UDSKRIFT
Bindu 30

Artikel fra Bindu nr. 30

Drivhuset, processen og ritualet

Om at indvi og blive indviet i avanceret Kriya Yoga

af Swami Janakananda

Det er med Kriya Yoga som med musik, det er ikke nok at fÄ et instrument i hÄnden, man skal ogsÄ have lyst til at spille - og nÄr man har lÊrt at spille, sÄ gÊlder det om at spille sÄ godt at det tilfredsstiller en selv og andre - siden kan man mÄske ogsÄ opnÄ virtuositet.

De to fĂžrste betingelser bliver mulige under indvielsen, den sidste ved eget brug.

Kriya betyder proces, en proces som i fÞrste omgang renser og styrker - skaber lethed i kroppen og klarhed i sindet. Det er grundlaget, derfra gÄr man videre.

Tilegnet Paramhansa Satyananda - se billedet (1968) - og dem som vil leve op til den undervisning han gav os personligt i hans tantriske meditationsperiode i 60erne og de allerfĂžrste Ă„r af 70erne.

Indledning

For at eleven skal kunne bruge Kriya Yoga pĂ„ egen hĂ„nd efter indvielsen, mĂ„ lĂŠreren fĂžrst kunne lede denne gennem en anden form for erfaring end ‚bare‛ det at videregive nogle metoder.

Under indvielsen overlades eleven ikke til sig selv, hverken med fritsvĂŠvende forventninger eller med egne forestillinger om hvad han eller hun kan.

Indvielsen skal sikre at man lÊrer metoderne at kende pÄ den mest dybtgÄende mÄde - og at man kan udnytte de kriyaer, som giver styrke og Äbenhed til at gennemleve det man mÞder pÄ vejen.

At blive fortrolig med hele sig selv og siden at kunne kommunikere med andre ud fra sig selv, det er et vigtigt resultat af en indvielse.

Kurset mÄ vÊre tilrettelagt og forlÞbe pÄ en sÄdan mÄde, at vejleder og aspirant sammen kan rejse gennem tilstande og dimensioner, mÞde og gÞre op med hÊmninger, angst og frustrationer og opnÄ indsigt og viden.

Man kan da bygge videre pĂ„ det vi kalder Ă„ndelig ‚udvikling‛. Ja, det er egentlig ikke en udvikling, men en indsigt om eller opdagelse af slumrende muligheder, der allerede eksisterer og som vĂŠkkes til live og bevidstgĂžres under processen - en transformation af den tilstand man allerede kender, til en dybere og stĂžrre.

MÄlet er altsÄ ikke at skabe en overfladisk euforisk ophidselse eller at fÄ en forhastet teknisk viden om nogle Þvelser, men at have tid til at nÄ ind til selve livets vÊsenskÊrne.

„ ...yoga betyder ikke denne selvvirkeliggĂžrelse, men midlerne hvorved den opnĂ„s. Yoga er derfor et udtryk for de fysiske og psykiske processer som man benytter sig af for at opdage menneskets indre vĂŠsen, som er det hĂžjeste.
Det er derfor ikke et resultat, men den proces, metode, eller praksis hvormed dette resultat opnĂ„s. ”

(Sir John Woodroffe, The Serpent Power, om Laya-Krama yoga, hvor ogsÄ Kriya Yoga indgÄr)

At fÄ en perle


Kriya Yoga underviser man ikke i ud fra en bog.
Kriya Yoga lĂŠrer man ikke fra en bog.
Kriya Yoga opleves i en prÊcis og samtidig kunstnerisk videregivelse, side om side med andre metoder som hjÊlper med til at holde sindet Äbent og processen gÄende.


der ikke skal kastes for svin

„ Vil du have succes, brug Kriya Yoga, ” hþrte jeg engang Paramahansa Satyananda sige.
Jeg var lige ved at briste i latter, det lÞd bogstaveligt talt som en filmreklame for en hÄrpomade fra 50erne.
I dag, mere end tredive Är senere, mÄ jeg give Swami Satyananda ret, den udtalelse er ikke en tom pÄstand. Men:

„Man kan ikke tvinge et andet menneske til at vére lykkeligt.” (Swami Yogananda)

For at fÄ det fulde udbytte af Kriya Yoga mÄ du fÞle en hensigt med livet og hvad du vil med dig selv. En vigtig side af Kriya Yoga er den fordybelse du opnÄr, det er rigtigt, men hvis du ikke tager initiativet og fÞrer et aktivt liv, vil du ikke ane hvad du skal gÞre med den forÞgede energi og inspiration, som du ogsÄ fÄr gennem denne praksis.

Hvorfor en indvielsesproces, kunne man ikke bare 
?

Den fÞrste tilskyndelse til at skrive om de krav man mÄ stille til undervisningen i Kriya Yoga fik jeg i 1990 pÄ min fÞrste rejse i Australien og New Zealand. Her mÞdte jeg folk der havde lÊrt Kriya Yoga pÄ en mÄde, som ikke stemmer overens med det jeg har lÊrt, brugt og erfaret som lÊrer.

Disse mennesker havde haft virkninger som ikke var de tilsigtede og nogle havde tabt lysten til at bruge det de havde lÊrt, de kom derfor pÄ kursus hos mig med spÞrgsmÄl, der fik mig til at undersÞge hvad der kunne vÊre sket.

Der havde ikke vÊret tale om en egentlig indvielse. Det havde drejet sig om tekniske instruktioner i en undervisning, der havde vÊret overfladisk og uden nogen kontrol af, om selv de mest grundlÊggende kriyaer blev udfÞrt ordentligt. Endvidere havde man delt indlÊringen af kriyaerne op pÄ flere kurser, sÄ eleverne i fÞrste omgang kom hjem med et ufuldstÊndigt billede af forlÞbet. Flere havde da heller ikke fuldfÞrt undervisningen.

Eleverne havde ikke fÄet noget kendskab til de enkelte kriyaers indbyrdes funktion i processen. Ej heller havde de fÄet en tilstrÊkkelig erfaring i at kunne bruge det hele pÄ egen hÄnd.

Det mÄ have vÊret som at lÊse op af noder til en komposition i flere omgange, uden at kunne spille musikken og uden at kunne opleve helheden.

OgsÄ forskellige steder i Europa har folk spurgt mig, hvad de skal gÞre ved visse oplevelser eller fortalt mig, at de, pÄ baggrund af hvad de havde lÊrt, ikke havde fÄet det de forventede.

Det kan naturligvis skyldes forskruede forventninger. Hvilket jeg dog tillader mig at tvivle pÄ, virkningen af Kriya Yoga gÄr man ikke glip af, hvis man lÊrer den ordentligt. Det kan derfor skyldes, at en lÊrer ikke har haft det fornÞdne kendskab til denne dynamiske meditation, og ikke undervist udfra en personlig brug og erfaring. Eller ogsÄ har vedkommende ikke haft tid eller mod til at give sine elever mulighed for at gennemfÞre en fuldstÊndig og dybtgÄende proces - undervisningen har ikke fundet sted under de rette betingelser.
Her taler jeg naturligvis om den avancerede tantriske Kriya Yoga, som indeholder mere end tyve virkningsfulde kriyaer.

Inden selve indvielsen forberedes eleven i bÄde krop og sind med en opvarmning der varer i mindst en uge (pÄ et 1-mÄneds kursus), og det under forudsÊtning af at eleven har deltaget i kurser tidligere og lÊrt at bruge de forberedende Þvelser derhjemme. PÄ et 3-mÄneders sadhana kursus varer opvarmningen fem uger.

Og nÄr indvielsen fÞrst er gÄet igang, sÄ er det helt grundlÊggende at man har tid til at bearbejde alt hvad der sker undervejs. Sammen med eleven mÄ lÊreren kunne gennemleve en proces, hvor oplevelser og energi udnyttes pÄ en sÄdan mÄde, at man virkelig erfarer Kriya Yogaens vÊsen.

Ved at gĂ„ hele vejen gennem en nĂžje planlagt proces vil ingen „underbevidste udbrud” (sagt med Swami Satyanandas ord) ske siden hen, nĂ„r eleven bruger meditationen derhjemme.

NÄr dette er sagt, skal det ogsÄ siges, at naturligvis afhÊnger en stor del af en selv - bÄde nÄr man forbereder sig inden indvielsen, under oplevelsen af selve processen, og siden hen nÄr man bruger Kriya Yoga pÄ egen hÄnd.

„Under dette kursus har du lĂŠrt mig mere og mere at vĂŠrdsĂŠtte Kriya Yoga som et ritual. Det vil sige, at jeg er begyndt at forstĂ„ nytten af at man hele tiden bryder sin tilstand, med en hovedbĂžjning eller ved at skifte stilling mellem to kriyaer eller hvad vi ellers gĂžr under forlĂžbet. Jeg tror, eller rettere, jeg fĂžler stĂŠrkt, at de geniale mennesker, som har opfundet Kriya Yoga, har vidst hvordan de kunne holde mit sind beskĂŠftiget pĂ„ den rette mĂ„de. At det bedste jeg kan gĂžre er at tage den med ro og blot fĂžlge metoden og opleve den kriya jeg er i gang med, inden jeg gĂ„r videre til den nĂŠste.

Denne for mig nye holdning har éndret mit forhold til de enkelte kriyaer 
 i stedet for at anstrenge mig, tillader jeg mig selv at hengive mig. Den effekt det giver er endnu mere harmonisk end hvad jeg tidligere har oplevet.”

(Gunnar, en svensk elev, som har brugt Kriya Yoga gennem lĂŠngere tid og er nu tilbage i HĂ„Ă„, for at opleve endnu et kursus i Kriya Yoga)

„Åh Swamiji, jeg sĂ„ alle disse vidunderlige farver,” sagde June Jackson (psykolog fra Australien) pĂ„ et kursus i Indien, 1973.

Swami Satyananda svarede: „Var det egentlig det, du skulle gĂžre?” Og han fortsatte: "Husk to tredjedele af sindet pĂ„ teknikken, en tredjedel pĂ„ oplevelserne.”

„Mennesker gĂ„r pĂ„ universitetet i Ă„revis for at fĂ„ en uddannelse, som de kun har glĂŠde af i nogle fĂ„ Ă„rtier af deres liv – hvor mange bruger blot nogle fĂ„ uger eller mĂ„neder pĂ„ deres Ă„ndelige udvikling, en udvikling som har betydning for hele livet og mere til?” (Swami Satyananda)

Ikke alt som skinner er guld

I de senere Ă„r er der sket en devaluering af begrebet Kriya Yoga, hvis det skal betegne den meditationspraksis som Swami Yogananda fĂžrst introducerede i Vesten og som Swami Satyananda siden viste os i sin fulde potens.

Jeg skrev min fĂžrste artikel om Kriya Yoga i Bindu i 1994. PĂ„ det tidspunkt var der ikke megen omtale af den eller undervisning i den andre steder. Jeg havde da undervist i avanceret Kriya Yoga i tyve Ă„r.

Kort tid efter gik der mode i ordet, og man hĂžrte om kriya yoga bĂ„de her og der. Folk som ikke kendte til den oprindelige Kriya Yoga ‚fandt pÄ‛ at kalde anden yoga for Kriya Yoga. Pludselig kunne man lĂŠre Kriya Yoga pĂ„ en weekend.

Den avancerede tantriske Kriya Yoga skal ikke forveksles med den ‚kriya yoga‛ som man kan lĂŠre i lĂžbet af en weekend eller pĂ„ en uge, ej heller er det de fysiske renselsesprocesser Hatha Yoga Kriya eller Shat Karma, som indgĂ„r i forberedelserne til indvielsen.

I Yoga Sutra kan man ogsÄ lÊse om Kriya Yoga, men det handler om noget helt andet, nemlig de holdninger og discipliner i Raja Yoga, som forfatteren Patanjali stÄr for, og slet ikke om de meditationer og praksis som den tantriske Kriya Yoga bestÄr af.

Tantrisk Kriya Yogas 3 trin:

Begynder-Kriya Yoga bestÄr af 5 smÄ kriyaer. I vor skole har vi kaldt denne variation for Energiens Kilde. Oprindelig hed den Lille Ajapa Japa eller Vishuddhi Shuddhi - nu kaldes den for weekend kursus Kriya Yoga. Dog ikke hos os.

Vishuddhi Shuddhi betyder „den som renser Vishuddhi Chakra”, hals-chakraet eller renselseschakraet, men omfatter ikke kun Vishuddhi. Den psykiske rensning som her hentydes til er del af de forberedelser som er nþdvendige for at lére den egentlige Kriya Yoga.

Vi underviser i denne begynder-metode bÄde i byerne pÄ vore skoler og pÄ weekendkurser rundt omkring i landet. PÄ vore retreats pÄ HÄÄ internationale kursuscenter i Sverige lÊres den pÄ weekendkurserne og pÄ de lÊngere kurser, som forberedelse til Ajapa Japa, se nedenfor.

Om virkninger se ogsÄ Energiens Kilde i Bindu nr. 20 >>
En fuldstĂŠndig instruktion af denne metode findes i min bog, Yoga,Tantra og Meditation i min hverdag , i kapitel 11 side 114 - 115.

Mellem-Kriya Yoga bestÄr af 9 kriyaer, og kaldes i vor tradition for Ajapa Japa . Den underviser vi i pÄ vore 10 og 14 dages kursusophold.
Navnet Ajapa Japa blev oprindelig brugt om det femte trin i Japa- eller Mantra Yoga. Det beskrev en spontan gentagelse eller oplevelse af mantraet.
Derefter blev navnet Ajapa Japa brugt om en enkel meditation hvor man synkroniserer Ă„ndedrĂŠt og mantra.

NÄr vi taler om Ajapa Japa i forhold til den tantriske Kriya Yoga drejer det sig om en meditation som bestÄr af 9 forskellige kriyaer eller processer. De indeholder bl.a. et specielt ÄndedrÊt, et mantra og brugen af vitalenergiens strÞmme i forbindelse med kroppens chakra eller psykiske centre.

„Med hele din opmérksomhed
oplev nerven, fin som lotustrÄden,
midt i din rygsĂžjle
- og lad dig transformere. ”

(Vigyana Bhairava Tantra)

Ajapa Japa indgÄr som en nÞdvendig del i forberedelserne til Kriya Yoga.

Swami Yogananda nĂžjedes ofte med kun at give dele af denne meditation til sine elever i Amerika.

Det psykiske Ă„ndedrĂŠt

En af de grundlĂŠggende dele i disse meditationer er det psykiske Ă„ndedrĂŠt. Det har mange navne: Ujjayi Pranayama, Kriya Kundalini Pranayama eller den psykiske varmes Ă„ndedrĂŠt.

Vigtigheden af rigtig instruktion

Anstrengelse, forkert eller ingen lyd, manglende pauser efter ind- og udÄnding, kan give forkerte og utilsigtede virkninger, f.eks. som under hyperventilation.

Det er derfor vigtigt at lÊreren kender til dette ÄndedrÊt fra sin egen praksis, sÄ denne med sikkerhed kan instruere og rette eleven.

Jeg har desvÊrre hÞrt om et tilfÊlde fra Indien hvor en australsk kvinde skulle instruere en gruppe mennesker i dette ÄndedrÊt. Det skete pÄ en sÄ grov og overfladisk mÄde, at man mÄ tvivle pÄ om instruktÞren selv havde et personligt kendskab til dette vidunderlige redskab. Vi fik en elev fra ovennÊvnte kursus i Indien til Sverige. Da vi skulle checke hans ÄndedrÊt, sÄ genkendte vi det ikke - ligesom han ikke rigtig vidste hvad det han havde lÊrt skulle vÊre godt for.

NÄr det psykiske ÄndedrÊt udfÞres pÄ den rigtige mÄde styrker det kroppens energifelt og fremkalder en stabil meditativ tilstand, det kan ogsÄ normalisere blodtrykket og fjerne depressioner .

VideregÄende Kriya Yoga og dem som underviser

Indtil for fĂ„ generationer siden var Kriya Yoga en praksis, som var forbeholdt swamier, „det var vores praksis” sagde Swamiji en dag til mig. Den blev ikke afslĂžret for andre.

I vor tid har bl.a. Swami Yogananda og Swami Satyananda besluttet at give den videre og at uddanne nogle fÄ swamier til at undervise i den. Hvilke krav kan man udover denne baggrund stille til en lÊrer?

Ja, foruden rent kunstneriske evner og hÄndvÊrksmÊssig grundighed, sÄ gÄr det efter min mening ikke at undervise i dette uden at man personligt har sÞgt det dybe og inderlige gennem denne tantriske meditation.

Den som ikke selv har sÞgt denne yoga og virkelig brugt den, lige meget hvor stor autoritet han eller hun mÄtte have i verdens eller sine elevers Þjne, kender intet til den.

Ukendskab affÞder forestillinger og det igen affÞder angst - angst for det ukendte. Angst begrÊnser mÄden yogaen undervises pÄ og forhindrer folk i at opdage dette Ändelige guld.

Man mÄ have lÊrt dette direkte fra sin lÊrer og siden forsket i det pÄ egen hÄnd. Det, og at man har en mangeÄrig fuldtidsuddannelse og erfaring som yoga- og meditationslÊrer bag sig. Det mÄ vÊre de egentlige krav, og ikke hvilken klub man tilhÞrer eller hvem man tilbeder for tiden.

Lige meget hvor godt en aldrig sÄ hemmelig proces beskrives af en der har lÊrt beskrivelsen udenad, men som ikke kender de dybere processer pÄ sig selv, sÄ kan den aldrig afslÞres til fulde. Om man sÄ skrev alt ned i mindste detalje, eller underviste pÄ grundlag af udenadslÊre - uden den indvielse der vejledes direkte, som et uafbrudt forlÞb med alle betingelser, forberedelse og deltagernes indstilling i orden, kan man ikke tale om en indvielse i Kriya Yoga.

Vejledningens betydning for to af de finere kriyaer, beskriver Swami Yogananda i En Yogis Selvbiografi:

„Sri Yukteswar valgte den fþlgende morgen til at indvie mig i Kriya Yoga. Jeg havde allerede lért teknikken af to af Lahiri Mahasayas disciple - min far og min lérer, Swami Kebalananda. Men min mester besad en forvandlende kraft; ved hans berþring véldede et stort lys ind over mit vésen, som utallige soles samtidige glans. En flodbþlge af usigelig lyksalighed oversvþmmede mit hjerte til dets inderste kérne.”

TrĂŠning og fest - konfrontation og indsigt - harmoni og styrke

Inden selve indvielsen overhovedet begynder, med alt hvad det indebÊrer, mÄ den som Þnsker at deltage forberedes pÄ stedet, hvor indvielsen skal foregÄ. Det drejer sig om at gÄ gennem en tarmskylning, komme ned i omdrejninger, vÊnne sig til arbejdsgangen og fordybe sin meditation.

NĂ„r indvielsen fĂžrst er i gang, vil forskellige andre meditationer, yogaĂžvelser, dans og musik m.m. understĂžtte forlĂžbet, holde kroppen smidig og sindet Ă„bent.

Det hele mĂ„ kunne foregĂ„ uforstyrret af ydre pĂ„virkninger og distraktioner - „under Ashram-betingelser” ifĂžlge Swami Satyananda.

Aspiranterne bor pÄ stedet hvor det foregÄr, og forlader det ikke under hele forlÞbet - og de som arbejder bagom kurset, med f.eks. kÞkken, administration eller som hjÊlpelÊrere, mÄ have et personligt kendskab til og erfaring med Kriya Yoga - sÄ de ved hvad der foregÄr i meditationsrummet og under processen som helhed.

Her drejer det sig ikke bare om en giver og en modtager, men om et samspil mellem alle som deltager i processen.
For deltageren er det vigtigt ikke, som en god skoledreng eller -pige, pÄ forhÄnd at lade et Þnske om at "forstÄ" blokere for evnen til at opleve. Denne mÄ, med andre ord, vÊre indstillet pÄ at give sig hen og deltage uden forbehold.

„Blot der er Ă©n blandt publikum, som Ă„bent lever med i stykket, sĂ„ bliver aftenen en succes”,

siger den danske skuespiller Ove Sprogþ om en aften i teatret. Det synes at vére en naturlov der gélder alle former for menneskelige udtryk og samvér. Åbenhed inspirerer og spreder sig.

OgsÄ lÊreren mÄ vÊre indstillet pÄ at give sig hen. Denne mÄ opleve sig selv som et medium der, pÄ sin egen krop og i sit eget sind, mÞder og overvinder forhindringer og til en vis grad deler oplevelser med eleverne.

Derfor er lÊreren udsat. Ligesom sneglen der trÊkker sine fÞlehorn til sig ved den mindste berÞring, eller mimosen som hurtigt lukker sin blomst - sÄ skal der ikke meget til at drÊbe den kreativitet, der bruges til at tydeliggÞre hemmelighederne under meditationen. Blot lidt mistro, ufÞlsomhed eller ligegyldighed udtrykt gennem misforstÄelser eller manglende opmÊrksomhed kan vÊre nok. Mangen en virkelig lÊrer har da ogsÄ sluttet fÞr tiden med at undervise i de egentlige yogametoder - andre har ikke vovet sig ud af det beskyttende guru-rollespil og ind i det fÊllesskab i processen som krÊves for at en indvielse skal kunne ske fyldest.

Og alligevel, de tantriske ritualer er fulde at kraft og styrke, og det drager bÄde vejleder og aspirant nytte af.

Med en effektiv meditationsmetode og god vejledning har mÄlinger vist, at hjernefrekvensen hos de som allerede befinder sig i en afspÊndt tilstand pÄvirker resten af gruppen til lettere at opnÄ samme tilstand.

„I kroppen findes den hþjeste bevidsthed-energi (Shiva-Shakti) som gennemstrþmmer alting. I kroppen er selve naturens energi (Prakriti-Shakti) og alle hendes frembringelser. Faktisk er kroppen et enormt magasin af kraft (Shakti).

FormÄlet med de tantriske ritualer er at bringe kraftens forskellige former til deres fulde udfoldelse.
Det er det arbejde der finder sted under en Sadhana. ”

(Sir John Woodroffe "The Serpent Power")

Hvad er formÄlet med ritualet?

Er det til for at genoplive eller genindfÞre et trossystem med ydre tegn og gebÊrder? UdfÞres det for at fastholde en magtstruktur eller sikre en nedarvet autoritet? Vil man ophidse folk til euforiske tilstande eller persondyrkelse, sÄ deltagerne kan fralÊgge sig selvstÊndighed og ansvar?

Nej! Det er en proces hvor du forbliver i kontakt med eller genopdager din inderste natur, din kreativitet og kilden til energi og udfoldelse.

MÄske Þnsker du at overvinde modlÞshed, skepsis, ufrugtbar sladder og gold kritik - den grÄdiges arrogance og kujonens frygt - alt det som forhindrer dig i at efterleve din inderste bestemmelse.

Ritualet er til for igen og igen at tÊnde bevidsthedens lys sÄ det kan brÊnde hÞjt over det begrÊnsede sinds bedreviden og teoretiseren og give dig mulighed for at opleve.

At fÄ lyset til at strÞmme og lade Sushumnas rensende flamme brÊnde klart - hvad andet kunne vÊre formÄlet?

En proces, et ritual eller en cyklus, som skabes af en sammensÊtning af bestemte yoga- og meditations-metoder mÄ, ligesom komponeret musik, fÞlge bestemte love. Metoderne spiller sammen og forstÊrker og uddyber hinandens virkning.

Musikken kan bÄde vÊre baseret pÄ nedskrevne noder og pÄ improvisation, nÄr man kommer i kontakt med dens vÊsen - det er udgangspunktet - men det er musikernes evne til at kommunikere og deltagernes Äbenhed og medleven der fÄr musikken til at leve og gÞr det til en berigende oplevelse.

Hvis man forlader koncerten hÞrer man ingen musik, og hvis en eller flere tilskuere af principielle eller andre grunde skulle krÊve at der skulle spilles noget andet eller at det skulle spilles anderledes, eller med en anden begyndelse fordi de allerede kender nogle af de indledende strofer, eller at de vil have det som de er vant til, eller hvis de skulle ville forholde sig teoretiske til musikstykket i stedet for at lytte - sÄ ville det vÊre umuligt at fÄ den skabende og oplevende proces i gang. Da ville det hele dÞ i en vanemÊssig og mekanisk udfÞrelse. Man ville give sig tilfÊldet i magt og ikke trÊde en vej der leder til et resultat - til en hÞjnet oplevelse, eller sagt i forhold til yoga: en stabil Êndret bevidsthedstilstand.

Ligesom megen musik har ogsÄ forlÞbet af de forskellige kriyaer en bestemt lovmÊssighed og rÊkkefÞlge, en begyndelse, mellemstykker, et hÞjdepunkt og en forlÞsning. Indvielsen i den avancerede Kriya Yoga kan ikke deles op i smÄstykker, lige sÄ lidt som et musikstykke kan, da ville den grundlÊggende oplevelse af helheden gÄ tabt - og man ville miste den gavnlige og gensidige virkning, som kriyaerne har pÄ hinanden, nÄr de udfÞres sammen.

„Oplev dit vĂŠsen som lysstrĂ„ler,
der strÄler opad fra center til center,
sĂ„dan stiger selve det levende op i dig. ”

(Vigyana Bhairava Tantra)

Swami Satyananda under det store mangotrĂŠ i ashrammens have, 1969.

Hvorfor en vejleder

„Lad dem ikke alene”, sagde Swami Satyananda til mig en dag, hvor vi talte om at undervise. Hvad han udtrykte var ikke bare, at jeg skulle give mine elever en grundig vejledning i metoden.

Under lĂŠreprocessen foregĂ„r en trĂŠning hvor lĂŠreren ‚forstyrrer‛ eleverne nĂ„r de glemmer sig selv i andre ting og bringer dem tilbage til det egentlige, til meditationen.

Efter trÊningen er det metoden i sig selv som fastholder interessen, eller fÄr en til at vende tilbage nÄr man er ved at fortabe sig i andre ting.

Det jeg taler om her er et princip i tantra. Sindet mÄ hele tiden holdes engageret af det virkningsfulde. Metoden skal vÊre sÄ omfattende at den umuligt kan gÞres automatisk - tankestrÞmmen brydes derved uden anstrengelse. Det sker i alle de tantriske processer, bÄde i de seksuelle og i de mere avancerede som Kriya Yoga.

I visse zenklostre gÄr en af munkene bag de andre medens de mediterer. NÄr han ser en af deltagerne Êndre kropsholdning og lÊne sig let forover, sÄ er det tegn pÄ at denne har forvirret sig ind i tanker. Denne bliver da hÞfligt kontaktet med en hilsen, og fÄr sÄ et ordentligt rap over skuldrene med et fladt brÊdt. Derefter gÄr der et stykke tid inden han glemmer sig selv i tankerne igen.

En vĂŠsentlig forudsĂŠtning

En grundlÊggende del af trÊningen er meditationen Indre Stilhed (Antar Mauna) som praktiseres i et forlÞb pÄ 7 trin. Den er helt nÞdvendig for at lÊre Kriya Yoga.

Desuden indgÄr Indre Stilhed som del af opvarmningen lige inden indvielsen og under denne. En daglig vejledning eller brug af Indre Stilhed giver bl.a. en evne til ikke at blive revet med af alt hvad der strÞmmer gennem sindet af tanker, fÞlelser og tilstande. Denne meditation gÞr, at man ikke sÄ let glemmer sig selv. Den forstÊrker evnen til at leve et tolerant og selvstÊndigt liv overfor de forestillinger, fantasier og ideer som man kan komme ud for.

De forskellige andre daglige rutiner, karma yoga, ja endog vittigheder og drilleri, kan i allerhĂžjeste grad hjĂŠlpe med til at frigĂžre et menneske fra Ă„relange neuroser og frustrationer.

I dagliglivet i den lille ashram som Swami Satyananda havde i 60erne blev man ladt i fred, nÄr man var tilstede og opmÊrksom. - Men i det Þjeblik, man var havnet i en selvoptaget, euforisk eller entusiastisk tilstand eller i et rollespil, hvor man foregav at vÊre noget andet end sig selv - f.eks. at man var hÊvet over det hele, selvom det var tydeligt for enhver at det var man ikke. Da var det nÊsten som om hele situationen blev iscenesat, blot for at man selv skulle indse tilstanden, man var havnet i. Man blev ikke kritiseret, men oplevelsen fik en til at indse


Under meditationen kan det ske at man glemmer sig selv i dagdrÞmme eller bekymringer, reagerer eller begejstret sidder og tÊnker pÄ det man laver - i stedet for at gÞre det. SÄ hjÊlper et uskyldigt spÞrgsmÄl fra lÊreren under vejledningen en til at vende tilbage til praksis, til oplevelsen af det der foregÄr.

Mange har en ‚guru‛ pĂ„ distance, som man mĂžder ved festlige lejligheder, eller som man end ikke mĂžder, men som man drĂžmmer om, men det har intet at gĂžre med direkte vejledning i en daglig trĂŠning.

Jovist, man kan forestille sig alt muligt, og altfor ofte sidder folk derhjemme med deres ‚yoga‛ og bliver oversarte eller ‚lĂŠrde‛ pĂ„ grundlag af bĂžger og drĂžmme. Eller de gĂ„r den anden vej og bliver stĂŠrkt fysiske og tror at overdreven gymnastik og smidighed er den eneste lĂžsning, selvom det hverken gĂžr fra eller til.

En introvert, selvoptaget eller indbilsk holdning hÞrer nok til de svÊreste hindringer for at kunne opnÄ en Äben tilstand, en udvidet bevidsthed og en fÞlsom og respektfuld indstilling til sig selv og alt levende. Derfor bruger vi de tantriske teknikker.

Ved du det eller gĂŠtter du?

NĂ„r du udtaler en mening eller dom over andre. NĂ„r du fortolker hvad andre siger, din lĂŠrer for eksempel. Ved du det eller gĂŠtter du?

I Patanjali's Yoga Sutra nÊvnes forskellige hindringer for selvvirkeliggÞrelsen. En af dem er misforstÄelsen. Det at eleven er hurtig til at fortolke lÊrerens instruktioner efter sit eget hovede, for derved at undgÄ at opgive tilvante forestillinger. Det giver ingen indsigt, men hindrer en i at opfatte det gavnlige.

Lysets rotation

„Efter cirkulationen i overensstemmelse med loven,
vender man opad mod himlen under indÄndingen.
Under udÄndingen ledes energistrÞmmen mod jorden.
En tidsperiode bestÄr af seks pauser.
I lĂžbet af en periode med to pauser samler man sig.
Det store Tao udspringer af midtpunktet.
Sþg ikke efter den oprindelige kerne udenfor dette. ”
(Hui Ming Ching - Secret of the Golden Flower)

I den kinesiske bog Secret of the Golden Flower finder vi spor
af det som tantra bygger pÄ:

„At holde sig til det virkningsfulde og ikke forfalde til forestillinger.”

Man advarer mod at gÄ ind i fantasiens hule. I stedet bÞr man holde til i energiens uendelige rum og lade energi og ÄndedrÊt forenes i eliksirens [ Amrit, nektar, ambrosia] omrÄde... dette er det rette univers.

„I fantasiens hule derimod Ă„bner man for ‚dĂŠmonernes verden‛...”

Under meditationen mÄ mennesket besidde en slags bevidst intuition, sÄ denne kan fÞle at energi og ÄndedrÊt forenes i nektarens virkefelt; man mÄ fÞle at en varme udlÞses i forbindelse med at det Êgte lys, let som en tÄge, begynder at rÞre pÄ sig.

„I modsĂŠtning til vor mĂ„de at tĂŠnke pĂ„, sĂ„ har aboriginierne ingen ord eller begreber for noget der ligger mellem den arketypiske drĂžmmetids epoke og den faktiske fysiske verden. Der findes ingen ord eller betegnelser for fiktion, fantasi eller personlig indbildningskraft. Noget som ikke finder sted eller som ikke sanses er ganske enkelt lĂžgn. ”
( Voices of the First Day. Awakening in the Aboriginal Dreamtime by Robert Lawlor)

„Hvad der er her er andetsteds,
hvad der ikke er her er intetsteds. ”
(Visvasara Tantra)

SÄ hvad vil du helst? DrÞmme om alle tilvÊrelsens muligheder, eller leve i overensstemmelse med din energi og dit ÄndedrÊt? Hvis dine handlinger udspringer deraf, behÞver du ingen fantasier. Du vil kunne se hvad livet i virkeligheden har at byde pÄ!

Yoga, Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser og afspĂŠnding er del af processen

Den indre oplevelse forstÊrkes under indlÊringen af Kriya Yoga - og det kan give tydelige minder, indsigt og aha-oplevelser, men kan ogsÄ gÞre en bevidst om stemninger og tilstande som tidligere har vÊret mere eller mindre ubevidste.

Under kurset spiller, foruden selve Kriya Yogaen, mange forskellige ingredienser ind. En bestemt metode eller meditation sÊttes ind netop nÄr den behÞves, for at fange og frigÞre en tilstand, for at inspirere gennem oplevelse - og for at lede processen i den Þnskede retning. Det er hele sammenhÊngen, der er med til at holde koncentrationen pÄ sporet og bevidstheden vÄgen.

Derfor fortsĂŠtter vi, side om side med Kriya Yoga indlĂŠringen, med klasser i fysiske yogaĂžvelser (asana) og Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser. Det sikrer yderligere at energiens strĂžmme holdes rene og modvirker blokeringer, af fysisk, mental og psykisk karakter.

Meditativ sang eller dans en aften eller to om ugen er ikke blot et afbrÊk fra rutinerne, men er i sig selv med til at holde processen gÄende og sindet Äbent og modtageligt. I positiv forstand bliver du under dansen del af et fÊllesskab og ikke overladt til dig selv, med fantasier og bekymringer, og du opÞver evnen til at hengive dig.

I en kano kan en ukoncentreret og selvoptaget tilstand forÄrsage at du kÊntrer, sÄ der gÄr det heller ikke at glemme sig selv.

Ja selv en ridetur spiller ind. Det er ganske svÊrt at vÊre introvert nÄr du sidder pÄ en hest eller passer den. Hesten Þnsker, ja ligefrem krÊver, at du er til stede og giver kontakt medens du rider og er sammen med den. GÞr du det ikke, skal du nok blive gjort opmÊrksom pÄ det. Hvis du behandler et levende vÊsen som en maskine eller noget ufÞlsomt, nedvÊrdiger du det jo, og hvad glÊde har I begge af det?

Dette gÊlder i Þvrigt ogsÄ de mennesker du har med at gÞre. Det er godt for bÄde dem og dig selv hvis du vover at give en ordentlig kontakt - og ikke bare snakke dig fra det.

„Det viste sig at vĂŠre langt stĂŠrkere at arbejde inden for faste rammer, end nĂ„r jeg lod alting flyde. Rammen var: samme sted, og den daglige gennemgang af teknikkerne. Rammen giver fasthed, tryghed, grĂŠnser; sĂ„ min tvivl, forvirring, tĂžven eller angst ikke lĂŠngere kan forhindre mig i at handle.” (Synne)

Ashrambetingelser i ‚drivhuset‛ under kursusopholdet
DiĂŠten

I ashrammens beskyttede miljÞ bliver sindet ikke ophidset af unÞdvendige stimuli. Under indvielsen indebÊrer diÊten efter tarmskylningen og pÄ kurset som helhed, at du ikke indtager nogen stimulanser - hverken sort te, kaffe, chokolade, alkohol eller stÊrkere sager, som narkotika eller f.eks. lykkepiller. Det er bandlyst for at holde tilstanden under indlÊringen bÄde fÞlsom, klar og stabil, og for at gÞre nervesystemet stÊrkt og uafhÊngigt af stimuli.

I diÊten indgÄr heller ikke stÊrke krydderier. De kan, nÄr fÞlsomheden Þges, risikere at binde energien i tarm- eller maveregionen og derigennem pÄvirke humÞret og den psykiske tilstand. DiÊten mÄ altsÄ vÊre af en sÄdan art at hverken nervesystem eller mave kan blive irriteret.

Massemedier og miljĂž

At leve pÄ andre menneskers fantasier gennem et vanemÊssigt forbrug af nyheder og underholdning i medierne kan begrÊnse ens virkelyst og selvstÊndighed, og det skaber frygt. PÄ skÊrmen oplever du ikke at du kan gÞre noget ved dit eget liv, og du mister evnen til at vÊre dig selv.

I stedet for at identificere sig med mediernes bekymringer, kan man under et kursusophold tage ferie fra alt det, for at vĂŠre sammen med sig selv og andre levende mennesker.

Jeg kan sammenligne et ophold i HĂ„Ă„ med afspĂŠndingstanken, ‚pyramiden‛ som vi har pĂ„ kursusstedet. Den fungerer som en ‚sansehviler‛.

I en sÄdan pyramide er et 2.40 x 2.40m svÞmmebassin indbygget. Det er fyldt med ca 25 cm vand som har en saltoplÞsning som fÄr din krop til at flyde. Pyramiden er lydisoleret, og nÄr dÞren er lukket er det mÞrkt. Saltvandet har kroppens overfladetemperatur, og luften fornyes konstant pÄ en lydlÞs mÄde. Du udsÊttes altsÄ ikke for nogen pÄvirkninger eller variationer af temperatur eller luft, og saltvandet gÞr at du til en vis grad fÞler dig vÊgtlÞs.

NÄr du i cirka en times tid flyder helt stille i pyramiden og slet ikke udsÊttes for ydre pÄvirkninger, sÄ falder sindet til ro. NÄr sanserne fÄr hvile skabes der ingen nye tanker - og det, som allerede er i sindet, tÊnkes fÊrdigt. Dette svarer til den yogametode som kaldes pratyahara, og som bruges i afspÊndingen Yoga Nidra og i en del af Indre Stilhed. Bagefter befinder man sig i en tilstand af ro og klarhed.

Et sadhanakursus eller retreat i en ashram kan sammenlignes med den virkning som man opnÄr i pyramiden. Uden indflydelsen fra mediernes rastlÞse underholdning, telefoner og miljÞet derhjemme, giver man ikke blot sindet, men hele organismen en sÄdan ferie, at man fÄr ro til at gennemgÄ den indvielse og trÊning man er kommet for. Sindet kan nu fordÞje og gÞre sig fri af gamle ting og gÄ i dybden med indlÊringen. Og det er noget andet end at jage nyheder, bekymringer og underholdning, alle de kunstige oplevelser vi lader os bombardere af; et medieforbrug som binder os til en ganske snÊver del af bevidstheden.

Derfor er en af betingelserne for at lÊre den avancerede Kriya Yoga, at det sker under sÄ specielle forhold, som dem vi har skabt i HÄÄ.

Hvis man ville undervise i Kriya Yoga i en by sÄ har man f.eks. ingen garanti for at folk virkelig bruger de supplerende yogaprogrammer og en sidelÞbende Indre Stilhed meditation, som tilsammen holder krop og sind fri af blokeringer, indtil Kriya Yogaen begynder at virke. Tilstanden under indvielsen mÄ vÊre balanceret, ren og fin, bÄde mentalt og fysiskt. Det opnÄs gennem diÊten og de betingelser hvor man ikke bliver fristet til at indtage andet end diÊten. I byen udsÊttes man for alle mulige slags stimuli og pÄvirkninger.

Der findes eksempler pÄ at en sÄdan undervisning har fundet sted i europÊiske storbyer. Dette, som jeg har hÞrt om pÄ anden hÄnd, skulle have givet dÄrlige og uÞnskede resultater.

Ritualet er ikke en flugt bort fra noget, men en sĂžgen mod det oprindelige, en genetablering af kontakten til den indre kilde, til det spontane og evnen til at vĂŠre.

Medens processen foregÄr, krÊver den, som den spÊde plante der skal vokse sig stÊrk, et beskyttende drivhus. Ikke en hvilken som helst institution, men en ashram der er indrettet til dette sÊrlige formÄl, og i overensstemmelse med dette:

FĂžrst er der TAO, det naturlige, det spontane og uforstilte.
„ NĂ„r Tao mistes opstĂ„r hellighed.
NÄr hellighed mistes opstÄr retfÊrdighed.
NÄr retfÊrdighed mistes opstÄr godgÞrenhed.
NÄr godgÞrenhed mistes opstÄr formalisme.
NÄr formalisme mistes opstÄr kaos.

Derfor opgiv hellighed,
lad retfĂŠrdighed fare
og de titusinde familier
vil leve i fred og lykke ”
(Tao te King af Lao Tze)

Tantra

Tantra tager udgangspunkt i det sunde og oprindelige.

Al for megen tÊnkning her pÄ jorden tager udgangspunkt i det syge menneske og i det lidende og ulykkelige menneske.

Det gĂŠlder indenfor medicin, hvor patienten ofte holdes i en underordnet og uselvstĂŠndig rolle, som krĂŠver omsorg. Man har ikke noget at skulle have sagt overfor lĂŠgens alvidenhed om ens egen tilstand, og man lĂŠrer ikke at deltage aktivt i den helbredende proces.

Indenfor psykoanalyse, i forskellige former for ‚healing‛, kunst, filosofi, religion, ja endog i visse retninger i yogaen betragtes mennesket som grundléggende lidende.

Billede fra Mithila.

Derved skabes og fastholdes en falsk identitet for os mennesker, et vrangbillede af vor sande natur. NÄr vi skal helbredes, bliver arbejdet derfor, som nÄr man i politik har et dÄrligt lovkompleks man hele tiden lapper pÄ - et lovkompleks som hÊvder at alle mennesker er forbrydere til det modsatte er bevist.

Menneskets inderste vÊsen er friskt, raskt, sundt og strÄlende. Det er en sÄdan opfattelse af os selv, som mÄ danne udgangspunkt for enhver hjÊlp vi giver hinanden eller den enkelte giver sig selv. NÄr vi af og til glemmer os selv og hÊnger fast i en falsk identitet, sÄ behÞver vi blot at indse vor sande natur for at komme videre - ogsÄ selv om det sommetider er lettere sagt end gjort.

Ægte indvielse (og dermed den helbredelse, som ofte fþlger med som en bieffekt) giver dig en oplevelse, hvor du ser dig selv som du egentlig er - du vender tilbage til dig selv.

Det er her lÊreren mÄ kunne tage dig igennem den krise, det er, at skulle give slip pÄ falske og selvfornedrende forestillinger - og gennem oplevelse og indsigt vise dig at tilstande ikke er vedvarende og altafgÞrende. Du lÊrer hvordan du undgÄr at miste dig selv, i det du ikke er.

Tantras metoder og den viden du modtager kan bruges til at kalde det menneske frem i dig som gÄr livet i mÞde og er stÊrkt nok til at vÊre tro mod sin egen natur.

Jeg opdagede hvad det vil sige at vÊre levende ved at vÊre det, ikke ved at leve pÄ drÞmme og idealer. Metoderne hjalp mig, og jeg fjernede de mange variationer af undskyldninger og angst, som jeg havde bygget op omkring mig, hindringer som stod i vejen for at jeg kunne vÊre den jeg egentlig er - og dermed vÊre noget for andre.

„Kriya Yoga er en ritus, en ceremoni, en metode, en sadhana. Det er en metode til at forfine ens krĂŠfter, sĂ„ den individuelle bevidsthed kan trĂŠnge igennem til dybet af ens natur.” (Swami Satyananda)

Tantra er mere end sexuelle ritualer

Der findes tantriske ritualer, som med alle deres elementer kan vare en hel dag og en nat, ja endog lÊngere. De bedst kendte er de sexuelle. Kriya Yoga har en struktur som kan ligne det seksuelle ritual i forlÞb og opbygning, men er mere dybtgÄende og med en vedvarende virkning. Det krÊver sin forberedelse, sin opvarmning, og under selve forlÞbet sine forskellige kriya - nogle sikrer en harmonisk proces, andre finstemmer sindet, eller renser energien og styrker opmÊrksomheden, og det hele kulminerer til slut i de dybe kriyaer, de allerfineste meditationer.

„Mens Ă„ndedrĂŠttet skifter fra ned til op, og igen mens Ă„ndedrĂŠttet vender fra op til ned - under begge disse skift, indse.”

„Eller nĂ„r Ă„ndedrĂŠttet er helt oppe og har stoppet af sig selv, eller helt nede og stoppet - i en sĂ„dan universel pause forsvinder ens lille selv.”

(Vigyana Bhairava Tantra)

I slutningen af tresserne da Paramahansa Satyananda selv underviste i den store tantriske Kriya Yoga, blev det hele gennemfÞrt som én lang indvielse. Resultatet var at vi lÊrte et tantrisk ritual, der bestod af mere end tyve kriyaer. Hemmeligheden ved at lÊre og praktisere kriyaerne pÄ denne mÄde er mere end blot en indlÊring af nogle Þvelser, det er transformerende og energigivende.

Vi bevĂŠgede os gennem alle vore dimensioner, fra det fysiske, over det mentale, emotionelle, energimĂŠssige (med pranaens eller livsenergiens strĂžmme), det psykiske (bl.a. med chakraerne), det astrale, det kausale til den rene bevidsthed.

Selve indvielsen i Kriya Yoga, foruden den forberedelse som finder sted umiddelbart fÞr, bÞr vare mindst 21 dage. Derfor mÄ det hele, opvarmning, indvielse og et par dage til at komme ud af tavsheden i slutningen, sammenlagt vare mindst en mÄned. LÊs om cykler og Sadhana i Bindu 28.

Kortere kan det ikke gÞres! Men gerne lÊngere. Jo lÊngere tid man har til indlÊringen af Kriya Yoga, jo dybere kan man gÄ, jo mere kan man opdage om sig selv og de muligheder der findes i Kriya Yogaen, jo stÞrre indre renselse kan man opnÄ. PÄ det Ärlige tremÄnederskursus udgÞr selve Kriya Yoga indvielsen mindst 33 dage, og den sker efter en fem ugers opvarmnings- og forberedelsesperiode og den efterfÞlges af 3 uger til at fordÞje det hele - og til yderligere fordybelse og undersÞgelse af andre metoder, som man pÄ det tidspunkt er klar til at fÄ et udbytte af.

Det andet af de kriyakurser jeg underviser pÄ varer en mÄned. Det krÊver derfor mindst ét kursus inden, hvor aspiranten bliver forberedt med yoga og meditation, Indre Stilheds syv trin og Ajapa Japas ni trin, metoder som han eller hun sÄ bruger derhjemme i en periode inden indvielsen i Kriya Yoga.

Den lÊrer som ikke har tid til at tage den sÄ meget med ro, at tingene kan fÄ lov til at lejre sig og opleves i et sammenhÊngende forlÞb og ikke opdelt i flere korte perioder, burde, alene af den grund, afholde sig fra at undervise i Kriya Yoga.

En elev i New Zealand viste mig tydeligt, hvad der kan ske nÄr en lÊrer, der ikke har et ordentligt forhold til Kriya Yoga, underviser i den. Vedkommende lÊrer mÄ have haft en eller anden rÊkkefÞlge at gÄ ud fra, og har sÄ formelt besluttet sig til at lÊre den elev jeg havde pÄ et kursus de 10 fÞrste kriyaer pÄ listen. Det resulterede i at Tadan Kriya, som var den sidste pÄ denne tilfÊldige liste, kom til at afslutte forlÞbet. Og sÄ kommer han og siger til mig, at han fÞler sig rastlÞs eller urolig i kroppen, nÄr han laver det omtalte program. Det er klart for enhver der kender til dette at man ikke kan afslutte med Tadan Kriya. Tadan mÄ fÞlges af kriyaer der forfiner den relativt grove, men tilsigtede virkning som den har, og derefter af meditative kriyaer, der integrerer og harmoniserer den forÞgede energi.

Det er grundlÊggende vigtigt at indvielsen bestÄr af alle kriyaerne bÄde de grove, de mellemste og de fine, sÄ eleven ikke bliver sendt hjem med en ufuldstÊndig erfaring af et forlÞb og hver gang kan afslutte det pÄ en harmonisk mÄde.

En indvielsesproces mÄ nÄ lÊngere end hÊmninger, begrÊnsninger og vaner

En proces i tantrisk betydning er en cyklus som har en begyndelse, et forlĂžb som udvikles og ĂŠndres, og en slutning - det er noget du gennem lever.

Under indvielsen skal forlÞbet bringe aspiranten videre end der hvor denne er nÄr forlÞbet begynder. Hvis man ikke nÄr ud over tidligere begrÊnsninger, sÄ er det ingen indvielse. Vi ser det af navnet Kriya, som i denne sammenhÊng ikke blot betyder handling, altsÄ en beslutning der fÞres ud i livet, men en dynamik - en proces, hvor noget sker - en transformation af forestillinger og tilstande.

Kriya Yoga forlĂžbet er en sĂ„dan tantrisk proces: hver meditations-metode, hver kriya den indeholder spiller en rolle og de forskellige kriyaer supplerer hinanden, ligesom for Ăžvrigt alt andet der sker pĂ„ kurset. Hver del af forlĂžbet forbereder for den nĂŠste, og Ă„bner dĂžren til at gĂ„ lĂŠngere. PĂ„ den mĂ„de bygges en fĂžlsomhed og evne til at gĂ„ i dybden gradvist op, sĂ„ du kan opfatte og bruge de finere ‚nĂžgler‛ til dit vĂŠsens dimensioner i slutningen af forlĂžbet.

Processen virker ikke blot gennem de Þvelser man gÞr, men ogsÄ ved at man gÞr noget andet end man plejer - at man ikke fÞlger de vaner og rutiner og tankemÞnstre om hvad som er muligt og ikke muligt.

Netop det, at man slipper det der tynger og spÊrrer for udsynet, er mÄske det vigtigste ved indvielsen.

Men ingen kan tvinge en. Jo, processen hjÊlper en, med alt hvad den indeholder af metoder, ikke mindst kriyaerne, lÊrerens erfaring og de medvirkendes indstilling. Man mÄ altsÄ selv vÊre Äben for mulighederne og bruge dem, og det lykkes de fleste med.

Grotowski

Lad mig komme med et eksempel fra en helt anden sammenhĂŠng:

Da jeg var i tyverne, beskĂŠftigede jeg mig med teater af forskellig slags.

Gennem pantomimen fik jeg et uhÞjtideligt, robust og praktisk forhold til de klassiske yogastillinger (hovedstand, skulderstand, plov osv), sÄdan som de har vÊret brugt af kunstnere i den kinesiske og indiske tradition.

Siden sÞgte jeg videre, bÄde med det yogaen kunne give mig og indenfor teatret.

Mit mÞde med et par ÞsteuropÊiske teaterfolk lÊrte mig, hvordan et forlÞb kan bÊre en lÊngere end det man forventer af sig selv. Det var polakken Jerzy Grotowski og hans assistent og dengang ledende skuespiller tjekken Ryszard Cieslak. (Se ogsÄ bogen Towards a Poor Theater af Grotowski, Odin Teatrets Forlag, 1968, med forord af Peter Brook).

Grotowski og hans trup var blevet inviteret til Danmark af Studenterscenen, hvor jeg var aktiv, og af Odinteatret, som i dag er verdenskendt for sine helt specielle forestillinger og sin mÄde at trÊne skuespilleren pÄ. Odinteatret blev grundlagt af italieneren Iugenio Barba, oprindelig elev af Grotowski, og fik til huse i Holstebro i Danmark.

TrÊningen, som Grotowski og Cieslak udsatte os for, kunne typisk begynde med en blid opvarmning, hvor vi fulgte Cieslak og lavede alle Þvelser og improvisationer i et forlÞb. Han begyndte med bÄde statiske Þvelser og dynamiske forlÞb, som vi let kunne efterligne. Det hele udviklede sig snart til stadig mere krÊvende bevÊgelser og kropslige udtryk.

ForlÞbet gik ogsÄ op i tempo, sÄ der var ikke tid til at tÊnke pÄ egne begrÊnsninger. Enten fulgte man med og udfÞrte mere og mere fantastiske Þvelser, eller ogsÄ hoppede man af. Ingen af deltagerne havde nogen mulighed for at hÊmme forlÞbet for de andre, hverken ved at holde igen eller begynde at teoretisere!

De som lykkedes - og dermed mener jeg ikke bare at vi kunne fÞlge Cieslak med de fysiske Þvelser, hvoraf nogle var yogastillinger, men ogsÄ i stÊrke konfrontationer med blottede fÞlelser at stÄ ansigt til ansigt med ham - nÄede i slutningen af forlÞbet frem til Êgte, dybe og uhÊmmede udtryk, og pÄ det fysiske plan f.eks. til tigerspring - og her var ikke tale om folk som i forvejen var trÊnede som gymnaster eller akrobater, men om almindelige skuespillere, instruktÞrer og andet teaterfolk.

Det at vi satte os ud over begrĂŠnsninger - uanset hvor langt den enkelte kunne fĂžlge Cieslak i forlĂžbet - gav os alle en forlĂžsende erfaring som jeg i hvertfald har haft glĂŠde af senere. MĂždet med Grotowski og Cieslak blev til en indvielse som viste mig at det kan lade sig gĂžre at sprĂŠnge rammer uanset om det er ens egne eller andres forestillinger som sĂŠtter dem.

Vi har gjort det fra tidernes morgen

I den dans, som indgÄr i naturfolkenes ritualer og indvielser, finder vi det samme mÞnster som hos Grotowski.

OgsÄ her varmer man op, fÞrst med langsomme rytmer og bevÊgelser - og siden nÄr dansen et hÞjdepunkt hvor man opnÄr en utrÊttelighed og alting gÄr hurtigere og hurtigere.

Kroppen frigÞres og overtager styringen sÄ sindet mÄ glemme alle Þnsker om prÊstation og skÞnhed. Det er her at deltageren oplever den bevidsthedstilstand, som er nÞdvendig for at modtage indvielsen, og udvide den opfattelse af virkeligheden som vedkommende hidtil har haft.

„VĂŠr rede, vĂŠr rede at skifte vej. Vi er vore handlinger. Livet lader dig vĂŠlge og forklare hvad som er hvad. GĂ„ bort fra os Esu, forsvind din skĂŠlm. ” lyder sangen under dansen. (Birgit Åkesson KĂ€llvattnets Mask, om dans i Afrika).
Esu forvirrer, er vore fejltagelser, men ogsÄ den som gÞr at vi bliver bevidste og kan slippe dem.

Hos naturfolkene finder der en indvielse sted flere gange i lÞbet af livet, fÞrst i overgangen fra barn til voksen, sÄ mellem ungdom og modenhed, og siden, midt i livet, og i slutningen, mod en stadig stÞrre viden. Hvert livsafsnit behÞver sine introduktioner og frigÞrelse af gamle begrÊnsninger.

Processen i det tantriske ritual

Nuvel, yogaen og de forskellige tantriske ritualer, beskÊftiger sig mÄske ikke med tigerspring, men formÄlet er det samme - at fÄ mennesket til at vÊre sig selv - bag al forstillelse og selvbedrag, bag alle komplekser som binder os til sygdom og lidelse.

„Vi fjerner det fra skuespilleren, som fastlĂ„ser ham, men vi lĂŠrer ham ikke at skabe - for eksempel hvordan man spiller Hamlet, hvad en tragisk gestus bestĂ„r i, hvordan man opfĂžrer en farce - for det er netop i dette ‚hvordan‛ at frĂžet til de banaliteter og klicheer plantes, som lader hĂ„nt om den skabende proces. ”
(Jerzy Grotowski, Towards a Poor Theatre)

I tantra ‚lĂŠrer‛ du ikke at opfĂžre dig ordentligt, som sĂ„ mange ‚hellige‛ yogier (ja, undskyld ironien) krĂŠver af sine tilhĂŠngere. Det mĂ„ du selv tage ansvar for. Men du finder ind til din egen evne til at forme dit liv pĂ„ en selvstĂŠndig og moden mĂ„de.

Kriya Yoga er nok den mest gennemgribende af alle de tantriske processer, men det er som med flere af de andre avancerede ritualer, tilsyneladende er de ikke for alle og enhver, ligesom alle og enhver ikke skal undervise i det, kun dem som kan og vil leve op til betingelserne for Kriya Yoga diksha, for indvielsen i Kriya Yoga.

At slippe det der stÄr i vejen

At opgive en involveret tilstand, er at dĂž - og blive genfĂždt, friere end fĂžr.

NÄr en dreng skulle indvies hos Aboriginierne i Australien skete det i en sikker forvisning om at han virkelig skulle dÞ og genfÞdes under ritualet. Hele ritualet er opbygget pÄ en sÄdan mÄde at den endnu uindviede ikke forventer andet. Hele stammen (de allerede indviede) spiller med i dette skuespil, for at bevare illusionen eller spÊndingen og derved intensiteten i oplevelsen, som viser sig at vÊre en utrolig effektiv mÄde at bibringes ny viden pÄ.

Indvielse i forskellige livsafsnit kan ogsÄ i al hemmelighed ske hos os. Det er som om livet selv hjÊlper med, pludselig stÄr vi overfor muligheden at mÞde de udfordringer og fÄ de oplevelser vi behÞver, eller vi fÄr mulighed for at mÞde den eller de personer som kan hjÊlpe os videre.

„Stop ikke nĂ„r en smerte dukker op, men bliv ved til du har gennemlevet eller overvundet den.” (Ramamurti Mishra)

At slippe en spÊnding eller en involveret tilstand er sommetider som at gÄ op ad en stejl bakke, man vil ikke og Þnsker sig alle mulige andre steder hen. NÄr man sÄ kommer over toppen, og det atter gÄr ned ad bakke, undrer man sig: var det det hele?

En forelĂžbig konklusion

En cyklus mÄ fuldbyrdes, forlÞbet gennemleves og helheden opleves, de grundlÊggende hÊmninger som isolerer og skygger for horisonten slippes.

„I har nu gennemlevet det meste af et kursus. I er gĂ„et hele vejen. I har deltaget i renselsesprocesserne, I har trĂŠnet de fysiske Ăžvelser, oplevet og lĂŠrt hele cyklen af kriyaer i Kriya Yogaen, sammen med de forskellige andre meditationer og processer, og alt sammen har det udgjort en helhed, et samspil.

Denne helhed har givet jer en stabil virkning og en renselse, som ikke kun er fysisk. NÄr I kommer hjem med resultatet af denne renselse, og forhÄbentlig med en indsigt, og ser det pÄ baggrund af dagliglivet sÄ vil I opleve en forskel i forhold til den tilstand I var i, inden I kom pÄ kurset.

I fornemmer at det I nu har, bÄde af virkninger og redskaber, er hÄndgribeligt og I ved ogsÄ at I ikke har vÊret her for at forvilde jer ind i uvirkelige tilstande eller drÞmme om fjerne idealer, ej heller har I vÊret her for at lÊre at tilbede nogen. Nej, der har ikke vÊret muligheder for den slags udflugter eller fejltagelser. Det har betingelserne, vejledningen og sammensÊtningen af aktiviteter, Þvelser og meditationer sÞrget for. Vel at mÊrke fordi I selv var indstillede pÄ det og aktivt har deltaget i det hele.

I har nu en forstÄelse for hvad en indvielse vil sige - og kan se, hvad det indebÊrer hvis man ikke fÄr mulighed for at kunne gennemleve en komplet proces, men bliver stÄende pÄ halvvejen. Det ville vÊre som den troldmandens lÊrling der ikke selv er gÄet hele vejen eller som ikke formÄr at bibringe nogen anden den komplette erfaring. Uden at gÄ hele vejen i forlÞbet, er det ikke sikkert at vi ville have kunnet rive de illusioner, som fascinerer og involverer os, op med rode, og i sÄ fald ville der stadig have vÊret plads til fejltagelser.

I har nu den sikkerhed at I kan bruge dette bagefter - det er det som I er i gang med at opdage i disse sidste uger af kurset. Og uden denne indsigt, hvor ville overblikket og motivationen vére blevet af - det ville da vére let at blive involveret igen og miste den klarhed som I er ved at stabilisere


Med alle de teknikker og vilkÄr som I har haft til rÄdighed her pÄ kurset, og det, at I har fulgt de betingelser der bl.a. er knyttet til tavsheden, har gjort at I ikke har kunnet hypnotisere jer selv ind i noget andet. Hver for sig, er I forblevet det I er - jer selv - pÄ en gang uafhÊngige og del af vor fÊlles virkelighed.

NÄr vi mister vore rÞdder og forbindelsen til traditionen, bÄde i vor egen kultur og med hensyn til de metoder vi benytter os af, sÄ famler vi i blinde. Vi bliver til forbrugere og opfindere. Vi tror at vi kan kÞbe os til alting, nÞjes med at "studere" det, af nysgerrighed og uden engagement. Vi forventer at fÄ det byttet eller lavet om hvis vi ikke forstÄr det eller synes om det. Alt bliver forvrÊnget pÄ den mÄde. Psyken og naturen bliver Þdelagt. Det kan man ikke gÞre med livet - og da slet ikke med dets dybere sider.

Processen i den komplette indvielsescyklus har beskyttet jer. Den har vist hvordan I, uanset hvilke ydre betingelser I mÄtte komme ud for i fremtiden, kan forblive i kontakt med jer selv og i balance. SÄdan er det i alle indvielsesritualer overalt pÄ kloden, i hvert fald hvor det drejer sig om Êndrede bevidsthedstilstande, og det sker jo isÊr hos naturfolkene og i den oprindelige Tantratradition.

Man bliver indviet for at kunne leve med en stþrre viden og bevidsthed i det livstrin som fþlger.”

(Fra en snak i slutningen af et 3-mÄnederskursus pÄ HÄÄ kursuscenter).

Om Tat Sat

FortsĂŠttes i et senere nummer. Denne artikel er den femte i serien om Kriya Yoga. Kriya Yoga I kan man lĂŠse i Bindu nr. 20; Kriya Yoga II i nr. 21; Kriya Yoga III i nr. 23; Kriya Yoga IV i nr. 28; og denne, den forelĂžbig seneste, Kriya Yoga V i dette nummer, nr. 30.

Andre tekster om Kriya Yoga finder du under 3-mÄnederskurset og Kriya Yoga kurset, samt i fÞlgende artikler om pilotstudier og forskning af Kriya Yoga: KortlÊgning af hjernens aktivitet efter Kriya Yoga og Varige og dybdegÄende virkninger

Billederne er fra Mithila, i det Þstlige Bihar i Indien, hvor isÊr kvinderne dekorerer husvÊggene. Billederne er dog ingen overfladisk pynt, men udspringer af folkekunstens stÊrke primitive kilde, hvor ogsÄ, i gammel tid, de tantriske yantra har deres oprindelse. Under et kaldes denne kunst Madhubani efter en by i omrÄdet. Tegningen, "tigerspringet," har Sohan Qadri gjort til denne artikel. Fotografierne af Swami Satyananda i 1969 er taget af Swami Janakananda. Fotografierne fra 3-mÄnederskurset 2007 er taget af Turiya. Aboriginal billedet fra Australien er gjort af Joanne Nangala.