Om evnen til at opleve

I omgivelserne at være her og nu; og i dit indre i dine tanker og tilstande, at se dig selv som bevidsthed

af Swami Janakananda


Evnen til at opleve er efter min erfaring, den mest frigørende og helbredende evne vi ejer. Denne artikel forklarer begrebet, både i forhold til dit indre liv, gennem brugen af meditation, og gennem enkle, men virkningsfulde metoder som hjælper dig at forblive i overensstemmelse med verden omkring dig.

Evnen til at opleve – hele tiden at kunne være opmærksom og tilstede kan læres og trænes. Vejen til denne evne finder vi beskrevet bl.a. i den tantriske yoga og meditationstradition.

Lærerens fornemste opgave er at vække eleven til at kunne opleve, og at kunne bringe vedkommende ud af bedømmelsens fangenskab, ud af alt det som eleven frygter eller higer efter, og som får vedkommende til at glemme sig selv og miste overblikket. Det første skridt på vejen ken ske med indlæringen af meditationen Indre Stilhed.

Når du i begyndelsen af denne meditation lærer at opleve helheden i lydene omkring dig, og når du gennem teknikken får evnen til at lade tankerne strømme forbi, så virker det på hele din organisme, ikke blot på dit sind. Den tolerance som derved opstår overfor dine tanker og følelser, skaber en øjeblikkelig harmoni og ro, og du indser at du ikke behøver at identificere dig med alt hvad der dukker op i dit sind. Det resulterer i at du frigør spændinger i dybden og åbner op for en større kreativitet.

Dette ved jeg af egen erfaring, men alligevel overrasker de resultater mig, som mine elever opnår igen og igen. Jeg havde en ung kvinde på et meditationskursus i København, hun havde lidt af sukkersyge i nogle år. Allerede den anden aften på kurset, mens hun lærte at slappe af overfor omgivelser og tanker, gik hendes insulinproduktion igang igen, af sig selv. Og det fik mig til at spørge: Skal der virkelig ikke mere til, end at opleve tanker og omgivelser et øjeblik uden at lade sig rive med, for at det som forårsager sygdom forsvinder? Måske er den værste forestilling man kan have om meditation, at det er svært og at det kræver kamp og anstrengelse.

Som søgende menneske kan man let blive selvoptaget. Man kan forvilde sig ind i personlige drømme eller illusioner om overdrevne præstationer man skal leve op til eller roller man skal spille eller man kan klynge sig til modeforestillinger og færdige forklaringer om livet, til forskellige mytologier men intet af dette styrker evnen til at opleve og det giver heller ikke en bedre kontakt med ens egen virkelighed.

Gennem meditationen derimod og ligeledes hvis man ønsker at gå videre med en personlig træning i et beskyttet og intensivt miljø (en ashram), eller på et dybtgående internatkursus kan læreren hjælpe eleven til at indse sin sande identitet og væsens kerne. Når du ved hvem du er, når du kan opleve dig selv som tilskuer midt i livet, som bevidsthed, så bliver det muligt at forholde sig åben og lade oplevelserne komme til udtryk, og samtidigt forblive uafhængig af dem.

Under meditationen kan jeg lade det ske der jo alligevel sker, og opleve det uden at stritte imod. Jeg indser at jeg ikke behøver at bruge energi på at undgå ydre eller indre forstyrrelser – de forvandles til oplevelser, som jeg bliver færdig med, mens de sker.

Det er ikke blot til gavn for dig selv, det påvirker dine omgivelser, og din tolerance stiger, også overfor os andre.

En kvinde i en større by i Norge med et ansvarsfuldt lederjob fortæller om dette, når hun sammenligner de perioder hvor hun bruger yogaen med perioder hvor hun ikke syntes hun har tid til det:

"Den erfaring som jeg gør med yoga og meditation smitter af på hele min hverdag. Tingene falder bedre på plads, der sker ikke så let misforståelser og der opstår ingen flaskehalse på mit arbejde. Og fremfor alt derhjemme med familien, går det bedre i de perioder hvor jeg går til yoga og meditation".

Forskning af bevidstheden

En international gruppe videnskabsmænd, som beskæftiger sig med udforskning af bevidstheden mødtes i 1980 i USA på Human Consciousness Research Conference. Gennem deres forskning mener de at kunne skyde genveje til de mest virkningsfulde metoder til frigørelse af sindets muligheder. De havde i mere end 10 år undersøgt resultaterne af de mest forskelligartede terapiformer, meditationer osv. De undersøgte hvor gode folk var til at møde dagligdagen og løse deres egne problemer før og efter de havde været i kontakt med en eller anden metode. De kom enstemmigt til denne konklusion: Uanset hvad du laver eller studerer, så nytter det ikke meget hvis du ikke vækker eller træner din evne til at opleve, så du kan være tilstede og betragte det der sker her og nu i dig selv og i dine omgivelser.

"Alle neuroser", sagde Daniel Goleman på denne konference, "skyldes på en eller anden måde en mangelsygdom – det der mangler er opmærksomhed".

Ordet opmærksomhed er egentlig ikke helt dækkende for denne tilstand. Bevidsthed er måske bedre. For tiden foretrækker jeg at bruge ord som helhedsoplevelse eller vågenhed. En indstilling hvor alt hvad der sker i dine omgivelser har lige stor betydning, uafhængig af størrelse eller intensitet. Du bliver ét med den situation du befinder dig i, når du oplever den som en helhed. Du er derfor også opmærksom, hvis der et øjeblik er noget som får dig til at glemme helheden og dig selv. Det er dog ikke sådan at du er på vagt eller kritisk søgende efter specielle hændelser eller følelser. Og du forsøger heller ikke at lægge afstand til det som sker, ved hele tiden at beskrive eller analysere hvad du oplever.

Når vi tillader os selv at opleve en tilstedeværende disharmoni – vi undgår den ikke, men forbliver os selv i forhold til oplevelsen – så kan vi, alene ved at opfatte den, atter indlemme den i helheden eller frigøre os fra den.

I et ældgammelt tantrisk skrift Vigyan Bhairava Tantra står der:

Når du skal til at nyse, i en tilstand af angst,
under stærke bekymringer, på kanten af en dyb kløft,
midt i et slag på liv og død, under en indtrængende nysgerrighed,
ved begyndelsen af sult, ved slutningen af sult, vær uafbrudt bevidst.

Vågenhed på det indre plan

Evnen til at opleve trænes og udnyttes også gennem den specielle måde vi mediterer på vor egen form, på kroppen. Det er en metode hvormed vi transcenderer kroppen mod tilstande tæt på vor essens. Og vi fordyber vor tilstand yderligere ved meditativ åndedrætsbevidsthed.

At opleve kroppen og åndedrættet i sin helhed uden at forstyrre tilstanden eller processen udløser ikke blot afspændingen, men virker også helbredende. Når du oplever åndedrættet f.eks., forsøger du ikke at ændre på det eller beherske det. Du lader blot kroppen trække vejret, mens du følger åndedrættet og oplever det. Det er en teknik der på en eller anden måde er brugt i alle traditioner på Jorden hvor der er tale om meditation.

På samme måde forholder du dig overfor tankerne. Du griber ikke ind i eller prøver at forstå tankerne, du lever blot med og tillader dig at opleve tankerne, som noget i sig selv. Dette vil få visse tanker til at afsløre sig som automatiske og tilbagevendende "sådan er jeg"-programmer. Når du er blevet fortrolig med meditationen, indser du at du ikke er disse tankemønstre, men at du i stedet kan vælge om du vil følge dem eller ej.

På dette grundlag kan du tage beslutninger og gennemføre dem i handlinger. Eller du kan gøre dig fri af det der før var en ubevidst påvirkning. En skjult ængstelse, f.eks., bliver tydelig og kan slippes. En medicinsk forskning som 6 år i træk blev gennemført på de årlige Tremåneders Sadhana Retreats på Håå International Retreat Center i Sydsverige, viser tydeligt at meditation formindsker angst.

Meditationen hjælper os med at møde og gøre op med de ubevidste holdninger som vi bærer på, og som igen og igen dukker op og bestemmer over vor hverdag: Manglende handlekraft, en modstræbende eller overdreven tilbageholdende indstilling, en lav profil (når du gemmer dig i stedet for at gøre det du egentlig vil), en tanke fuld af had eller tvivl...

Men vi kommer ingen vegne, hvis vi lader os frustrere eller undertrykker tankerne, tværtimod, og hvis vi giver os til at undersøge og analysere dem og kalde dem gode og onde, så hænger vi bare fast i dem og bliver selvoptagne.

Den åbne opmærksomhed udløses af meditationsteknikken, ved at hjernen spænder af og forbliver afspændt under meditationen. Og det, at du er i stand til at betragte tankerne som en tilskuer og ikke identificere dig med dem, gør at du ikke blokerer eller lukker af, uanset hvad der måtte dukke op af forventninger, angste forestillinger eller krav om at skulle opleve noget bestemt ligesom du heller ikke uden videre lader dig rive med af det der fascinerer. Meditationstilstanden muliggør at du forbliver dig selv, som den der oplever. Du er tilstede der hvor tankerne eller følelserne dukker op, der hvor bevidstgørelsen eller vækningen behøves.

"Nævn trolden ved navn, så skrækker den", siger de gamle eventyr. Det virker nærmest som et mirakel, men det at indrømme og indse en tankes eller en tilstands tilstedeværelse er nok, det uskadeliggør den. Når vi under meditationen træner og udvikler evnen til at forholde os stille og nøjes med at opleve tanken, følelsen eller tilstanden, så bliver vi fri af dens påvirkning.

Vågenhed på det ydre plan

Også i det ydre, i dine omgivelser er du tilstede med din bevidsthed. Du kan bruge det til at gå stærke og besværlige oplevelser i møde, eller i al almindelighed, til at opleve de omgivelser som du befinder dig i lige nu, som en helhed. På denne måde får du hjælp af de erfaringer du gør under meditationen, og det bliver naturligt at være mere bevidst i hverdagen også dette er en vigtig del af den tantriske yoga- og meditationstradition.

Et tydeligt eksempel på at være tilstede blev beskrevet af en kvindelig yogalærer. Hun fortalte mig om sit første barns fødsel:

"Når jeg underviser de gravide lærer de bl.a. psykisk åndedræt, gispeåndedrættet og at opleve det spontane åndedræt.

Men da det kom til stykket under min egen fødsel, blev jeg så optaget af det der skete, det var så spændende, så jeg slet ikke tænkte på at bruge det særlige åndedræt.

Jeg havde på forhånd besluttet at jeg helst ikke ville tage smertestillende medicin. Når veerne kom, og det gjorde ondt. valgte jeg at gå ind i smerten og opleve den. Så ændrede det hele sig, smerten forsvandt, og jeg var ved fuld bevidsthed inde i fødselskanalen og oplevede en bevægelse fremad og nedad ..."

Jeg vil til sidst foreslå dig et eksperiment, noget som kan ændre hele dit forhold til livet:

Næste gang du går ind i et rum med mange mennesker – det kan være en bus, på din arbejdsplads, eller til en fest, i et supermarked eller en koncertsal – så bliv stående et kort øjeblik ved døren eller midt i rummet. Stå stille og oplev hele situationen og dig selv midt i rummet med alle menneskene der. Lad din bevidsthed forblive åben indtil den opfatter det hele, og i helheden alle detaljer som måtte træde frem.

Sammenlign den tilstand  som du kommer i når du gør dette, med de gange hvor du er kommet ind i en lignende situation og blot har kigget ned i gulvet, eller med det samme har begrænset din opmærksomhed til én ting eller én person.

Hvis du sommetider føler omgivelserne som et pres, eller hvis du føler dig indadvendt, fanget af tanker, følelser eller tilstande, så er dette en forbløffende virkningsfuld metode til at komme fri af presset igen. Du vil opleve en forskel så stor at du knapt tror det selv.

Swami Janakananda har helliget sig yoga det meste af sit liv. Han er grundlæggeren af Skandinavisk Yoga og Meditationsskole med afdelinger flere steder i Europa. Hans bog Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag, foreløbig oversat til 9 sprog, er 2014-16 udkommet i en ny og udvidet udgave på dansk engelsk og tysk. Han har ry for at være en konsekvent og selvstændig formidler af videregående yoga og meditation.

Swami Janakananda bor på Håå International Retreat Center i Sydsverige. Et sted hvor folk kommer fra overalt på kloden, for at deltage i retreater eller for at leve i ashrammen dér. Undervisningen foregår på engelsk og de skandinaviske sprog.

Swami Janakananda leder yogalærertræningen ved skolen og underviser i den store tantriske Kriya Yoga.