UDSKRIFT
Bindu 24

Artikel fra Bindu nr. 24

Harmoni mellem opleveren og det oplevede

Om den tantriske meditation Antar Mauna (Indre Stilhed) og dens forfĂŠdre og sĂžskende

af Swami Janakananda

„NĂ„r en sindsstemning opstĂ„r mod nogen eller for nogen,
hÊft den ikke pÄ personen det drejer sig om,
men forbliv hvilende i dig selv.”
(Vigyana Bhairava Tantra)

Yoga og Tantra

FormÄlet med yoga er at forberede til meditationen. Yoga har intet andet formÄl end at muliggÞre den meditative tilstand.

Gennem yogaens metoder opstĂ„r imidlertid dens ‚bivirkninger’, som giver Ăžget klarhed og energi, fjerner sygdom og depression og hvad der ellers mĂ„tte stĂ„ i vejen for at man kan forblive i og opleve den meditative tilstand. Hvis kroppen lider af sygdom og smerte eller hvis angst og bekymring optager sindet i en sĂ„dan grad at det er det eneste man kan identificere sig med, ja sĂ„ mĂ„ man finde veje til at komme ud over det.

Det sker gennem renselsesprocesser, f.eks. nĂŠseskylning ( neti) og tarmskylning ( shankprakshalan); gennem yogastillinger ( asana); Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser ( pranayama); mudra og bandha („holdninger og lĂ„se"), som pĂ„virker kroppens energifelt og dermed hele grundholdningen til en selv og ens omverden, ligesom de medvirker til at vĂŠkke chakrane (de psykiske centre); og endelig gennem pratyahara, hvor man lĂŠrer at frigĂžre sig fra pĂ„virkninger udefra, sĂ„vel som pĂ„virkninger af fysisk, mental/fĂžlelsesmĂŠssig eller psykisk art. Se mere om dette i en kort og grundlĂŠggende introduktion til yogaens og meditationens otte dele >>

Hindringerne for at kunne opnÄ yoga har Rishi Patanjali beskrevet i sin bog Yoga Sutras, som sygdom, slÞvhed, tvivl, ligegyldighed, dovenskab, grÄdighed, misopfattelse, manglende evne til at nÄ de finere tilstande, mangel pÄ stabilitet...

Med Patanjali opstod en yogagren, som skulle komme til at prĂŠge opfattelsen og forventningerne til yoga. I lĂŠrde cirkler foretrak man nemlig denne mere teoretiske yoga af Patanjali med hans idealer om kontrol af sindet. Derfor har beskrivelsen af yoga i leksika og andre steder for det meste vĂŠret knyttet til den gren som opstod efter ham kaldet Raja Yoga.

Han er i sine fire smĂ„ bĂžger, som hver indeholder fra mellem 30 til 50 smĂ„ vers, bĂ„de inspirerende og genial, og enhver yogaskole med respekt for sig selv har naturligvis bogen med i sin uddannelse – sammen med de andre tekster fra traditionen. Men han har givet den intellektuelle veluddannede borger i Ăžst og i vest en undskyldning for at tĂŠnke, filosofere og moralisere i stedet for at erkende og opleve virkningen af de egentlige yoga- og meditationsteknikker. Det bliver ved forestillingerne, og den ganske anderledes konkrete virkning af de praktiske Ăžvelser udebliver.

Ligesom puritanismen dominerede i Europa, sĂ„ ogsĂ„ i Indien hvor Patanjalis stramme tolkning i de ‚lĂŠrdes’ Ăžjne kom til at overskygge al anden yoga. Der opstod idealer sĂ„ store at de fjernede yogaen fra mennesket.

Naturligvis indeholder tantra og de tantriske meditationer elementer som beskrives i Raja Yoga, af den simple grund at Raja Yoga er en lille gren pÄ traditionens trÊ der er vokset ud af tantra.

Yoga er jo ikke bare tilgéngeligt for de mennesker som þnsker at kontrollere livet og sig selv. Tantratraditionen indeholder meget mere, som hjélper en at hengive sig til livets omskiftelighed, og samtidig vére et med sig selv – at lére at leve helt og holdent.

I tantra gik man videre ad den oprindelige vej, uforstyrret af tidernes modestrÞmninger og begrÊnsninger. Det sker endnu den dag i dag, i mÄden man forholder sig til livet og til opdagelsen eller generobringen af sig selv. Her lÊgges vÊgt ved konkrete og praktiske Þvelser, ritualer og meditationer. Teori alene betragtes som et slags biprodukt, der opstÄr i kommunikationen med dem som endnu ikke kender til de finere tilstande. Det er den personlige og direkte kontakt mellem mennesker der gÊlder, nÄr denne viden skal videregives.

Det helt grundlĂŠggende i tantra er at bruge oplevelsen som metode, snarere end at forsĂžge med kontrol og beherskelse, og det bygger dens Ăžvelser, ritualer og meditationer pĂ„. Her er ikke tale om strenge forholdsregler, men om at vĂŠre bevidst og medlevende i det man alligevel gĂžr, tĂŠnker og fĂžler. Hengivent og neutralt tillader man oplevelsen, uden at lade sig rive med i en reaktion eller i en kamp imod den – og uden at lade sig overvĂŠlde af pĂ„virkninger eller opgivende at underkaste sig eller gĂžre sig afhĂŠngig af noget.

„Lige meget hvilken forestilling eller idĂ© der dukker op,
sÄ er fremgangsmÄden, at forholde sig passiv overfor tanken,
at tillade den at gĂžre hvad den vil,
uden at komme under dens indflydelse,
eller at forsĂžge at hĂŠmme den. ...

Opgiv helt og holdent alle forsĂžg pĂ„ at styre eller forme tankerne ...”

(Evans-Wentz: Tibetan Yoga and Secret Doctrines)

―――

„Åh elskede, ret hverken din opmérksomhed mod nydelse eller smerte,
men mellem disse. ”

(Vigyana Bhairava Tantra)

Man kan sige at man genopretter cellernes naturlige tilstand og frekvens i meditationen, man neutraliserer hĂŠmninger og pĂ„virkninger, der normalt fanger sindet og fĂ„r en til at glemme sig selv og lĂŠgge identiteten fra sig i andet end det man egentlig er. Et tydeligt eksempel pĂ„ dette er stress. Men ogsĂ„ andre fysiske og psykiske besvĂŠr og sygdomme kan slippes ved at man vender tilbage til den oprindelige tilstand – som den var inden den blev udsat for de pĂ„virkninger der forrykkede balancen i krop og sind.

I dit vĂŠsen findes et billede
af din egen sundhed,
din egen sande form.
Og det er lettere end du tror
at vĂŠre
i den,
at vende tilbage
til den.

Ved at bruge af den tantriske yogas teknikker og meditationer, og derved indse, at det som sindet bliver fanget eller fascineret af, blot er oplevelser, fjernes netop de hindringer som Patanjali beskriver.

Det kan for eksempel dreje sig om stÊrke fÞlelser som vrede eller sorg. Midt i tilstanden, midt i fÞlelsen bliver man ved med at opleve og derfor kan man ogsÄ tillade det man oplever at ske, man griber ikke ind for at stoppe tanken eller fÞlelsen, men giver den lov til at udtrykke sig eller rase ud. Man forsÞger ikke at undgÄ fÞlelsen eller tilstanden, og man klynger sig ikke til den. Derfor bliver intet hÊngende bagefter i form af spÊndinger eller nag, og man kan fortsÊtte med at leve i nuet.

Et billede som mÄske kan illustrere dette: Som barn kunne jeg om sommeren efter en svÞmmetur i havet blive helt overvÊldet af at fryse. Jeg rystede og klaprede med tÊnderne, og det var knapt at jeg kunne tage tÞjet pÄ og knappe det efter jeg havde tÞrret vandet af mig. Denne tilstand kunne blive ved ganske lÊnge, med mindre jeg pÄ et eller andet tidspunkt gav op og tillod mig selv at vÊre i tilstanden. NÄr jeg hengav mig til oplevelsen af tilstanden, ophÞrte al rysten og klapren med det samme, og jeg faldt til ro og genvandt varmen.

Meditationen

Meditationen lérer os og tréner os i at vére oplevende og kreative overfor ‚virkeligheden’, i stedet for at vére bundne, forblindede, underkastede eller i reaktion.

I sindet findes smĂ„ „kroge” sagde Sri Aurobindo, en yogi som levede i Pondicherry, i Indien, i forrige generation. PĂ„ disse kroge passer bestemte tanker, som igen og igen dukker op i sindet og fastholdes af krogene. De holder os fangne i bestemte holdninger og forestillinger.

For at kunne frigÞre os fra vanetanker og begrÊnsende ideer om os selv og vor omverden, fra tilstande som stress, uÞnskede svingninger i humÞret og oplevelsen af for meget eller for lidt energi, mÄ vi rette krogene ud. Tankerne vil da ikke mere hÊnge fast i sindet, vi kan give slip og lade dem passere.

Hvordan afskaffer man slaveriet under tankerne? Det er jo ikke kun de meninger som vi holder fast ved og forsvarer, men ogsÄ de mere ubevidste automatiske tanker, som farver vor virkelighed. Tanker som dukker op af sig selv i enhver situation, som dÞmmer eller forklarer det vi stÄr overfor. Kan vi se dem som blot tanker, eller tror vi pÄ dem? Hvor mange gange har dit sind uden videre bedÞmt en situation, og du taget for givet at det var sandt hvad dit sind prÊsenterede dig for? Vidste du det? Eller gÊttede du dig til det? Automatisk stiller tanker, opfattelser og meninger sig i vejen for at vi kan bryde den grÄ rutine og tilpasse os hver ny situation.

Det krĂŠver en speciel kunnen at sĂŠtte sig ud over sindets forfĂžriske spil. Sindet er jo det redskab der prĂŠsenterer os for virkeligheden. Derfor findes der teknikker i den tantriske yogatradition som kan hjĂŠlpe os med at blive selvstĂŠndige i forhold til vort sinds indhold.

Den meditation som vi skal beskĂŠftige os med her kaldes Antar Mauna. Ordret oversat fra sanskrit betyder det Indre Stilhed. En perle af en meditation, som jeg lĂŠrte af Swami Satyananda, da jeg levede hos ham nogle Ă„r sidst i 60erne.

Tantra – i buddhismen, i hinduismen og i sig selv

I de gamle skrifter fra den tantriske tradition i Kashmir, hvor visse siges at vĂŠre over 4000 Ă„r gamle, finder man de fĂžrste enkle instruktioner. Det er intense smĂ„ sĂŠtninger eller vers (sutra) som afslĂžrer lidt om den tantriske yoga og meditation. De er del af en viden som ellers videregives i hemmelighed i mundtlig form fra lĂŠrer til elev – fra generation til generation, gennem tusinder af Ă„r.

Der findes forskellige skrifter som tidligt antyder denne viden om sindet, som den kommer til udtryk i meditationen: Vigyana Bhairava Tantra, Sochanda Tantra og Malini Vijaya Tantra, citeret her i artiklen under navnet Vigyana Bhairava Tantra.

Vigyana Bhairava Tantra fra Kashmir, har haft grundlĂŠggende betydning for Swami Satyanandas undervisning i de tantriske meditationer. Uddrag af skriftet blev fĂžrste gang publiceret i Vesten i 1955 i Gentry magasinet i en bearbejdet udgave af Paul Reps og siden indlemmet i bogen Zen Flesh Zen Bones. Sanskritteksten er nu oversat til hindi og engelsk af Swami Satyananda og Swami Satsangananda.

Ud af den tantriske tradition voksede f.eks. Yoga Nidra (dybdeafspĂŠndingen). Ligeledes voksede en meditation efterhĂ„nden frem, som i sin grundform bestĂ„r af syv led, nemlig Antar Mauna (Indre Stilhed). Udover grundformen findes mere avancerede varianter hvor lĂŠreren under meditationen til stadighed lader sig ‚smitte’ af elevens forvildelser, for sĂ„ sammen med eleven at frigĂžre sig fra dem og vende tilbage til det vĂŠsentlige.

FĂžlgende citat er fra Kularnava Tantra, (et noget senere skrift end de ovennĂŠvnte) om vigtigheden af direkte instruktion:

„Hverken de fire livstrin (Ashramas) ej heller filosofier eller videnskaber kan vĂŠre et middel til frigĂžrelsen; kun den indsigt som alle sastra [de tantriske skrifter] stĂ„r for kan muliggĂžre det. Og denne indsigt kan modtages gennem guruens vejledning. Alle andre mĂ„der er vildledende, hĂŠmmende; kendskabet til sandheden alene er livgivende.”

Allerede inden opkomsten af buddhismen findes spor af denne meditation i tantratraditionen. Ja, endog inden Alexander den Store begyndte at bruge ordet hinduisme som et samlende begreb for mÄden som dem ved Indusfloden lever pÄ.

Inden dele af tantratraditionen blev integreret, fÞrst i hinduismen og siden i buddhismen har den vÊret en uafhÊngig tradition og videnskab. De tantriske skrifter kaldes udadtil de ikke-vediske skrifter, Agamaerne, netop for at tilkendegive denne selvstÊndighed i forhold til den vediske tradition som hinduismen til store dele bygger pÄ.

Her er et par eksempler pÄ de Êldgamle instruktioner:

„Det at pĂ„skĂžnne ting og tanker
er det samme for den oplyste person som for den uoplyste person.
Den fĂžrste har dog en storhed:
han forbliver i den subjektive tilstand, ikke fortabt i tingene. ”
(Vigyana Bhairava Tantra)

„I tilstande af stérk lyst, oplev uforstyrret. ”
(Vigyana Bhairava Tantra)

Da buddhismen kom til Japan, lagde det tantriske element som den havde med sig grunden til meditationen Za-Zen. I sin holdning og i al sin enkelthed er den beslÊgtet med Antar Mauna. Der er ogsÄ mange lighedspunkter med den noget formelle buddhistiske meditation Vipassana. Navnet Vipassana bruges numere ogÄ om meditationer, som ikke mere stÄr mÄl med den oprindelige. Den har isÊr vÊret brugt i SydÞstasien. Dens navn kan betyde, den som lÞsner bindingerne.

I Tibet blev en lignende metode udviklet fra de tantriske kilder med meditationen Maha Mudra. Da den blev prĂŠsenteret af Evans-Wentz i 30erne kaldte han den „den store frigĂžrelses yoga”, eller „det store symbols yoga”. At Wentz og de lamaer han samarbejdede med har valgt den sidstnĂŠvnte noget abstrakte oversĂŠttelse af titlen, krĂŠver at vi mĂ„ overveje betydningen af ordet symbol, hvilket jeg dog skal undlade her. Wentz selv indrĂžmmer i kommentaren til titlen at mudra betyder holdning eller indstilling.

Maha Mudra kan jeg ogsÄ ud fra min egen baggrund oversÊtte med: den store holdning, i betydningen alle tiders holdning, den bedste holdning man kan have til livet.

Der er dog den fare med denne tibetanske variant, hvor inspirerende den end mÄtte vÊre, at den har en lovlig stor filosofisk overbygning. Det kan let forlede en til forstÄelse af de begreber man ellers skulle frigÞre sig fra, man filosoferer og bliver afhÊngig af sine egne forestillinger og blokerer pÄ den mÄde for oplevelsen eller indsigten i meditationen. Det skyldes sikkert udelukkende at den mere direkte undervisning fra lÊrer til elev, som altid i tantra, ikke mÄ eller kan beskrives i skrift, den mÄ modtages i undervisningssituationen. Men nÄr Maha Mudra bruges rigtigt kan den ligesom Antar Mauna indeholde bÄde den mest grundlÊggende og den hÞjeste form for indvielse.

Her skal gengives det trin hvor eleven mÄ opgive alle sine forestillinger, ja, endog forestillinger som han eller hun har brugt livet igennem pÄ religionens Ändelige vej, indtil vedkommende nÄede dette trin. Et lille udpluk fra Evans-Wentz's bog:

„... OgsĂ„ de forskellige begreber, da de er illusoriske, og ingen af dem virkelige, toner derfor bort.

For eksempel alt hvad der postuleres om helheden, om Sangsara og Nirvana [illusion og virkelighed] , opstÄr ikke ud af andet en mentale begreber.

Ændringer i ens tankestrþm [eller i ens sammensétning af ideer] fremkalder tilsvarende forandringer i ens opfattelse af den ydre verden.

Derfor skyldes de forskellige meninger om tingene blot forskellige mentale forestillinger...

I det hele taget, alle ting som opfattes mentalt er forestillinger.

Gudernes lykke i himmelverdenerne og menneskenes, er en forestilling...

Den fuldstÊndige virkeliggÞrelse, hvor man forsvinder ind i Nirvana, er ogsÄ en mental forestilling i sindet.

Ulykke forÄrsaget af djÊvle og onde Änder er ligeledes en forestilling i sindet.

Guder og det at have lykken med sig er ogsĂ„ forestillinger i sindet.”

Eller som det siges i de ĂŠldgamle skrifter fra Kashmir:

„Da tréldom og frihed i sandhed er relative,
er disse ord kun for dem som stÄr rÊdselsslagne overfor universet.
Dette univers er en genspejling af sindene:
pÄ samme mÄde som du ser mange sole i vandoverfladen fra en sol,
se ogsĂ„ trĂŠldom og frigĂžrelse. ”

(Vigyana Bhairava Tantra)

Langt hen ad vejen fÞlges de tantriske meditationer ad. Det gÊlder de oprindelige tantriske meditationer som fandtes og findes i Indien og de tilsvarende meditationer som er blevet optaget i buddhismen som sÄdan og i den tibetanske og japanske buddhisme. Der er imidlertid en afgÞrende forskel - et valg, mÄske, for den som stÄr udenfor og ser ind. Forskellen ligger i selve mÄlet og dermed i indsigten som de grundlÊggende forestillinger formidler. Det fÊlles er imidlertid, at der er tale om opmÊrksomhed, om evnen til at opleve.

I „Mahamudra” af Takpo Tashi Namagyal fra 1986, kan man lése:

„Saraha erklérer:
... Hvem som end overvejer Nirvanas beskaffenhed vil, uden en spontan evne til at opleve, ikke realisere det hĂžjeste.

Tilopa stĂžtter denne stillingtagen:
Selvom man fortolker Den tantriske mystik, Den transcendente visdom, Den hellige kanon, og De vĂŠsentlige ordsprog, eller fĂžlger de forskellige klassiske vĂŠrker og De grundlĂŠggende forestillingers doktriner sĂ„ er det ikke sikkert at man vil kunne virkeliggĂžre Mahamudra i en klar bevidsthed. ”

Februar 1969, fra tiden da jeg modtog den undervisning og trÊning som lagde grunden til den erfaring som artiklen bygger pÄ.

Hvem er det da som oplever?

Hvem besidder opmĂŠrksomheden?

Da jeg var barn oplevede jeg mig selv som barn, da jeg var teenager oplevede jeg mig selv som teenager, og pÄ den mÄde har jeg gennem livet oplevet mig selv pÄ de forskellige livstrin. Hvem er jeg?

Kroppen har Êndret sig hele tiden. Hver gang jeg skulle have skiftet pas eller kÞrekort mÄtte der nye billeder til, de gamle fotoer lignede ikke mere.

Og personligheden, jo den har gennemlevet sine faser, ideer er blevet aflÞst af indsigt, hÄb af tilfredshed, som atter aflÞstes af skuffelser og frustration, hÄb og tilfredshed.

Det er som om livet er et stort hjul, og vi skÞjter af sted ude pÄ fÊlgen.

FĂŠlgen er inddelt i livsafsnit hvor alt gĂ„r let og er lagt til rette, blandet med perioder hvor vi bliver mĂždt med modstand og besvĂŠr. Det kan smerte, nĂ„r vi mĂ„ give afkald pĂ„ tilvante vurderinger, fordi erfaring og modning siger os at de ikke holder – og vi kastes mellem handling og eftertanke.

Men bag personligheden? Er der ikke noget som lagres? Noget individuelt? En viden som bygges op? En viden som ikke bare er af intellektuel karakter, en modnen som trods alt bringer en i den retning man engang fornemmede at livet mÄske ville gÄ? En stÞrre velvilje mÄske, en stÞrre tolerance? Og et stÞrre mod til at stÄ ved det som er af vÊrdi og skal forsvares, et mod til at skÊre igennem alle tomme efterligninger og automatiske handlemÄder?

Er livet mon en stadig kredsen téttere mod hjulets nav, hvor et virkeligt overblik eksisterer – mod hullet i navet?

Og noget jeg ogsĂ„ fik med fra meditationen: en evne til at sĂžge som nĂ„r lĂŠngere end det at tĂŠnke og forstĂ„, en evne til at opleve. Opleve hvad? Nej ikke meningen med livet. Den giver livet os, som Piet Hein siger, lige indtil den dag vi spĂžrger om den. Men noget andet, en sĂžgen efter det ‚sted ’, som egentlig ikke er et sted, men alle vegne, som vandet i havet og luften i rummet som vi lever i, en tilstand, en holdning, et symbol.

„Du kĂŠreste, mediter pĂ„ det at vide og ikke-vide,
pÄ at eksistere og ikke eksistere.
Derefter lad dem begge ude af betragtning, sĂ„ du kan vĂŠre ”

(Vigyana Bhairava Tantra)

I begyndelsen kommer en glimtvis oplevelse af det som efterhÄnden bliver til et kendt sted, en tilstand. Et sted at vende tilbage til igen og igen, for at vÊre, for at hvile og genoprette den grundlÊggende harmoni i krop og sind.

Derfra hvor jeg kigger ind i livet:

Livet forandres uafbrudt, men her forandres intet – her er stille, her opleves, her ER – stilheden pĂ„ hvis baggrund livet udfolder sig.

„Denne bevidsthed er Ă„nden,
som vejleder hver enkelt.
Vér denne. ”

(Vigyana Bhairava Tantra)

I alle verdens smÄ og store filosofier, religioner, shamanisme osv. opleves det inderste i mennesker som noget, en identitet, en eksistens, et vÊsen, en sjÊl, et selv, medens det endelige mÄl i buddhismen (i hvert fald i Theravada-grenen), er intet:

„Den vestlige forestilling, at det menneskelige sind lettere kan opfatte en ‚ting’ end en ‚ikke-ting’, er tydeligvis forkert, det mĂ„ jeg fastslĂ„ ud fra min erfaring som professor i Siam [Thailand].”

SĂ„dan udtrykker Ăžstrigeren (som levede det meste af sit liv i Indien og afsluttede det i USA) Swami Agehananda Bharati sig i sin selvbiografi The Ochre Robe, og han fortsĂŠtter:

„NĂ„r Hinduen hĂžrer udtrykket ‚ikke-selv’, tĂŠnker han Ăžjeblikkeligt pĂ„ det hĂžjeste, pĂ„ altet, som selvet identificeres med.

SĂ„dan er det ikke for Siameseren [ThailĂŠnderen] – for han har faktisk aldrig hĂžrt om det altomfattende absolutte. For ham betyder anatmavada simpelthen ‚doktrinen om ikke-selv’, og atma (selvet) henviser udelukkende til hans eget ego, hans sĂŠrlige individualitet, som buddhismen afviser som indbildning.”

Og nÄr C. G. Jung skal skrive forord til Evans-Wentz bog: Den Tibetanske Bog om den Store FrigÞrelse, sÄ lyder han lidt vel naivt idealistisk, som den der udefra ser lidt angst pÄ tingene, og ikke selv vover at erfare hvad det drejer sig om. Ikke desto mindre er Jung i overensstemmelse med Buddhismen nÄr han siger:

„ ... hvis man ikke er indstillet pĂ„ at vende sig fra verden og forsvinde ind i det ubevidste for altid, sĂ„ har undervisning alene ingen virkning, eller i hvert fald ikke den Ăžnskede...”

Han glemmer dog, vil jeg hÊvde, den systematiske videnskabelige metode, som ligger i meditationen, hvor en gavnlig virkning sker gradvist, uanset hvad du ellers tÊnker, blot du er i stand til at fÞlge metoden. Efter Jungs dÞd er sÄdanne virkninger blevet mÄlt og bekrÊftet i medicinske laboratorier verden over.

Hvad han tilsyneladende heller ikke ved, er at efterhÄnden som man fÄr egne erfaringer kastes et nyt lys over tingene, og sÄ ser det hele anderledes ud end de forventninger og den filosofi man havde inden man begyndte.

Alligevel er her tale om et grundlĂŠggende valg, da Buddha mente at selve ideen om et selv (eller en sjĂŠl) er en hindring for den totale frigĂžrelse:

et valg mellem

ingenting, fuldstĂŠndig tomhed
intet selv, intet jeg...

eller

noget
(Raja Yoga bl.a.)
koncentration
fokusering
sjĂŠlen

og/eller

(Tantra)
hengivelse
oplevelse
vĂŠren
og alt det du alligevel er.

Uformelle samtaler foran ilden, dagene inden jeg (til venstre) modtog min indvielse som swami af Paramhansa Satyananda (til hĂžjre).

En sÄkaldt sadhu kom en dag til ashrammen og bad om husly og fik det. Da han nu var kommet til en ashram ville han ogsÄ meditere. Jeg var nysgerrig og da han var rejst videre spurgte jeg Swamiji, hvad han var for en.

„Jo,” sagde Swami Satyananda, „han sad i meditationssalen et stykke tid. Og sĂ„ kom han begejstret ud og sagde: ‚Swamiji, jeg har vĂŠret i samadhi! Jeg sĂ„ ingenting. Jeg hĂžrte ingenting. Jeg var fuldstĂŠndig vĂŠk!' "

Jeg sĂ„ undrende pĂ„ Swamiji efter den redegĂžrelse, og han kom med fĂžlgende kommentar: „Hvad manden har oplevet er en tilstand af ubevidsthed, ja, han har sandsynligvis sovet. For mig er samadhi ikke ubevidsthed, men total bevidsthed, indre som ydre”.

Hvordan defineres yoga og dermed meditation

Jeg Ăžnsker ikke at bruge den fortĂŠrskede definition pĂ„ yoga, hvor man taler om at blive et med sit hĂžjere selv, eller at forene det hĂžjere og det lavere selv. HĂžjere og lavere, det er noget vrĂžvl, der er bare et. En sĂ„dan definition er baseret pĂ„ falske idealer som ligesĂ„ godt kan fjerne mennesket fra sig selv, som den kan inspirere – her gemmer sig et skjult krav om at man skal vĂŠre hellig, noget som kan give skyldfĂžlelse og lede til hykleri, eller skabe dĂžmmesyge hvor man sammenligner sig selv med andre. Hvem er hĂžjere? Hvem er lavere? Hvor stĂ„r jeg? Nej tak!

Der findes en definition af yoga, som jeg hÄber ikke kan tolkes i den retning. Og som indebÊrer, at det er noget det enkelte menneske selv kan gÞre med lidt hjÊlp fra traditionen og en god lÊrer, men uden at skulle konkurrere pÄ Ändelige eller andre planer.

„Renheden i andres lére er som urenhed for os.
I virkeligheden se intet som rent eller urent. ”

(Vigyana Bhairava Tantra)

Det handler jo om det man er i forvejen, inderst inde, eller overalt: Stilheden er vores bevidsthed, den som oplever bag om det hele. Man er stilheden og alt andet, lyde, synsindtryk, det man mĂŠrker, lugte, naturen, byen, alle materielle og alle indre ting, fĂžlelser, tanker, indre billeder, drĂžmme, alt er det oplevelser som forandres og glemmes.

„Denne bevidsthed eksisterer som ethvert vésen,
og intet andet eksisterer. ”
(Vigyana Bhairava Tantra)

Og med Swami Satyanandas ord:

„Meditation er derfor en proces hvorved du ser din egen bevidsthed – bevidstheden ser sig selv gennem sig selv, uden at gribe ind med nogen midler, stĂžtte eller handling. I meditationen gennemlever du en proces, ikke af selvanalyse, men af selvoplevelse. Det er her at meditation nĂ„r lĂŠngere end psykoanalysen i den moderne psykologi. Du analyserer ikke dig selv; du ser dig selv.”

Oplevelserne og bevidstheden

Definitionen af yoga kan udtrykkes ved et symbol.

Det er et arketypisk symbol, som visse bevĂŠgelser, religioner og lande ganske vist har taget til sig som deres symbol (f.eks. Israel), men det er ikke begrĂŠnset af en bevĂŠgelse eller nation. To trekanter, en opadvendt og en nedadvendt, former dette symbol, den sekstakkede stjerne.

Man finder den i alle kulturer. PÄ prÊrie- indianernes tÞj er den ofte placeret midt pÄ brystet.

I tantratraditionen, findes den i forskellige symboler eller yantra, som i dette yantra for meditation – men ogsĂ„ i yantraet for Anahata Chakra, det psykiske center som findes i hĂžjde med hjertet. Det er afbildet i begyndelsen af denne artikel.

Dette symbol udtrykker harmoni mellem opleveren og det oplevede. Og nĂ„r denne harmoni opstĂ„r, sĂ„ opleves en forening mellem disse to – enhed i alting.

Energien og bevidstheden

Man kan ogsÄ tale om stilheden, den der oplever og om oplevelserne pÄ en anden mÄde.

Man kan tale om energi. Alt bestÄr af energi, atomerne i vÊggen er energi, og min krop er energi, det som kommer ud af min mund, nÄr jeg taler, er energi, tankerne er energi, fÞlelserne, alting. Det er noget jeg oplever, energi.

De to trekanter danner en harmonisk form af ligevÊgt. Den trekant som peger nedad stÄr for energien, den trekant som peger opad stÄr for bevidstheden. Hvis trekanterne i denne forbindelse er placerede pÄ nogen anden mÄde i forhold til hinanden, sÄ er balancen ikke tilstede, sÄ er der tale om for meget eller for lidt, om ufÞlsomhed, uvidenhed, selvforglemmelse, om mangel pÄ kontakt med det vÊsentlige, om en falsk identitet...

Naturligvis har jeg oplevet nÄr harmonien ikke er til stede, nÄr jeg forsÞger at kontrollere eller undertrykke mine tanker eller fÞlelser, nÄr jeg identificerer mig med dem, eller nÄr jeg bliver overvÊldet sÄ jeg glemmer mig selv. Men her er hverken tale om kontrol eller ikke-kontrol. Det drejer sig ikke om at gÞre oprÞr eller at lade sig underkaste. Men at vÊre til stede, midt i det der sker, indre som ydre. Det er en tantrisk definition pÄ yoga.

„NĂ„r du er helt tilstede gennem en af dine sanser,
forbliv i denne tilstedevĂŠrelse."

(Vigyana Bhairava Tantra)

Dette trÊnes i meditationen Indre Stilhed, for det er i virkeligheden ikke noget man tÊnker pÄ eller filosoferer over, det er noget man gÞr og det lÊrer man ved hjÊlp af teknikken. Antar Mauna (Indre Stilhed) er en helt nÞdvendig forudsÊtning for al anden videregÄende yoga og meditation, bl.a. de mere avancerede former af Kriya Yoga.

Det var en tid da Swamiji selv underviste i det hele. Det som tiltalte mig, var et livssyn der i mangt og meget svarede overens med mit eget. Han var nĂžgtern, ja nĂŠsten ateistisk videnskabelig.

Idealisme og bevidsthed

„Spejlet er givet os Mennesker af Gud,
men Fanden har giet det dén Fejl:
at det aldrig kan vise, hvordan man ser ud,
naar man ikke ser i et Spejl."

(Et Gruk af Piet Hein)

NĂ„r mine elever lĂŠrer denne meditation sĂ„ beder jeg dem om ikke at vĂŠre idealister. PrĂžv ikke pĂ„ at vĂŠre anderledes end du er, nĂ„r du sĂŠtter dig ned og mediterer, du behĂžver ikke at spille hellig, god eller ‚positiv’. Begynd meditationen sĂ„dan som du er. Det er lige meget for meditationen om du fĂžler dig lykkelig, ulykkelig, trĂŠt eller fuld af energi. Eller om du er rastlĂžs, oprevet eller slĂžv. SĂŠt dig ned og begynd meditationen der hvor du er, sĂ„dan som du har det.

Hvis du vil have noget ud af meditationen sÄ lad vÊre at have alle mulige forestillinger eller billeder mellem dig og det som dukker op af sig selv i din meditation. Du behÞver hverken at have negative eller positive forestillinger om dig selv. Du er den indre stilhed, stilheden pÄ hvis baggrund du oplever det der sker i dit sind. Oplev det uden at ville pÄvirke det, sÄ det kan ske spontant og uden at blive hÊmmet eller Êndret af dine idealer eller forestillinger. Kun derigennem kan du lÊre det at kende som det er. Lad oplevelserne komme af sig selv uden at du blander dig det mindste. Forbliv den der oplever.

„Hvor end dit sind bevéger sig hen,
indadtil eller udadtil,
pÄ netop dette sted, vÊr."

(Vigyana Bhairava Tantra)

Det var en konkret undervisning i Ăžvelser og meditationer, og en trĂŠning i opmĂŠrksomhed – en Ă„ndelig holdning uden nogen form for tilbedelse eller manipulering af folks religiĂžse fĂžlelser.

Sammenfatning

Antar Mauna er en meditation, som begynder i den helhed hvor du befinder dig, i den verden som du oplever gennem dine sanser, pÄ det sted og i de omgivelser hvor du i Þjeblikket mediterer. Du trÊner din evne til at opleve. Fra sanserne bevÊger du dig gradvist og uundgÄeligt gennem de tilstande, vaner, tanker og fÞlelser som din personlighed normalt indeholder. Du lÊrer at opleve personligheden uden straks at skulle vÊre kritisk eller analyserende overfor den, uden at skulle hÊmme den eller Êndre pÄ den. Du lÊrer den at kende. SÄ gÄr du dybere, ind gennem forskellige dimensioner i dit indre univers, til det inderste i dit vÊsen, hvorfra du oplever alting.

„Godt eller ondt, jeg er seeren; forstyrrelse eller samlethed, jeg er seeren. Hvis jeg ĂŠndrer pĂ„ kroppens stilling, er jeg seeren. Jeg er ikke den som koncentrerer mig, jeg er ikke den som mediterer. Nej, jeg er blot seeren af alt det som sker i mig. Jeg er upartisk, objektiv og klynger mig ikke til noget.

Antar Mauna mĂ„ vĂŠre praktisk og metodisk. Den bĂžr gĂžres trin for trin. FĂžrst forholder vi os som vidner til sanseoplevelser som kommer udefra, sĂ„ forholder vi os som vidner til spontane tankeprocesser som dukker op fra dybet af vore personligheder. Til sidst kommer vi til et trin hvor vi bliver vidne til en tilstand uden tanker.”

(Swami Satyananda)

Det er en meditation som bedst lÊres direkte fra lÊrer til elev, sÄ sindet ikke finder pÄ udflugter, sÄ man hele tiden bliver ledt tilbage til sig selv, til den der oplever bag det hele. Den bygger pÄ love eller tendenser i sindet som er fÊlles for alle mennesker.

Derfor er det mÄske ikke mÊrkeligt at vi ogsÄ i Europa, til forskellige tider finder henvisninger og instruktioner som peger pÄ en lignende indsigt, som den Indre Stilhed bygger pÄ. De konkrete tilfÊlde vil vi beskÊftige os med i Bindu pÄ et senere tidspunkt, ligesom vi ogsÄ fremover vil afslÞre nogle af Indre Stilheds hemmeligheder.

Den viden eller indsigt der vokser ud af meditationen, prĂŠger ogsĂ„ hverdagen. Den reprĂŠsenterer kĂŠrnen i tantra, den tantriske holdning. Du accepterer sĂ„dan som du er, sĂ„dan som du lever. Du behĂžver ikke at vĂŠre en anden, for at realisere dig selv – eller for at leve. Du behĂžver ikke at ĂŠndre dig, du er allerede – dig selv.

„Du alene er tilskueren og som sĂ„dan har du faktisk altid vĂŠret fri.
Det eneste som bandt dig var at du ansĂ„ en anden for at vĂŠre tilskueren. ”

(Ashtavakra Gita)

FĂžrste indledende Ăžvelse

Det fÞlgende er et eksempel pÄ hvordan en del af det fÞrste trin i meditationen bliver ledet mundtligt af en lÊrer, nÄr man under indlÊringen praktiserer den i en gruppe.

Sid med ret ryg (det kan vÊre pÄ en stol, eller i en meditationsstilling) og luk Þjnene.

Sid et Ăžjeblik uden at have travlt med at skulle noget andet end bare det at sidde.

Du skal ikke krĂŠve noget af dig selv.
Forvent ikke noget af meditationen.

ForsĂžg ikke at gĂžre andet end det der alligevel sker her i begyndelsen.

Men, nÄr du har rettet kroppen ind, sÄ sid helt stille, i en stilling hvor det kan lade sig gÞre,

helt stille,

bliv ved et stykke tid...

Vend nu sindet udad mod omgivelserne – og lyt til lydene omkring dig.

Normalt, nĂ„r man lytter, lytter man efter noget eller man prĂžver at undgĂ„ at hĂžre visse ting – men det gĂžr du ikke nu – du lytter til alle lyde i omgivelserne pĂ„ Ă©n gang, sĂ„dan som de kommer til dine Ăžrer.

En altomfattende bevidsthed af lyde.
Som en helhed.

Bevidstheden er som et lys, der strÄler ligeligt i alle retninger. Den opfatter alting med samme interesse.

Intet fremhĂŠves, intet skubbes bort.

HĂžr bilen pĂ„ gaden, samtidig med urets tikken, samtidig med fjernsynet ovenpĂ„ – Opfat omgivelserne som en helhed, alle lydene, pĂ„ Ă©n gang.

GÞr dette fem til femten minutter, nÄr du sidder et sted hvor du uforstyrret har tid til at gÞre det.

Og gĂžr det ogsĂ„ ganske kort, et minut eller to, i toget, i bussen, i en kĂž, pĂ„ en bĂŠnk i en park eller pĂ„ et torv. I byen eller ude ved havet, i skoven eller pĂ„ landet – hvor som helst.

Bliv Ă©t med omgivelsernes lyde...

Om Tat Sat

Fotografier: Knud Hvidberg 1969. MeditationsYantra: fra bogen "Yantra" af Madhu Khanna.
Sri Yantra: "Energy Flow in Television", af Ronald Nameth.