Nadi Shodanas indflydelse på hjernen

Forbløffende resultater opnås efter 10 minutter - en EEG-måling på balancen mellem de to hjernehalvdele før og efter Nadi Shodana

Af psykolog, mag. art. Erik Hoffmann


Større ro og klarhed, men også mere energi og inspiration, er hvad mennesker ofte siger de opnår ved at bruge Nadi Shodana (Vekselåndedrættet). Men kan det måles videnskabeligt?

EEG og hjernebølger

I hjernen er der hele tiden rytmisk elektrisk aktivitet, de såkaldte hjernebølger. At måle disse gennem elektroder på hovedet kaldes electroencefalografi (EEG).

Hjernebølgerne er delt op i fire grupper. Ved dyb søvn har man mest deltabølger (1-4 svingninger/sek.), og i en søvnig, drømmende tilstand mest thetabølger (4-8 sving./sek.).

De rytmer der i denne undersøgelse er mest interessante kaldes for alfabølger (8-13 sving./sek.). De er mest fremtrædende når en person har lukkede øjne, er mentalt afslappet men alligevel vågen og oplevende. Når øjnene åbnes, eller personen distraheres på anden måde, aktiveres hjernen og alfabølgerne svækkes til fordel for de hurtigere betabølger (13-40 sving./sek.). Mængden af alfabølger viser derfor i hvor høj grad hjernen befinder sig i en tilstand af afslappet opmærksomhed. Når betabølgerne dominerer, så tænker og handler vi for en stor del vanemæssigt. Alfabølgerne derimod viser at hjernen befinder sig i en mere åben og kreativ tilstand, med bedre kontakt med følelser og det underbevidste.

Videnskabelige målinger har vist, at mængden af alfabølger stiger under meditation, og meget tyder på, at mennesker der mediterer har flere alfabølger end normalt.

De to hjernehalvdele

Den venstre hjernehalvdel er verbal, analytisk og logisk i sin funktions­måde, mens den højre er musisk, emotionel og rumligt opfattende. Venstre hjernehalvdel tænker i ord og begreber, mens den højre tænker i billeder, følelser og fornemmelser.

I en normal hjerne optræder der spontane skift i balancen mellem højre og venstre side, afhængig af hvad man laver. Når man læser, skriver og taler, vil den venstre halvdel være mere aktiv end den højre. Når man derimod lytter til musik eller er optaget af visuel-rumlig sansning, er den højre hjerne­halvdel mest aktiv.

Det er vigtigt for individets kreative udfoldelse at have en „korrekt“ balance og kommunikation mellem hjernehalvdelene.

Alfa H/V-forholdet

Ved at beregne forholdet mellem den gennemsnitlige alfa-amplitude i højre og venstre hjernehalvdel fås et udtryk for aktivitetsbalancen mellem hjerne­halvdelene, det såkaldte H/V-forhold. Er der præcis lige mange alfa­bølger i højre og venstre hjernehalvdel, vil H/V-forholdet være 1,00. Er der mest alfa i højre hjernehalvdel bliver H/V-forholdet over 1,00, og omvendt bliver forholdet under 1, hvis der er mere alfa i venstre hjernehalvdel. Hos de fleste mennesker under hvile med lukkede øjne ligger H/V-forholdet en anelse over 1,00. Dette skyldes formentlig den kulturbestemte og uddannelses­mæssige favorisering af venstre hjerne­halvdels funktioner i vores kultur.

Under dyb afspænding nærmer man sig dog en balance på 1,00 mellem hjernehalvdelene.

29_kbh_ns2Tidligere forskning (se bl.a. artiklerne Varige og dybdegående virkninger og Kortlægning af hjernens aktivitet efter Kriya Yoga) peger på, at det ideelle temporale (de forreste tindinge-lapper) H/V-forhold bør ligge på cirka 1,10, det post-temporale (bageste tindinge-lapper) på 1,15.

Den amerikanske forsker Richard Davidson har i nyere, omfattende undersøgelser fundet, at depressive patienter havde et H/V-forhold ved tindinge-lapperne som permanent lå under 1,00, hvorimod optimistiske, udadvendte personer havde et H/V-forhold over 1,00.

Hos mindre børn i 2-3 års-alderen fandt han et H/V-forhold under 1,00 i en gruppe af sky og hæmmede børn, mens en anden gruppe af udad­vendte, ikke hæmmede børn viste et H/V-forhold over 1,00.

Formål

Formålet med denne undersøgelse var at efterprøve hypotesen, at åndedrætsøvelsen Nadi Shodana (Vekselåndedrættet) forbedrer balancen mellem de to hjernehalvdele, som det vises gennem alpha H/V-forholdet.

Nadi Shodana

Vekselåndedrættet (Nadi Shodana) er en klassisk yoga-åndedrætsøvelse. Den foregår på følgende måde: Der åndes ind gennem venstre næsebor (mens der holdes for højre), åndedrættet tilbageholdes (mens der holdes for begge næsebor), derefter åndes ud gennem højre (mens der holdes for venstre). På samme måde åndes der ind gemmen højre næsebor, luften tilbageholdes og der åndes ud gennem venstre næsebor. Dette udgør een runde.
For en udførlig beskrivelse af de forskellige trin i Nadi Shodana, se bogen Yoga, Tantra og Mdiditation i min hverdag af Swami Janakananda.

Metode og resultater

To grupper à hver 12 forsøgspersoner fik målt deres EEG før og efter Nadi Shodana. Gruppe A bestod af lærere og elever ved Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i København med flere års erfaring med Nadi Shodana. Gruppe B bestod af elever på skolen som lige havde lært Nadi Shodana. Alle forsøgspersoner var højrehåndede. Vi undgik venstrehåndede personer, der kan have en anderledes balance mellem hjernehalvdelene.

Alle forsøgspersoner gennemførte fem runder Nadi Shodana som beskrevet ovenfor. Dette tog 10 til 15 minutter. EEG-målinger blev foretaget fra fire elektroder på venstre og fire på højre hjernehalvdel, anbragt udenpå hovedet ved hjælp af et elastisk bånd (se fig. 2). Fra elektroderne blev signalerne ført gennem en forstærker til en computer, hvor de otte kanalers EEG blev vist på skærmen og samtidig lagret på hard­disken for senere analyse. Perioder på cirka 60 sekunders EEG-optagelser, én før og én efter Nadi Shodana, blev analyseret ved tindinge-lapperne, som anses for at være det vigtigste sted at måle denne balance.

Resultat

Hos alle forsøgspersoner i den øvede gruppe går ændringerne mod en optimal balance (fig. 1). Fem personer, der oprindeligt havde et H/V-forhold under 1,00, havde efter Nadi Shodana værdier over 1,00. Omvendt havde fem personer, der før øvelsen havde for høje H/V-forhold, efter øvelsen lavere værdier nærmere det optimale.

Det gennemsnitlige temporale forhold faldt fra 1,19 til 1,11, mens det post-temporale forhold faldt fra 1,43 til 1,19. Disse ændringer er statistisk signifikante og kan ikke skyldes tilfældigheder.

Selv om de fleste ændringer i den uøvede gruppe går i retning mod balance er de dog ikke statistisk signifikante.

I fig 3 kan man grafisk se hvordan mængden af alfabølger er øget i højre hjernehalvdel efter Nadi Shodana, og H/V-forholdet er forbedret.

Diskussion og konklusion

Hos mange af deltagerne i den øvede gruppe så man foruden flere alfabølger også en øgning af mængden af betabølger efter Nadi Shodana. Dette kan virke paradoksalt, da denne aktivering normalt vil medføre et fald i mængden af alfabølger. Dette kan man tolke som at man både bliver mere aktiv og samtidig klar og rolig i hovedet.

Et lignende „paradoks“ fandtes ved en tidligere undersøgelse hvor man målte EEG under dybdeafspændingen Yoga Nidra. Normalt når mængden af theta-bølger stiger, så mindsker mængden af alfabølger og man falder i søvn. Under Yoga Nidra derimod øgedes mængden af thetabølger, mens mindskningen i alfabølger var meget lille. Dette medfører at man ikke falder i søvn, men forbliver bevidst og vågen selv i dybere tilstande (se Billeder af hjernens aktivitet under Yoga Nidra).

Tidligere målinger før og efter Kriya Yoga viser samme gode forandringer som efter Nadi Shodana. Det gennemsnitlige temporale H/V-forhold efter Kriya Yoga var 1,12 sammen med en signifikant stigning i mængden af alfabølger (se Kortlægning af hjernens aktivitet efter Kriya Yoga).

EEG-målinger af deltagerne på tremånedersretreaterne 1986-91 påviste samme forbedring af H/V-forholdet. Målingerne dengang blev dog ikke lavet i forbindelse med en meditations- eller åndedrætsøvelse, men i almindelig hvile, før og efter kurset. Dette resultat påviser en mere permanent virkning (se Varige og dybdegående virkninger).

Hos alle personerne i denne undersøgelse fandtes disse positive ændringer i alle tilfælde i områder af hjernen, der er tæt forbundet med det limbiske system, som er sædet for vore følelser.

På grundlag af vore resultater må vi derfor konkludere, at Nadi Shodana, hvis den bliver lavet regelmæssigt gennem længere tid, har en gunstig indflydelse på balancen mellem hjernehalvdelene og dermed en følelsesmæssigt stabiliserende virkning på individet.

Fig. 1. H/V forhold før og efter Nadi Shodana (veksleåndedrættet)

A. Fem personer i den øvede gruppe, der oprindeligt havde et H/V-forhold under 1,00, havde efter Nadi Shodana værdier over 1,00. Og omvendt, fem personer der før øvelsen havde for høje H/V-forhold, havde efter øvelsen lavere værdier. Alle personer i denne gruppe nærmede sig det bedst mulige forhold mellem hjernehalvdelene. Efter Nadi Shodana havnede alle i den øvede gruppe meget tæt på den gennemsnitslige værdi, dvs. at det er statistisk signifikant.

B. I den uøvede gruppe var der større spredning på værdierne efter Nadi Shodana, hvilket medfører at disse resultater ikke er statistik signifikante (selvom deres gennemsnitslige tal for det temporale område er det samme som det optimale).

* disse ændringer er statistisk signifikante og kan ikke skyldes tilfældigheder.
Wilcoxon test: * p<.001, ns=ikke signifikant, N=10

Fig. 2. Elektrodernes placering på hovedet under EEG-målingerne

I denne undersøgelse redegør vi for de fire målepunkter (T3-T6) på tindingerne.

Fig. 3. Brainmaps

Før Nadi Shodana

Efter Nadi Shodana

De midterste figurer på billederne (se pilene) viser alfa-aktiviteten før og efter Nadi Shodana. Sammenligner man disse ser man at efter Nadi Shodana er mængden af alfabølger i højre hjernehalvdel øget (mere rødt), og at balancen mellem hjernehalvdelene nu er bedre.

Få mere information om Brainmaps (hjernekort) se Kortlægning af hjernens aktivitet efter Kriya Yoga.