Yoga efter fødslen

På samme måde som det tog lidt tid for kroppen at vende sig til graviditeten tager det også tid for den at finde tilbage til sin gamle form.

Har du haft glæde af yogaøvelserne under graviditeten og fødslen vil du også have stor glæde og nytte af at fortsætte når barnet er kommet. Under graviditeten og fødslen har bækkenbunden været udsat for stor belastning. Bagefter er det derfor vigtigt at træne musklerne i bækkenbunden op igen. Gennem yoga genoptrænes hele kroppen på en harmonisk måde.

Ved at praktisere yoga får du også mulighed til at være lidt alene, være dig selv helt igen. Bare 30-40 minutter om dagen med fysiske øvelser, åndedrætsøvelser eller afspænding kan give dig overskud og energi som du kan give videre til det lille barn og dine omgivelser.

Efterfødsels-yoga

På efterfødsels-yogakurset arbejder vi med mange af de samme øvelser som du lærte på yoga for gravide kurset. Der bliver lagt vægt på øvelser som er gode at arbejde med efter en fødsel. I den sidste del af kurset bliver der arbejdet med det klassiske yogaprogram som består af øvelser til mere fordybelse og arbejdet med mere dybtliggende spændinger. Hver kursusgang afsluttes med en afspænding.

Forutsætningen for at deltage på dette kursus er at du har gået på et yoga for gravide kursus eller et almindeligt grundkursus. Barnets alder er fra nyfødt til ca. 6 mnd. Med et nyfødt barn, som kræver din opmærksomhed meget, bliver dette kursus også en erfaring og oplevelse af at være fokuseret på dig selv og samtidig være sammen med barnet.

Kurset varer 2½ lektion hver gang. Det er god ide at komme lidt før så du kan amme barnet før undervisningen begynder. Barnet er med inde i yogarummet hvor det får sin egen madras at ligge på. Du har selv et tæppe med til at beskytte madrassen. Du er indstillet på at få mest muligt udbytte ud af yogaen, men går selvfølgelig til og fra når barnet har behov for det.

Direkte link til kurserne

Yoga efter fødslen