Skandinavisk Yoga og Meditationsskole

• Tidsskriftet Bindu
  • Om Bindu
• Alle numre af Bindu
  • Bindu 14
    • Et godt helbred er bedre end rigdom...
    • Du mĂ„ lade dig sluge helt... med Sohan Qadri
    • En anden form for tilvĂŠrelse?!
    • For- og bagside
  • Bindu 17
    • Forestillinger om yoga og perspektiver. Leder af Swami Janakananda
    • At sidde nĂŠr sin skygge − Oplevelsen, og om at undgĂ„ det som hindrer den − af Swami Janakananda
    • Yogini − af Sohan Qadri − om synet pĂ„ kvinden, fra Indiens tantriske tradition
    • Skyggen, et eventyr af H.C. Andersen
    • Klods-Hans et eventyr af H.C. Andersen
    • Dynamisk Yoga for vesten
    • For- og bagside
  • Bindu 18
    • At vente pĂ„ noget der skal briste
    • Den hemmelige musik
    • Fra 'Glasperlespillet'
    • Et spĂžrgsmĂ„l om smag
    • To Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser
    • Den gamle trommeslager
    • Falder du i eller falder du ikke i?
    • Musik ved nattetide
    • De fem svĂžb
    • Nada Yoga
    • Bhairava Raga og Bhairavi Ragini
    • Meditativ lyttemĂ„de
    • VĂ€inĂ€möinens spil
    • For- og bagside
  • Bindu 19
    • Leder
    • Om evnen til at opleve
    • Yoga
    • Hovedstand
    • NĂŠseskylning
    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter
    • For- og bagside
  • Bindu 20
    • Leder
    • Yoga og den finere energi
    • Energiens Kilde – en meditation fra den tantriske Kriya Yoga
    • Kriya Yoga I – En bro mellem den indre og den ydre verden
    • LĂŠserbrev
    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter – for yoga og meditation
    • For- og bagside
  • Bindu 21
    • Leder
    • Psykisk energi
    • Ploven
    • Pyramiden og Pratyahara
    • Kriya Yoga II - til dybet af din natur
    • Varige og dybdegĂ„ende virkninger
    • Namo Narayan – lidt om Swami Satyananda
    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter
    • For- og bagside
  • Bindu 22
    • Leder
    • Man kan ikke hive i grĂŠs for at fĂ„ det til at gro
    • Skumringstimen
    • Skulderstand
    • Yoga
    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter
    • For- og bagside
  • Bindu 23
    • Leder
    • Gravidyoga
    • Kriya Yoga III – tid til at lĂŠre... tid til indsigt... tid til at undervise...
    • Savasana
    • Maleri af Sohan Qadri
    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter
    • For- og bagside
  • Bindu 24
    • Leder
    • Tarmskylning
    • Harmoni mellem opleveren og det oplevede, om meditation, Antar Mauna (Indre Stilhed)
    • Lotusstillingen
    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter
    • For- og bagside
  • Bindu 25
    • InstruktĂžr eller vejleder?
    • Yoga for ryggen
    • Erfaring og viden:
      1. del - Fuldtids trĂŠning
    • Erfaring og viden:
      2. del - et modul
    • Erfaring og viden:
      3. del - Uddannelse med kvalitet?
    • Kabir
    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter
    • For- og bagside
  • Bindu 26
    • Leder
    • Om lyd og form
    • Humlebien
    • Vibrationer skaber former...
    • Nada Yoga
    • PĂ„ bĂžlgelĂŠngde med sig selv
    • Aftener med sang og dans
    • Musikanmeldelse
    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter
    • For- og bagside
  • Bindu 27
    • Leder
    • Meditativ DybdeafspĂŠnding
    • Den afspĂŠndte tilstand og videnskaben
    • Billeder af hjernens aktivitet under Yoga Nidra
    • Tantra og Yoga Nidra – om viden og metoder i Tantra, som gĂžr Yoga Nidra sĂ„ enestĂ„ende effektiv
    • Hvad de dog bruger det til

    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter
    • For- og bagside
  • Bindu 28
    • Leder
    • Man vil jo helst at folk fĂ„r det bedste
    • Yoga for musearme
    • Yoga toolkit for computer brugere
    • KortlĂŠgning af hjernens aktivitet efter Kriya Yoga
    • Kriya Yoga IV - Om Sadhana, om cykler i helbredelse og indlĂŠring og om at holde tavshed under indvielsen i Kriya Yoga
    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter
    • For- og bagside
  • Bindu 29
    • Leder
    • Jeg stĂ„r pĂ„ hovedet for mit helbred
    • Hvorfor holde vejret?
    • Rigelig med ilt under Nadi Shodana
    • TrĂŠk vejret gennem nĂŠsen!
    • Nadi Shodanas indflydelse pĂ„ hjernen
    • PĂ„ vej mod en stĂžrre bevidsthed – omkring en tekst af Swami Satyananda: Yogiens Kronologi
    • Swami Janakananda
    • Han-shan
    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter
    • For- og bagside
  • Bindu 30
    • Leder
    • Det meste stress skaber vi selv...
    • Kriya Yoga V – Drivhuset, processen og ritualet – indvielse i videregĂ„ende Kriya Yoga
    • HĂ„Ă„ Internationale Kursuscenter i SmĂ„land
    • For- og bagside
• Kort introduktion til yoga og meditation
  • Meditation og yoga
  • NĂŠseskylning med mere
  • Yogastillinger
  • Yogaens Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser
  • Mudra – energiens form – en yoga proces
  • Afslappet konfrontation
  • AfspĂŠnding i yoga
  • Koncentration
  • Meditation
• Andre artikler
  • Odysseus
• Brochurer

• Startsiden
• Artikler
• Alle numre af Bindu
• Bindu 29
• Leder

Artikel fra Bindu nr. 29

Kald det dog noget andet!

Yogierne vender sig i deres grave

Leder af Swami Janakananda

„Det er ikke yoga jeg underviser i, men jeg kalder det bare for yoga, sĂ„ kommer der flere mennesker,“ sagde en gymnastiklĂŠrer i en dansk by.

I stĂžrre skala er noget lignende sket fĂžrst pĂ„ gym i USA og nu ogsĂ„ i Europa, hvor et par „yoga“-retninger er dukket op.

Typisk for disse retninger er at de begrĂŠnser sig til nogle fysiske Ăžvelser, som udfĂžres pĂ„ en ekstrem hurtig eller anstrengende mĂ„de - en mĂ„de der aldrig var en del af yogatraditionen. I den egentlige yoga holder man kroppen sund og spĂŠndstig og sindet friskt – uden at lade sig dominere af det fysiske eller det mentale.

Øvelserne, eller mĂ„den man udfĂžrer Ăžvelserne pĂ„, hos disse nye retninger giver mĂ„ske nok et kortvarig kick. Men det drejer sig om en amputeret yoga, hvor dybdevirkningerne udebliver. Her finder man heller ikke de finere Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser eller de dybe afspĂŠndinger – for slet ikke at tale om meditation - og derfor heller ikke disse metoders virkninger, som balance og overblik.

En deltager fortĂŠller at man undgĂ„r at spĂŠnde af mellem Ăžvelserne i den hektiske aktivitet som udgĂžr en omgang „yoga“ – „for ikke at miste koncentrationen!“ Jamen, sĂ„ mangler man da at opĂžve en vĂŠsentlig evne. Det er jo ikke kun medens man er i gang med Ăžvelserne at koncentrationen skal vĂŠre tilstede og ogsĂ„ gerne vokse. Og hvis man bliver „ kold“ mellem Ăžvelserne, eller „keder sig“, ja sĂ„ bĂžr man opsĂžge en skole med bedre faciliteter og lĂŠrere med en ordentlig uddannelse.

I den rigtige yoga har man, ud over det velbefindende man gÄr hjem med, en fremadskridende virkning, som bygges op ved lÊngere tids brug.

Genmanipuleret yoga

I vor skole er der noget vi kalder ukrudt i undervisningen. Det er nÄr de instruktioner, vi giver som lÊrere, pludseligt eller gradvist glider vÊk fra det oprinde­lige. Det kan ske bevidst eller ubevidst. Man fÄr ideer, man begynder at Êndre pÄ udfÞrelsen af stillingerne, ÄndedrÊtsÞvelserne, koncentrationsteknikkerne, afspÊndingerne eller meditationerne.

NĂ„r vi opdager at ukrudt har sneget sig ind, ser vi det i lyset af det vi har lĂŠrt fra traditionen, og isĂŠr fra Swami Sivananda og Swami Satyananda. En yoga som i mundtlig overlevering gĂ„r tusinder af Ă„r tilbage i tiden og som ogsĂ„ er udtrykt i de klassiske skrifter Gheranda Samhita, Hatha Yoga Pradipika (begge mellem 500 og 600 Ă„r gamle) og Yoga Sutra (formodentlig 2300 Ă„r). Det er denne yogatradition der ligger til grund for en stor del af den medicinske forskning, der er foretaget pĂ„ yoga i det 20. Ă„rhundrede. (Med hensyn til Yoga Sutra, tager dog en af „yoga“ retningerne bl.a. med deres navn dette skrift til indtĂŠgt pĂ„ en fuldstĂŠndig fordrejet mĂ„de).

Hvis vi kommer for skade at manipulere med yogaens „gener“, struktur eller opbygning, sĂ„ spĂžrger vi os selv, om vi nu ogsĂ„ forbedrer en fleretusindĂ„rig erfaring. Et materiale som vi ogsĂ„ selv, som individer og som lĂŠrere, har gen­nem­prÞ­vet pĂ„ alle mĂ„der, og hvormed vi har opnĂ„et de virkninger som yogaen tilsigter.

Kan yogaen gÞres lettere? Knapt. Hvis du fÞlger et harmonisk undervisnings-forlÞb uden travlhed, sÄ er Þvelserne hele tiden lette nok, da man gÄr gradvist frem. Yogaen har sin egen stil i udfÞrelsen, sit eget temperament og sin egen rytme, som bÄde sigter mod stÞrre overskud og fordybelse, og det er det der gÞr den virkningsfuld.

En kultur uden rĂždder...

Den vestlige kultur i dag er i store dele uden visdom. Den lider af en dÄrskab, der opdrager individet til uselvstÊndighed og gÞr alt for at forfÞre isÊr bÞrn og unge, og gÞre dem til forbrugere.

Enhver kultur vil fÞr eller siden gÄ i oplÞsning, det viser historien, men vor sÄkaldte civilisation kan risikere at destruere sig selv fÞr tiden. RastlÞshed, overfladiskhed og jagten pÄ smarte eller forsimplede metoder dominerer tidens Änd - og det er vel ikke lige netop det man sÞger i yogaen.

Kulturen eller rettere den mangel pÄ kulturel tradition som tit kommer til udtryk, f.eks. i USA, affÞder desvÊrre en bedreviden og respektlÞshed overfor den viden som er opnÄet i generationer. At vi har en fÊlles menneskelig arv her pÄ jorden vides ikke.

Man har ikke tid til at gÄ i dybden og opdage hvad yogaen egentlig kan og er. Uvidenhed parret med en overdrevet fascination af akrobatik og aerobics-lignende Þvelser, fÄr folk til at tro at man kan gÞre yogaen bedre. ForstÄr man ikke at selvindsigten, roen og det at hvile i sig selv er noget tidlÞst, at det allerede er opnÄet af dem der gik forud og at man kan lÊre af dem? Eller gÞr man sig klog og laver egne betingelser? Ja, sÄ ender man med at gÄ rundt i sine illusioners og forventningers cirkler.

„TusindĂ„rig erfaring!?“ – „NĂ„h hvad sĂ„!” ”Den er vel blevet lidt gammeldags og stĂžvet, vi pepper den op og sĂŠlger den under samme navn!”

Det der her sker med yoga, skete for en femten tyve Är siden med begrebet Chakra, der ogsÄ blev taget ud af den oprindelige yoga med dens erfaring, Þvelser og vejledning og sluppet lÞs af folk, der foregiver at besidde en dybere viden, men hvor det meste er baseret pÄ deres fantasi og forestillinger.

Om at trĂŠkke vejret

Yogaen er sĂ„ velfunderet i den prĂŠcise mĂ„de de forskellige Ăžvelser virker pĂ„, at man mĂ„ undre sig over det kendskab de som har „opfundet“ yogaen har haft til mennesket. Det gĂŠlder ikke mindst vejrtrĂŠkningen under Ăžvelserne. Alligevel har nogle forsĂžgt at „forbedre“ yogaen ogsĂ„ pĂ„ dette omrĂ„de. For eksempel ved at foreslĂ„ at man skal Ă„nde gennem munden i stedet for gennem nĂŠsen i visse Ăžvelser. Dette turde vĂŠre tilbagevist med de undersĂžgelser man har gjort pĂ„ Karolinska Sjukhuset i Stockholm (se side 9). OgsĂ„ m.h.t. yogaens Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser er det bedre at holde sig til den oprindelige vejledning, sĂ„ man sikrer en stabil rensning, fordeling og styrkelse af energien. I dette nr. af Bindu har vi valgt at fortĂŠlle om nogle af de mere grundlĂŠggende virkninger af yogaens Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser, set med videnskabens og yogiens Ăžjne.

Vist smitter yogaen af

Fra tid til anden har man ladet sig pÄvirke af yogaen og taget dens Þvelser ind i andre sammenhÊnge. Det er selvfÞlgelig positivt. Et eksempel pÄ dette er skulderstand som man bruger eller brugte, i hvert fald i min skoletid, i gymnastiktimerne. Og her kan man sige det er godt at denne stilling bliver udfÞrt temmelig kortvarigt sammen med andre gymnastikÞvelser, og ikke som i yoga hvor man stÄr helt stille i den gennem lÊngere tid. Det er nemlig en af de fÄ yogaÞvelser som bÞrn ikke skal lave (pÄ yoga manér) fÞr deres kirtler er fÊrdigudviklede.

Et nyere og knapt sÄ vellykket eksempel er det man kalder stretching, hvor man godt nok strÊkker nogle muskler, men pÄ en i forhold til yogaen overfladisk og forhastet mÄde. Det giver da ogsÄ helt andre og i visse tilfÊlde endda uÞnskede virkninger, skal man tro visse aktuelle undersÞgelser.

Et positivt eksempel pĂ„ hvordan man bruger en Ăžvelse, og endda ikke helt som den „burde“ gĂžres, har vi i artiklen om hovedstand, som vi har fĂ„et lov at trykke af det danske ugeblad Familie Journalen (se nĂŠste artikel).

Man kan jo godt stĂ„ pĂ„ hovedet, selvom man ikke kalder det yoga – det gjorde efter sigende den franske komedieforfatter MoliĂšre - „fordi han fik det godt af det“. Man mĂ„ formode at man ikke kendte til yogatraditionen i Frankrig dengang, men mĂ„ske har han lĂŠrt det ved teatret, fra Comedia del’Arte. Hvem ved?

Ikke alle Ăžnsker at bruge yoga, men den der sĂžger det som yogaen har at give, bĂžr ikke snydes af en falsk betegnelse.

Vi som kender yogaens virkninger, behÞver mÄske ikke at lÊse om den efterhÄnden store mÊngde af forsknings­resultater der foreligger om yoga og meditation. Det kan dog vÊre godt at have et spejl, at se pÄ yogaen udefra, og her er videnskaben en stor hjÊlp. Men hvis forskningen fremover skal vÊre trovÊrdig, sÄ mÄ den ikke bare beskrive virkningen af en yogaÞvelse, men ogsÄ nÞjagtigt hvordan den bliver udfÞrt, og hvilket erfaringsgrundlag bÄde lÊreren og den der udfÞrer Þvelserne har.

„Hvis du laver yoga kun for din ydre skĂžnheds skyld, sĂ„ burde du mĂ„ske hellere gĂ„ til en skĂžnhedssalon. Med yogaen fĂ„r du mere end det.“ (Swami Satyananda, engang i 70‘erne)

Mon Swami Satyananda kunne have forudset fĂžlgende annonce fra et sted i Sverige 1999:

Anita Salongen - Frisör Kroppsterapi Kurser i Meditation

NÄr alt kommer til alt er den fysiske yoga, nÄr den bliver brugt rigtigt, sÄ man opnÄr de tilsigtede virkninger, kun et hjÊlpemiddel pÄ vejen mod en hÞjere yoga - og hvad hermed menes, se bl.a. artikkelen: 'PÄ vej mod en stÞrre bevidsthed'.