Artikel fra Bindu nr. 18
Den hemmelige musik
En introduktion
Alting vibrerer, hele universet synes opbygget af vibrationer. Vi opfatter disse vibrationer gennem sanserne hovedsagelig som lys og lyd, og på et finere plan i meditationen tillige som energien bag krop, følelser og tanker. Disse vibrationer eller bevægelser i sindet kan også fremtræde som lys og lyd.
I mange kulturer tales om disse vibrationer. Jeg har tidligere i min bog Yoga, Tantra og Meditation citeret Hopi indianernes skabelsesberetning, her er en del af den:
"Fra pol til pol gengav alle jordaksens vibrationscentre hans lyd; jorden skælvede og gennem hele universet gik samme vibration.
SÃ¥ledes gjorde han hele verden til et instrument af lyd, og lyden til et redskab som bar budskab og genklang af lovprisning til Altets skaber...
Menneskets levende krop og jordens levende krop blev bygget på samme måde. Gennem begge gik en akse, i mennesket rygraden, rygsøjlen som kontrollerede balancen i dets bevægelser og funktioner. Langs denne akse var forskellige vibrationscentre som gengav universets oprindelige lyd, eller advarede hvis noget ikke var som det skulle."
(Book of the Hopi, F.Waters).
I bibelen tales om ordet, som var først, i Kalevala (Finland), i Eddaerne (Island) og i den indiske vediske og tantriske tradition beskrives ord, stavelser, lyde og kraftord til påvirkning og overvindelse af sindets begrænsende tendenser (spændinger og blokeringer).
Musik udspringer af det talte eller sungne ord, og af de finere vibrationer i sindet (NADA). I dette nummer af Bindu vil vi introducere en musiker af meget speciel kvalitet, født i Indien og bosat i USA: Roop Verma's baggrund som indisk musiker er enestående i den klassiske tradition med lærerne Ali Akbar Khan og Ravi Shankar, med sidstnævnte giver han nu koncerter. Men han er noget andet end blot koncertmusiker. Han har i sin baggrund noget som på længere sigt vil bidrage mere til vor jordiske kultur end blot den nydelsesfulde og kunstneriske fremførelse af musik: en mangeårig erfaring i den indiske Nada Yoga. Som vi kan læse af hans artikel har han et dybtgående kendskab til den såkaldte esoteriske musik som når til sindets inderste. Gennem denne musik står han på linje med sufiernes dervisher og med shamaner i hele verden som psykisk "terapeut". En terapeut, vel at mærke, der ligesom yogien bringer os ud over den almindelige helbredelse af sygdom til den virkelige sundhed, til mennesket i overensstemmelse med sit eget væsen og med naturen.
Ajit Mookerjee, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med i Bindu (i de danske numre), har med en række bøger gjort sig internationalt kendt som kender af tantrisk kunst og ritual. Han har specielt til dette nummer bidraget med 2 illustrationer og tekst til disse. Vi skal i de kommende numre omtale hans senere værker.
Som vi skal se af teksterne her i bladet findes der et vist fællesskab især mellem de tekster som bringer os viden om de gamle traditioner – men en begyndende anelse om den "hemmelige" musik skinner trods ukendskabet til den alligevel så småt igennem hos Huxley, og hos Carl Bergstrøm-Nielsen som i 1980 afsluttede en afhandling om vestlig kunstmusik efter 1945. Vi har valgt at citere et afsnit fra denne afhandling skønt den ikke handler om den hemmelige musik, den beskriver ganske klart måden at lytte på – netop en af de ting der peger i retning af en genopdagelse af musikken bag musikken.
Man kan betegne den musik som Roop Verma spiller som afklarende eller fin, i modsætning til grov eller berusende. Man vil måske kunne opleve dette når han spiller koncert, men især når han bruger musikken meditativt eller terapeutiskt i sine "intensive situationer", som varer fra 1 eller 3 dage til 1 uge. Her befinder deltagerne sig på et uforstyrret sted, i uafbrudt tavshed så længe seminariet varer. Foruden måltider, gåture i omkringliggende natur, og tid til eftertanke og lidt yoga, lyttes der til musik op til 9 timer per dag.
At musik kan være fin eller grov, og at den kan påvirke menneskets hele oplevelses- og handlemåde, ser vi også i et citat fra Herman Hesse's "Das Glasperlenspiel" hvor han i et noget specielt forord citerer et gammelt kinesisk skrift, Lü Bu We's "Vår og høst".
I den vediske tradition i Indien og i den gamle gnostiske tradition i Europa er det særdeles klart udtrykt at forskellige tilstande eller kvaliteter præger vore liv som mennesker fra de grove, forvirrede, sløve og uvidende tilstande, over de rastløse, aktive til de finere klare og høje tilstande.
"Sattva, Rajas og Tamas hedder de Gunaer, som har deres oprindelse i urstoffet; de binder sjælen i det forgængelige legeme, Arjuna!
Af dem binder Sattva, der på grund af sin renhed er lysende og sundt, ved tilknytning til glæde og tilknytning til erkendelse, Arjuna!
Rajas består af lidenskab, må du vide, og fremkalder attrå og tilknytning; den binder sjælen ved tilknytning til handling.
Tamas beror på manglende erkendelse og forblinder alle væsener; det binder ved hjælp af tankeløshed, dvaskhed og søvn, Arjuna!
Sattva fremkalder tilknytning til lykkefølelse, Rajas til handlekraft, Arjuna; Tamas derimod tilslører erkendelsen og fremkalder tilknytning til tankeløshed."
(Bhagavad Gita).
.... Men i meditationen og i yoga brydes disse bånd og vi lærer at sætte os ud over Gunaernes påvirkninger ved at hvile i os selv. Vejen derhen tilbagelægges ved at opløse alle gamle og nye påvirkninger der i form af spændinger og blokeringer forblinder os. De bevidstgøres når de dukker op af sig selv eller ved at vi går i dybden og drager dem frem af ubevidsthedens slør, vi lærer at lade det ske der alligevel sker.
Også musik i vor tid påvirker os og spiller ind i eller afspejler vort samfundsliv. Hvis vi som narkomaner lukker os inde i en bestemt musikform eller filosofi, så har vi ophørt at udvikles og udvide vor erfaring og vort sind – eller kan vi give slip og høre nye sange? Nogen musik er direkte nedbrydende og forførende til sløvhed, til stofmisbrug, til oprør, til lidenskab eller sentimentalitet, og det gælder både klassisk, moderne eller pop.
Gennem min ven og lærer i trommespil bl.a., Giorgio Musoni kom jeg i forbindelse med den afrikanske musik og afrikanske musikere:
En gammel mester sagde til os:
"For at blive mester i trommespil er det ikke altid nødvendigt at spille tromme".
Når et menneske begynder at gennemleve en bevidstgørelse på alle planer, så er arbejdet med påvirkninger et af de allervigtigste, ikke ved at bekæmpe dem, men ved ikke at klynge sig til de indflydelser der kommer udefra, og ved at give slip på de indre. De bedste forudsætninger for dette arbejde er ro og tavshed – altså ingen snak, ingen tanker som jeg tænker med vilje (der kommer jo nok af tanker op af sig selv), ingen påvirkninger i form af massemedier, musik eller litteratur – men blot årvågenhed og ellers naturlig levevis. Jeg taler her naturligvis om en afgrænset, men ikke desto mindre konsekvent periode i ens liv, om man da vil udvide og vække bevidstheden!
Og når man lader sig påvirke af musik, ja så er det nok bedst at den tilhører nuet og ikke er indspillet på eller efterabet fra bånd eller plader, og allerbedst er det om man selv er deltager i denne musik.
Jeg har været udsat for at uvidende "afspændingspædagoger" gennem visse øvelser og situationer har opbygget en vis åbenhed og følsomhed, samtidig med at de til grundlag for disse øvelser brugte al mulig grammofonmusik. Jeg kunne iagttage hvordan klarheden forsvandt og sløvheden eller andre dominerende tilstande trådte i stedet og blev hængende op til flere dage efter sådanne øvelser. Selv i indisk klassisk musik indspillet på plade kan man hos visse musikere komme ud for næsten usynlige påvirkninger af stivsindet og fastlåst dogmatik.
Og for at ikke Goswamis citat i Carl Bergstrøm-Nielsens artikel "Meditativ lyttemåde" skal stå uimodsagt, som en indforstået tilbedelse til det kun indiske, så præsenterer Peter Bastians indlæg "Falder du i eller falder du ikke i?" noget som ingen andre end os der er vågne nok får mulighed for at opleve: En kulturs fødsel. I dag får vi som gave – dåbsgave – en gammel og forfinet arv fra Indien, fra Europa og andre steder, men vor egen kultur, den skaber vi selv med jorden som baggrund og med Norden eller Vesten som gryden hvori nektaren koges!
Jeg maner ikke til angst eller forsigtighed, men snarere til økonomi og bevidsthed i valget af påvirkninger. Skal man uafbrudt lade sig udsætte for al mulig påvirkning ofte fra mennesker (i dette tilfælde musikere) som ikke i særlig høj grad har frigjort sig fra kræfternes spil, som er ubevidste om musikkens inderste love og den tilstand som de selv befinder sig i?
"Your mind is guaranteed, it's all you ever need, so what do you want with me?" (Jefferson Airplane, 1967)
Nej, men her er ikke tale om smag eller musik for bestemte klasser. Visse beatgrupper hævede bevidstheden hos tusinder i 60erne, medens andre blot var populære, og atter andre i allerhøjeste grad var destruktive og spredte angst og uvilje omkring sig (eller var det blot tale om et nu der blev revet ud af sin sammenhæng ved at blive optaget på bånd eller plade?). Og det samme gælder, både europæisk og anden klassisk musik – fra ubevidst til bevidst, fra grov til fin, fra ulykkelig til lykkelig.
Men meditationen og den hemmelige musik rækker ud over dette.
OM REN VÆREN
Swami Janakananda
