Indisk musik på yogaskolen 18. og 19. maj 2012 med Roop Verma, sitar
Fredag 18. maj kl. 20.00 - ca. 22.00:
Koncert med Roop Verma, sitar, Naren Budhakar, tabla og Wini Hald, tambura
Lørdag 19. maj kl. 8.00 - 17.00:
Nada Yoga Musik Meditation - Seminar hvor du lytter og mediterer (ved Roop Verma)
Du kan læse mere i spalten til højre om priser, rabatter osv. eller hør nærmere på tlf. 33 34 35 36, hvor du også kan bestille program. Du kan tilmelde dig her til de forskellige arrangementer.
Det er os en glæde endnu engang at kunne præsentere den indiske verdensklasse-musiker,Roop Verma, sitar - akkompagneret af Wini Hald på tambura. Roop Verma har blandt andet indspillet musikken til CDen Oplev Yoga Nidra .
Man kan sige at Roop Verma's musikalske løbebane begyndte for flere hundrede år siden. Den viden hans tradition bygger på har sine rødder både blandt mystikere i oldtidens og middelalderens Indien, såvel som i den koncertmusik vi kender i dag og som opstod ved de kongelige hoffer. Han blev født i en musikelskende familie og voksede op i et miljø som var rigt på kunst og kultur. Han har studeret ved store lærere som Swami Shyam, hvor han lærte den esoteriske musik at kende, hos Ustad Ali Akbar Khan, som blev hans grundlæggende musiklærer, og endelig hos Ravi Shankar, af hvem han lærte at mestre sitaren. Han bor i Oneonta, New York, USA. Men er til stadighed på rejser med koncerter og seminarer over det meste af verden. Hans kreative produktion omfatter flere CD'er, bl.a. med værket Chetna, to morgen ragaer.
Roop Verma har en baggrund i klassisk indisk musik med uddannelse hos J.P. Kaushik, Ali Akbar Khan og Ravi Shankar. Han er alligevel gået sine egne veje i forhold til sine læremestre og har en dimension i sin musik som er sjælden.
Det specielle ved Roop Vermas musik er hans kendskab til Nada Yoga. Nada Yoga (lyd yoga) er en videnskab og en praktisk disciplin om hvordan vibrationer, lyd og musik påvirker vores bevidsthed, følelser og endog vor fysiske tilstand. Hver bevidsthedsdimension har sin lydfrekvens. At tage del i en koncert med Roop Verma bliver en musikalsk meditation, der åbner for en friere strøm af psykisk energi og større opmærksomhed - en erfaring som siden beriger ens meditation.
„Nada Yoga er den mystiske videnskab om samklang og harmoni, som fører os fra tilstande af ængstelse, stress og sygdom til en tilstand af fred, meditation og lykkelig sundhed“. (Roop Verma)
„Sand musik er ikke for rigdom, ikke for ære, ikke engang for sindets fornøjelse, men en realiseringens og frigørelsens vej.“
(Ali Akbar Khan)
Læs også
Koncert
Fredag 18. maj kl. 20.00.
Pris koncert: 125 kr.
Rabat: Til koncerten får forårets kursusdeltagere 25 kr. rabat og 75 kr. rabat, hvis man også deltager på seminaret.
Hør nærmere på tlf.
33 34 35 36, hvor du også kan bestille programmet.
Billetter kan forudbestilles på nettet
Musik Meditation
Nada Yoga Seminar
Lørdag 19. maj kl. 8-17.00
hvor du lytter og mediterer til Roop’s musik, hør nærmere.
Pris seminar: 525 kr. (425 kr. for arb.ledige og stud.). Prisen inkluderer et vegetarisk måltid midt på dagen. Hvis du er elev på et kursus i denne sæson får du 100 kr. rabat på seminaret.
Tilmeld dig her, eller på telefon 33 34 35 36
Hør nærmere på tlf.
33 34 35 36, hvor du også kan bestille programmet.