
Hold | Navn | Status | Ugedag | Tid | Lærer | Start dato | Gange | Pris | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
21692 | Nada Yoga weekendkursus - for begyndere og fortsættere | Fredag | 18:00 - 13:15 | Carsten Caroc | 07-05-2021 | 3 | 725 / 625 kr | P Vis mer |
Nada Yoga. Lydens frigørende kraft – en halvdag med lyd-yoga, sang og musik
For begyndere og fortsættere
På kurset vil vi udforske brugen af lyd i forbindelse med yoga og meditation i mange afskygninger.
Mærk den frigørende effekt det har at åbne op, slippe hæmninger og sætte stemmen fri. Det handler ikke om at synge skønsang, men om at indleve og hengive sig til stemmens kraft. Når stemmen er åben og afspændt rammes tonerne ubesværet.
Brugen af lyd har en generel afspændende og harmoniserende virkning og er dermed helende for både krop og sind. I løbet af kurset vil stress og uro stille og roligt slippe og du vil kunne synke ind i en dyb hvilen i dig selv. Samtidig vil du også kunne mærke hvordan du med lyd-yoga kan åbne op for en finere følsomhed overfor energi og dybere tilstande i meditation og afspænding.
På kurset vil vi bruge en bred vifte af teknikker. Vi vil bl.a. chante OM, synge Kirtan og lytte til de indre lyde. Ud over metoder der arbejder med lyd vil kurset også indeholde: lette fysiske yogaøvelser, åndedrætsøvelser, dybdeafspændingen Yoga Nidra, meditation samt stemmetræning og stemme frigørende øvelser
At chante OM vil sige, at synge lyden OM med en dyb tone på en hel udånding.
Kirtan er sangmeditation hvor vi synger lette indiske mantra-sange. Ved at gentage den samme tekst og melodi-linje igen og igen, lærer du hurtigt sangen og kan dermed uden anstrengelse hengive dig og nærmest lade sangen flyde igennem dig.
At lytte til de indre lyde er en meditation hvor man ved at lukkede ører lytter til lyde der kommer indefra. Læs mere om meditation på de indre lyde her: https://www.yoga.dk/laesesalen/nada-yoga/