[dof id="8ab48c7a-5f5b-4485-83c4-aa8800c33031"]

Dhrupad-sang: Koncert & workshop
med Ashish Sankrityayan

Dhrupad er den ældste indiske sangtradition med rødder tilbage til den vediske tids mantraer og hymner. På én gang en raffineret klassisk kunstform og meditativ sang.
Ashish formidler den gamle tradition med et enestående nærvær, en intonation uden lige og med en hjertelighed, så ingen lades uberørt.

Koncert

Fredag 13. september 2019
kl. 20.00 - ca. 22.00
Entré: 150 kr

Workshop

Lørdag 14. september 2019
kl. 10.00 - 17.00
Pris: 450 kr

Dhrupad
Dhrupad er en sangtradition der har sine rødder i middelalderens indiske lyrik og i den vediske traditions mantraer og hymner. Det er den længst overlevende musikform i Indien. Dens formål er ikke at underholde men at føre lytteren ind i en fredfyldt meditativ tilstand. Musikken er dybt meditativ og transformerende.
Dhrupad-sangeren har gennem årelang træning udviklet sin kropslige resonans på en måde, så han bevidst kan fokusere klangen efter ønske og lade den flyde frit fra bug til isse. Dette muliggør et udtryk med et bredt spektrum af subtile tonenuancer og mikrotonale ornamenter. I denne musik behandles tonerne ikke som stivnede punkter, men som flydende enheder med uendelige muligheder for tonalt farvespil.

Workshoppen
På workshoppen vil du få en praktisk introduktion til sangtræning som den praktiseres i den klassiske drupad tradition. Der vil indgå elementer af nada-yoga (mudra, kropsresonans m.m.) kombineret med mikrotonal intonation, klangbevidsthed, skalaer og form. En stor del består i at synge efter Ashish. Undervisningen foregår på engelsk.

Kontakt skolen

33 34 35 36
[email protected]
 Facebook
Instagram

Kontor 9.30 - 17.00
Undervisning 7.00 - 22.00
Købmagergade 65
1150 København K

Købmagergade 65, 1150 København K

Ashish Sankrityayan
Ashish begyndte allerede i tidlig alder på en klassisk skoling i traditionel indisk musik. Han har gennem en snes år stået i lære hos de nærmest legendariske Dagar-brødre og fremstår nu som en enestående formidler af dhrupad. Gennem sin universitetsuddannelse og mange års ophold i Vesteuropa har han en klar forståelse af både forskelle og muligheder mellem den indiske og den vestlige musik.