var opnået med så enkel en øvelse.” (Micheline Flak)
Eleverne beskrev, at de havde følt den kropshalvdel som de lige havde berørt mentalt, som levende, let og veltilpas. Den anden, derimod, som de endnu ikke var gået igennem, befandt sig stadig i den, til sammenligning, normale, lidt tunge og trætte tilstand.
Fra min egen undervisning fik jeg følgende rapport fra en kvindelig elev, som nu er yogalærer:
„For mange år siden deltog jeg på et tremåneders retreat. Vi havde lagt os godt tilrette på gulvet og glædede os som sædvanligt til Yoga Nidra som Swami Janakananda guidede. Og hvilken Yoga Nidra! Af en eller anden grund gik han igennem kroppens højre side to gange – og sprang venstre side over.
Resultatet udeblev da heller ikke! Jeg – og de andre i klassen – oplevede hvad det vil sige at være skæv i ordets bogstaveligste forstand. Det var en underlig fornemmelse af 'masser af liv' i den højre side, hvorimod det var vanskeligt at få kontakt med venstre. Det fortog sig da igen, men jeg blev mindet om, hvor stærkt virkende Yoga Nidra i virkeligheden er.” (Shanti)
I den vestlige kultur i dag bruges ordet afspænding om alt muligt. Et sådant ord eller begreb for afspænding er ikke almindeligt brugt på sanskrit i forbindelse med yoga og Tantra. Dette område opleves mere nuanceret, og dækkes af flere ord, bl.a. ordet renselse (suddhi) og af ordet Pratyahara. Men resultatet af de metoder der indgår under dette begreb, er det samme som vi forstår ved afspænding. Afspænding vil sige at tage spændingerne bort, at krop og sind renses for spændinger.
At krop og sind egentlig udgør en helhed er almindelig kendt i dag. Det udtrykkes med ordet psykosomatisk. Spændinger i sindet skaber spændinger i kroppen og omvendt, at fjerne en spænding i sindet fjerner den i kroppen. I Nyasa og dermed Yoga Nidra sker dette uden at man prøver på at spænde af. Man oplever kroppen bevidst, og alene det får spændingerne til at slippe.
Beslutningen tager du,
At bruge en beslutning i Yoga Nidra er godt og virkningsfuldt. Det ville være dumt ikke at gøre det, når man kan påvirke den retning ens liv tager.
Man formulerer kun én beslutning, så man ikke spreder sin energi og forvirrer sindet. Med forskellige beslutninger eller visualiseringer, når man sikkert små resultater, men ingen dybde og varighed.
En halv time eller mere, dagligt eller en gang imellem, kan man slappe af over for de sædvanlige tanker og følelser og lade dem strømme forbi. Ved et øjeblik ikke at hage sig fast i alt hvad der sker i sindet, husker du hvem du er og tvivlen får ikke fat. I den afspændte tilstand virker beslutningen med uformindsket kraft. (Læs mere om det i Den lille bog om Yoga Nidra, som følger med Cd'en Oplev Yoga Nidra).
men...
Hvis selve afspændingen skal være effektiv, skal den afspændte tilstand ikke frembringes med teknikker eller metoder der bygger på hypnose – man skal ikke suggereres ind i en kunstig og begrænset tilstand.
Når du oplever Yoga Nidra, vil du lægge mærke til, at du ikke på noget tidspunkt bliver bedt om at spænde af, eller at forestille dig at et område i kroppen spænder af – ordet afspænding bruges slet ikke under vejledningen. Det er ikke det som Yoga Nidra handler om.
Yoga Nidra består af teknikker, som udløser en tilstand, hvor hele ens væsen bliver vitaliseret – resultatet er en stabil og vedvarende afspænding i kroppen og over hele hjernen.
Nyasa (og dermed Yoga Nidra) er grundlæggende forskellig fra megen moderne terapi.
„Du, prøv ikke at ændre på folks mentalitet. Efter dig kommer der alligevel en eller anden Hitler og ødelægger det hele igen",
sagde Swami Satyananda engang til mig, da jeg var klar til at tage tilbage til Europa for at undervise. Han chokerede mig dybt ved at bruge et så kraftigt billede – hvad mente han dermed?
Hvad hjælper det at få alting forklaret af autoriteter, inden du selv oplever det? Man kan så let blive påvirket af hvem som helst, som kommer forbi med et stærkt image og en „hurtig" løsning, og lade sig dupere og få stukket blår i øjnene. Folk bliver ikke frie, med mindre du lærer dem, gennem egen praksis, at opnå en virkelig uafhængighed af påvirkninger og en transformation af krop, sind og bevidsthed.
Swamiji mente, med andre ord, at jeg hellere end at forsøge at ændre folks livssyn og vaner, skulle hjælpe dem til selv at tilegne sig overblik, indsigt og visdom.
Dermed være ikke sagt at de skulle undgå konsekvens og udholdenhed.
Oplevelsen, indsigten og erkendelsen er hypnosens modsætning. Hypnose er som at brænde røgelse i et rum hvor det lugter, for at dæmpe lugten. Evnen til at opleve, at bevidstgøre, er som at gøre rent og lufte ud i rummet. Personligt ønsker jeg ikke metoder som programmerer mig, men nogle som frigør mig fra gamle programmer, og udvider min bevidsthed.
„Alt er hypnose", siger du måske – og jeg kan da godt forstå hvad du mener. Vi påvirkes af alt muligt fra vugge til grav. Netop derfor har vi brug for redskaber til ind imellem at tømme krop og sind for ophobningen af indtryk og vaner.
Frigørelsen består jo netop i, gennem opmærksomhed og indsigt, at gennemskue den påvirkning man udsættes for. Den vise reagerer ikke mod påvirkningen, han forsøger ikke at stoppe den, han oplever alt, får erfaring og giver slip på det han ikke har brug for. Det er på dette grundlag at meditationerne opstår.
Myter, som vi til stadighed skaber for at undgå en direkte oplevelse af livet, er i høj grad hypnose. Med hypnose træder forestillingen om virkeligheden ofte i stedet for selve virkeligheden. Igennem menneskehedens historie har man set talrige eksempler på, at mennesker vil have at vide, hvad de skal tænke om virkeligheden, i stedet for selv at erfare den. Derefter kan man så blive uenig med „de andre", dem som har (ladet sig påvirke til at have) et andet verdensbillede end en selv. Forskellige opfattelser af virkeligheden kan så støde sammen og i stor målestok skabe religiøse og politiske krige.
Det enkelte menneske, hvis forventninger ikke bliver opfyldt af alt det som netop den mytologi eller terapi, der er på mode lover, ender ofte i en tilstand af bitterhed og frustration – og søger årsagerne udenfor sig selv. Sommetider anklages endog den lærer som skulle vejlede en ud af bundetheden. Uanset hvor dygtig læreren er, er denne dog ikke ansvarlig for deltagernes forventninger – hvis han eller hun vel at mærke ikke har været med til at skabe dem. I sidste ende er individet og samfundet selv ansvarlige for de forestillinger de skaber og ingen anden er ansvarlig, hvis de ikke bliver opfyldt.
Intolerance overfor anderledes tænkende opstår ikke blandt mennesker som oplever og erfarer i stedet for at teoretisere. Min oplevelse er personlig og jeg indser at andre ikke nødvendigvis behøver min oplevelse og fortolkning – de har deres egne.
Vi har dog alle nogenlunde den samme krop, med samme slags organer og nervesystem, og nogenlunde samme slags sind. Det ser vi både i den moderne videnskab og i en flere tusindårig tradition og erfaring i yoga og Tantra – derfor kan man udlede og bevare teknikker og metoder som virker uanset hvilken livsholdning, hvilken nationalitet, baggrund og alder man har.
Hver for sig står vi overfor et valg…
Naturligvis er der brug for et valg i forhold til hvad vi vil med vore liv, og derfor et valg af påvirkninger, og af beslutninger som vi vil følge. Det modsatte ville være som at sidde bag rattet i en bil, som kører, uden at ville holde i det og styre. Og jo højere vi sætter målet, jo bedre falder alle andre ting på plads af sig selv.
„I det øjeblik man virkelig bestemmer sig for noget, så rører forsynet også på sig. Alt muligt sker for at hjælpe, som ellers ikke ville være sket.
En hel række begivenheder strømmer fra beslutningen, og afstedkommer alle slags overraskende hændelser, møder og fysisk assistance som ingen kunne have forudset.”
(W.H. Murray, inspireret af Goethe)
„Hvad du end kan gøre eller drømmer at du kan; påbegynd det. Dristighed bærer med sig genialitet, kraft og magi. Begynd det nu.” (Goethe)
Hvad Goethe udtrykker her er ikke et postulat, men en erfaring som han ønsker at videregive, på den måde er han mystiker og ikke en præst som gentager en udenad lært doktrin.
Det er klart, at der må være balance mellem påvirkning (ens beslutning i Yoga Nidra) og bevidstgørelse. Ordet bevidstgørelse i mit sprog, vil ikke sige analyse og bedømmelse, men berøring, opmærksomhed, modtagelighed, deltagelse og – placering af bevidstheden, Nyasa.
At føle eller mærke, eller blot tænke på et sted, er nok til at vække det til live. At være opmærksom på de muligheder i livet som præsenterer sig selv, at have mod til at tage imod dem, er at leve bevidst.
„En stor helgen, en mahatma, en yogi eller en gyani lever på denne jord som ethvert andet menneske. Han tænker, nyder og spiser som andre. Den store forskel mellem en yogi og et almindeligt menneske er, at yogien har vækket en slumrende evne i mennesket kaldet opmærksomhed [tilstedeværelse og åbenhed for oplevelse], det har det almindelige menneske ikke. Han er altid nærværende og oplevende. Han kaldes en drashta – en seer. Han er vidne til begivenhederne. Din målsætning, på vejen til at erkende og vække dine latente muligheder, bør være gradvist at udvikle denne evne til opmærksomhed i dig. Bliv en seer...” (Paramhansa Satyananda)
Yoga Nidra
Bevidstgørelse, ved at tænke på bestemte steder i et nøje fastlagt forløb, ved at føle disse områder, eller ved at nævne stedernes navne mentalt, er nok den enkleste, den oprindelige og måske netop derfor den mest frugtbærende af alle Nyasa praksis: at opleve varme og kulde, tyngde og lethed, smerte og glæde, ligeså, og hvad Yoga Nidra ellers indeholder af chakraer, bestemte symboler og landskaber.
I den dybe Yoga Nidra, gennem Nyasa, berøres, nævnes, vitaliseres alle dele af dit væsen, alle dine muligheder og det er netop denne oplevelse som skaber velvære og klarhed. Formålet med dette er at erfare, at man ikke er bundet til ét bestemt bevidsthedslag, men at man med fuld opmærksomhed kan indeholde alt. Det leder til indsigten om, at ens egentlige identitet, den oplevende bevidsthed, er i eller bag det hele.
„Når bevidstheden er tydeligt adskilt fra al mental aktivitet,
når vågenhed, drøm og dyb søvn driver forbi som skyer,
og bevidsthed i væren alligevel består –
Dette er oplevelsen af fuldstændig afspænding…
Derfor siges det i Tantra:
Yoga Nidra er indgangen til Samadhi.”
(Swami Satyananda)
Det er Paramhansa Satyanandas genialitet at bruge denne virksomme metode i Yoga Nidra, og det er hans fortjeneste at afsløre brugen af Nyasa gennem Yoga Nidra afspændingen, på en måde så ethvert menneske kan have glæde af den.
En bemærkning til slut
Den tilstand, som den som vejleder Yoga Nidra befinder sig i er vigtig; vejlederen må have en lang og dybtgående erfaring af yoga i det hele taget, før han eller hun giver sig i kast med at undervise i denne extraordinære metode.
Kendskabet til betydningen af lærerens tilstand og erfaring var Swami Satyananda ikke alene om at lægge vægt ved i sin undervisning. Denne indsigt deler han, for eksempel med Professor Larry Scherwitz i samtalen med Professor Thomas Schmidt i artiklen: „Det meste stress skaber vi selv…"
„Yoga har en mange tusindårig tradition, men ofte bruges den på en overfladisk måde, og somme tider kalder folk sig yogalærere, som ikke har en forsvarlig og dybtgående uddannelse. Mener du det er vigtigt, at folk som underviser i disse yoga- og meditationsteknikker virkelig ved, hvad de laver?
Yogalærerens uddannelse er vigtig. Vi har ved at undervise de 12 hospitalsgrupper fundet ud af, at det ikke fungerer så godt at tage en sygeplejerske og lære hende yoga i seks uger, og derefter lade hende være yogalærer. Det er bedre at tage en yogalærer, som har praktiseret i 20 år, og lære denne lidt om medicin – om hjertet og hvordan man skal tage sig af patienter.
Så det er ikke bare vigtigt med lidt træning. Den forandring der sker med en person, det at man kender sig selv, er noget man opnår gennem mange års arbejde med sig selv – at man har en ro og selvtillid og indre begejstring, motiverer patienten til også at benytte sig af yogaen. Så det er meget afgørende.
Jeg ville nødigt have at en yogalærer har en dårligere uddannelse indenfor sit felt end en mediciner eller en kirurg har indenfor sit. Vi har erfaret at vi behøver yogalærere, som går ind for sagen, og som har beskæftiget sig med det i lang tid."
Illustrationer: Den nøgne kvinde som ligger i Yoga Nidra, og det gule yantra helt til sidst, er skabt af Bjarke. Fotografiet af Swami Janakananda er taget af Omkarananda. Muladhara Chakra er lavet af Anandananda. Billedet som er komponeret af forskellige farvede ovale former inden i hinanden, er baseret på en ide af Swami Janakananda og udarbejdet af Turiya.