Andre lærere knyttet til skolen

Bjarke

Bjarke

er dansk. Efter et 3-månederskursus i 1976 gik han med i yogalæreruddannelsen da han gerne ville kombinere et aktivt, kreativt liv med åndelige kvaliteter. 1983 grundlagde han skolen i Bergen, Norge. Foruden at undervise i yoga og meditation i mere end 20 år har han lagt sin kreativitet i at male, web-layout, desktop publishing og har også bygget traditionelle norske tømmerhuse. 1998 etablerede han sammen med Audhild Ask kursuscenter på Askø udenfor Bergen for undervisning i mere dybtgående retreats under ashram-lignende forhold. Her bor han sammen med Audhild og deres barn, Mikal.

Audhild Naustdal

norsk og født i Førde. Hun er uddannet hos Bjarke og Swami Janakananda, og har undervist i yoga siden 1988 i Bergen med Yoga for Gravide som speciale. Audhild er uddannet som børnehavepædagog, men fra efteråret 2001 har hun arbejdet på fuld tid som yoga og meditationslærer.

Gunnar

Gunnar Petersen

er født Holbæk. Han var først yogalærer ved skolens afdeling i Göteborg i 1978, og derefter i Oslo. Han har siden 1983 ledet skolen i Århus, hvor han bl.a. står for samarbejdet med to af byens største aftenskoler. I sin dagligdag underviser han mange forskellige grupper af mennesker, bl.a. har han undervist højskoleelever og pensionisthold gennem flere år. Han er egnsgeografisk- og historisk interesseret. Gunnar har rejst og undervist over hele Skandinavien, i Grækenland og i Slovakien.

Laxmi

Laxmi

er født i Kuopio i Finland. Uddannet og undervist som yogalærer i Kuopio i 1979-80. Var samtidig aktiv med dans og musik, bla.a. som klarinetist i Kuopio Symfoniorkester. Fra 1982 yogalærer ved Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Først et par år i Småland, fra 1984 i Århus.
I alle årene har gravidyoga været et af hendes specialer, og ud over ugentlige kurser i Århus har hun også afholdt weekendkurser i gravidyoga i Danmark, Sverige og Finland.

Jens Møller

Jens Møller

kommer fra Danmark. Han fik sin yogalæreruddannelse i Stockholm og København, og har nu mere end 20 års erfaring med yoga og meditation.

Yogaens åndedrætsteknikker fik særlig betydning for hans arbejde som klassisk fløjtenist. Desuden har Kirtan i sin frie, improviserende form, åbenbaret nyt musikalsk rum. Jens bor nu i Esbjerg, og underviser i yoga og meditation i det vest- og sønderjyske.

Hamsananda

Hamsananda

kommer fra Vestjylland, men har siden 1988 boet i Tyskland, hvor han grundlagde skolen i Hannover. Efter mere end 30 års undervisningserfaring findes der næppe en sammenhæng, hvor han ikke har undervist i yoga og meditation, det være sig fængsler i Danmark, på charterrejser i Grækenland eller på medicinske klinikker i Tyskland.

Hamsananda har i flere år haft et tæt samarbejde med læger og forskere, som har undersøgt virkningen af yoga og meditation. Han har også evner som håndværker: en stor del af byggearbejderne på skolens afdelinger er tegnet og udført af ham.

Yoga Shakti

Yoga Shakti

er fra Virum ved København, men bor nu på skolen i Hannover, som hun driver sammen med Hamsananda. Under sine filosofistudier ved Københavns Universitet deltog hun på flere yogakurser i København og Håå. Dette førte til beslutningen om selv at udforske livet i stedet for at læse om det.

Yoga Shakti påbegyndte yogalæreruddannelsen i 1989, og har siden da undervist i yoga ved skolerne i Århus, København og nu i Hannover. Hendes speciale er yoga for gravide. Hun har mange års erfaring med heste og har været med til at træne hestene på Håå Kursuscenter.

Lisbet Gelting

Lisbet Gelting

er født i Danmark. I 80’erne studerede hun psykologi, arkitektur og kunst, og i begyndelsen af 90’erne uddannede hun sig til Alexanderlærer.

I 2000 påbegyndte Lisbet yogalæreruddannelsen efter Tremånederskurset på Håå Internationale Kursuscenter. Efter at have undervist nogle år i bl. a. København og Stockholm underviser hun nu i yoga og meditation på skolen i Toulouse.

Erling Christiansen

Erling

voksede op i København. Efter en rejse til Indien og Sydøstasien fulgte han et par kurser på Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. De følgende år praktiserede han yoga selvstændigt sideløbende med sit arbejde som kemiingeniør. Erling begyndte yogalæreruddannelsen efter tremånederskurset i 1993. Siden da, har han boet ved skolerne i Hannover og i Stockholm. Nu bor og underviser han i Toulouse, Frankrige.